“SÅ KAN JEG BARE TAGE DIN KRYKKE OG BANKE DIG UD AF LOKALET” – NU HAR TOVE FÅET SIN FØRTIDSPENSION

For cirka et halvt år siden skrev jeg om Tove fra Silkeborg kommune, der havde søgt førtidspension på det foreliggende grundlag.

 

I den forbindelse havde hun haft foretræde for pensionsudvalget, hvor hun havde forberedt sig godt. Hun undskyldte med at hun havde brug for mere tid, end der umiddelbart var afsat tid til. Men hun håbede de ville bære over med hende.

 

Men hun blev på chokerende vis mødt af mødelederen med ordene; så kan jeg da bare tage din krykke og banke dig ud af lokalet.

 

Tove blev helt slået ud, og efterfølgende kontaktede hun mig, og jeg kom på sagen.

 

Udover afslaget på førtidspension på det foreliggende grundlag, så stod Tove også til at miste sine sygedagpenge og skulle overgå til et jobafklaringsforløb – svarende til kontanthjælpsydelse.

 

Tove fik selv skrevet en klage til borgmesteren med min assistance, og hun modtog en undskyldning over mødelederens yderst upassende kommentar.

 

Herudover skrev jeg en klage over afslag på førtidspensionen, for sagen var ganske enkelt ikke tilstrækkeligt belyst. Silkeborg kommune havde undladt at indhente eksisterende oplysninger, der kunne belyse sagen. Altså oplysninger på de +10 diagnoser, hun kæmper med.

 

Vi fik medhold i vores klage. Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst. Men det endte alligevel med et afslag – hvilket jeg faktisk var enig i på baggrund af, at der også manglede nye oplysninger.

 

Sagen blev dog påklaget til Ankestyrelsen og har kørt sideløbende med den fortsatte behandling i jobcentret.

 

Vi fik et møde i stand med lederen i jobcentret og fik lagt en fornuftig plan. Der blev anmodet om nye oplysninger, sygedagpengene blev forlænget på en § 27.1.4 (når sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet)

 

Og da vi stod med de nye oplysninger, var jobcentret heldigvis helt enige med os om det næste skridt. Mødet med rehabiliteringsteamet.

 

Processen, siden jeg kom på Toves sag, har kørt upåklageligt. God og ordentlig behandling og samarbejde.

 

I onsdags indstillede et enigt rehabiliteringsteam Tove til en førtidspension. Og i dag tikkede afgørelsen ind i Toves e-Boks. Førtidspensionen træder i kræft pr. 1.april 2024.

 

Jeg er ærgerlig over at måtte skrive det, men Toves førtidspension kom kun igennem (på så “kort” tid) i kraft af min bistand. Og hun undgik ressourceforløbsydelsen pga. mig.

 

Sådan burde det ikke være!

 

Tove har været meget alvorlig syg på grænsen til det livstruende, og så har man ikke overskud til at kæmpe mod et system, der behandler et menneske uværdigt og respektløs og tilsidesætter gældende lovgivning.

 

Tove var alligevel heldig!

 

Hun havde hjælp fra en ressourcestærk familie, der kunne træde til både med praktiske opgaver i hjemmet og ikke mindst økonomisk for at få Tove “sikkert i havn.”

 

Jeg håber Toves fortælling – endnu et vidnesbyrd – vil give stof til eftertanke hos vores magthavere, som skal gå vores beskæftigelsessystem efter i sømmene og gentænke beskæftigelsesindsatsen.

 

For det her kan vi simpelthen ikke være bekendt.

 

Derfor lad mig slå helt fast; sygdomsramte skal helt ud af beskæftigelsesindsatsen.

 

Tak fordi du læste med så langt.

 

/Marianne Stein

Forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

 

Læs mere om Toves sag her.

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

UEGNET

I dag er det 20 år siden, at jeg blev HF-Student. 25 år gammel. Men bedre sent end aldrig – eller noget…   Vejen dertil var nu heller ikke lige til.   Faktisk lød afskedssalutten fra grundskolen, at jeg var vurderet uegnet til gymnasiet. Dog blev jeg heldigt nok vurderet til at have evner –

Læs mere »

SIG DET SOM DET ER – SORG SKAL VI IKKE SKAMME OS OVER

I sidste uge holdt jeg foredrag på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, Vejle for en god flok af socialrådgivere- og sygeplejerskestuderende.   Aftalen for foredraget kom i stand dagene op til og dagene efter min fars død.   I bund og grund forestillede jeg mig, at jeg, på de fire uger, ville være helt tilbage. Så

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top