Din sag i medierne

Skal jeg gå i medierne
med min sag?

I 2014 sad jeg håbløst fast i jobcentret – uden forsørgelsesgrundlag og uden at jobcentret ville hjælpe mig videre. Til sidst besluttede jeg mig for at gå til medierne. 

Det var ikke uden store overvejelser. For hvad ville der ske, hvis jeg stod frem? Ville folk blive ubehagelige og dømme mig på de sociale medier og hvad med min familie, fremtidig job osv. Der gik mange tanker igennem mit hoved. 

Men situationen var uholdbar. Uden hjælp ville jeg  ikke komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg konkluderede derfor, at jeg ikke længere havde noget at miste, kun alt at vinde. 

Jeg kontaktede en journalist og gik ud med min historie. Der kom hul igennem til jobcentret og ni måneder senere, stod jeg med min fleksjobbevilling. 

De tanker og bekymringer der gik gennem mit hoved dengang i 2014, er også ofte de samme tanker og bekymringer mange syge har i dag.  

De har fået nok og overvejer at gå i medierne med deres historie, men er bange for at gøre det.

Mange kæmper med skyld og skam. De synes, det er skamfuldt og pinligt, at de er kommet i den situation, at de ikke længere kan forsørge sig selv og måske må leve af en kontanthjælp.  

Der er derfor også nogen, der slet ikke ønsker at stå frem, for det er simpelthen for skamfuldt. 

Havde jeg ikke stået frem dengang i 2014, ved jeg ikke hvor jeg havde været i dag.  Men jeg ved, at jeg ikke kun gjorde det for min egen skyld, men også for de mange andre syge, der oplevede sig dårligt behandlet og ikke nødvendigvis havde samme muligheder som mig. 

Jeg mener, at hvis vi skal have gjort op med det her system, der gør syge mere syge, så er du og jeg og mange flere nødt til at stå frem, og dokumentere, at velfærdssystemet ikke bare svigter, men slet ikke eksisterer, når man bliver syg og har brug for, at sikkerhedsnettet griber os. 

Jeg er af den holdning, at hverken du eller jeg skal skamme os over, at vi er blevet syge og har brug for hjælp fra velfærdssystemets sikkerhedsnet. Det er derimod vores politikere, der skal skamme sig – over det system, de har skabt, som på ingen måde er for syge mennesker. 

Jeg har siden 2017 brugt min Facebookside til at give mine klienter en stemme. Det har givet omtale og den nødvendige opmærksomhed – og for langt de fleste har det også haft den betydning, at de er kommet videre med deres sag i jobcentret. 

Jeg har nu i fire år brugt de sociale medier, for at skabe opmærksomhed for både mine klienters sager – men bestemt også alle andre der er syge.  Min erfaring siger, at det der har størst gennemslagskraft, er, når man står frem med navn og billede osv. 

Jeg skriver derfor kun for de klienter, der har samtykket til, at vil gå i medierne med navn og billede.  

Desuden skriver jeg kun om dem, hvor jeg har haft hele aktindsigten til rådighed og dermed har den nødvendige dokumentation for, at jobcentret har udøvet dårlig sagsbehandling eller decideret fejlet i sagen. 

Det er både følsomt og sårbart at stille sig frem. Du kan derfor være sikker på, at jeg tager dig i hånden hele vejen. Jeg hjælper dig med kontakten til medierne, bistår undervejs og sikrer, at vi har de nødvendige aftaler med journalisten, så der passes bedst muligt på dig. 

Læs artikler her

Shopping Cart
Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!