
Privat Socialrådgiver
få kontrollen tilbage
Sygdom eller personskade kan medføre kontroltab – og mødet med jobcentret er ingen undtagelse.
Jobcentret kan ikke bare være svært og uoverskueligt at navigere i, det stiller også mange rigide krav til dig. Det kan afføde frustration, usikkerhed og bekymringer – og en oplevelse af umyndiggørelse.
Det kan få konsekvenser for dit forsørgelsesgrundlag, hvis du siger nej eller svarer forkert.
Derfor kan det være godt at søge hjælp udefra, så du kan sikre dig de bedste muligheder – og tage kontrollen tilbage i dit liv.


Som privat socialrådgiver klæder jeg dig godt på efter hjælp-til-selvhjælps-princippet – uden at gå på kompromis med kvalitet eller faglighed.
Jeg kan bistå dig med rådgivning inden dit møde, og hvis du ønsker det, kan jeg også gå med dig til mødet for at sikre at alt forløber, som det skal.
Når jeg bistår dig, kan du derfor føle dig helt tryg i mødet med jobcentret.
Du er ikke længere alene.
Jeg kan klæde dig på inden for:
- Sygedagpenge
- Jobafklaringsforløb
- Ressourceforløb
- Virksomhedspraktik
- Fleksjob
- Førtidspension
- Klageskrivelser
- OBS – Jeg rådgiver ikke om ydelser, økonomisk spekulation – heller ikke ift. privat forsikringer/pensionsordninger.

HVORFOR DEN GULE FØRERTRØJE?
Meget kan være på spil, når man rammes af en ulykke eller alvorlig sygdom; herunder dit job, økonomi, sociale liv. Din fremtid.
Den Gule Førertrøje bruger jeg netop for at gøre noget alvorligt og tungt langt mere håndterbart i en svær og sårbar periode i dit liv.
Jeg arbejder empowerment-orienteret. Det handler om at få kontrol gennem processer, hvor man flytter sig fra afmagt til magt over eget liv.
Jeg har derfor et mantra; “Ta’ Den Gule Førertrøje på – hvis du vil fremad.” Det betyder også, at jeg kun kan hjælpe dig, hvis du selv ønsker at flytte dig.
For det at tage Den Gule Førertrøje på i din sag i jobcentret handler om, hvordan du sætter dig i sadlen, træder i pedalerne, så du selv bestemmer retningen – og kommer fremad. Det handler om at tage lederskab.

Med min faglig viden og erfaring som privat socialrådgiver – kombineret med efteruddannelser indenfor jura og psykologi – vil jeg gerne hjælpe dig væk fra følelsen at være fastlåst og magtesløs. Det vil jeg gøre ved blandt andet at bevidstgøre dine ressourcer, udfordringer og målretning. Det giver fundament til at tage lederskab for din kommunale sag, så den går i den retning, du selv ønsker.
Det lyder lettere sagt end gjort, når du måske allerede har en oplevelse af være kørt over af Jobcentret. Men så er det kun endnu mere vigtigt, at du rækker hånden ud og beder om hjælp. Professionel hjælp.
At tage Den Gule Førertrøje på i din sag i jobcentret er vejen til at komme videre i dit liv.
Du kan læse mere om Den Gule Førertrøje og Lederskab-konceptet her
Hvorfor vælge mig?
Udover at jeg har flere års erfaring som privatpraktiserende socialrådgiver, så har jeg også selv oplevet systemet fra den anden side af bordet efter en ulykke.
Jeg har et godt kendskab til forvaltningsprocedurer, netop på grund af min faglighed, min erfaring og ikke mindst min egen erfaring som klient i systemet.
Jeg har indsigt i, hvad det vil sige pludselig at være i en sårbar situation, miste fodfæste i livet – og have brug for at række ud efter systemets sikkerhedsnet.
Et sikkerhedsnet, der desværre ofte viser sig at have så store huller, at det næsten er uundgåeligt at falde igennem.
I alt det utrygge man pludselig møder, skaber det tryghed at være klædt godt på til mødet med jobcentret.
Derfor gennemgår jeg først og fremmest din sag. Herefter afholder vi et formøde, på baggrund af dine sagsakter, hvor vi tager dialogen og en forventningsafstemning, om hvad der er dine ønsker, og hvad du har af muligheder, samt hvad dit mål skal være.
Det skaber tryghed – en tryghed, som skal være bærende for et godt og konstruktivt sagsforløb og for at opnå de bedste resultater.

Jeg gør en dyd ud af at klæde min klient bedst muligt på til mødet med forvaltningen. For din sag er også min sag.
Partsrepræsentant
eller bisidder –
hvad er forskellen?
Du har ret til at få en bisidder eller en partsrepræsentant i din sag.
Ifølge Forvaltningslovens §8 fremgår det, at den som er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig:
1) repræsentere af andre (partsrepræsentant)
2) lade sig bistå af andre (bisidder)
En bisidder er en person, du selv vælger. Det kan være et familiemedlem, ven/veninde eller en anden, som du har tillid til. Eller det kan være en professionel bisidder, som for eksempel en privat socialrådgiver.
At have et sagsforløb i det kommunale regi kan sætte mange store følelser i gang, både hos den som sagen vedrører (parten) og dennes familie og venner.
Det kan derfor ofte være hensigtsmæssigt at vælge en professionel bisidder frem for et familiemedlem – en professionel bisidder som har faglighed og indsigt vedrørende forvaltningsprocedurer, de lovmæssige krav og rettigheder mv.
En partsrepræsentant er en person, der overtager din sag. Det kan være dyrt at have en partsrepræsentant, fordi personen fuldstændig tager over og har den direkte kontakt med forvaltningen.
Jeg fokuserer kun på ydelsen som Privat socialrådgiver/professionel bisidder. Det gør jeg, fordi du derved kan bevare mest muligt kontrol over din egen sag – og ikke mindst for også at holde dine omkostninger nede.
DET HER SKAL DU VIDE
Det er dig som part, der bestemmer, om jeg må tale på dine vegne.
Men ingen taleret gavner hverken din sag eller pengepung.
Så hvis du vælger, at jeg skal bistå dig i din sag, så ligger det i vores aftale, at jeg har fuld taleret.
Det er min opgave at sikre, at mødet med jobcentret foregår efter reglerne og under ordentlige rammer. Det er det, du betaler for.

bemærk
- Som privat socialrådgiver/professionel bisidder indhenter jeg ikke sagsakter fra kommunen.
- Hverken partsrepræsentant eller bisidder kan træffe afgørelse eller omgøre en afgørelse – dette er en myndighedsopgave.
- Jeg rådgiver alene ud fra dine helbredsoplysninger/dokumenter i din jobcentersag, og på baggrund af hvad du har ret til juridisk set ifm. din sag i jobcentret – og ikke ud fra hvad der øknomisk bedst kan betale sig og ej heller ud fra dine forsikringsaftaler.
-
Du må gerne optage samtaler på jobcentret, hvor du selv deltager. Du er ligeledes velkommen til at optage den rådgivning, jeg yder til dig. Af principielle årsager og pga. GDPR optager jeg aldrig samtaler på jobcentret.
Hvad siger klienterne
Marianne tog hurtigt fat på sagen, og hjalp med partshøringen, og fik de korrekte paragrafer på plads.
Marianne er dybt professionel, og ved hvad hun har med at gøre.
Så jeg vil anbefale enhver, der har brug for hjælp til deres sag, at kontakte Marianne.