fbpx

BogUdgivelse

ENDELIG KAN JEG PRÆSENTERE
MIN KOMMENDE BOG;
SÅDAN ÉN ER JEG JO IKKE

I foråret 2020 udkommer min første bog; Sådan én er jeg jo ikke.
Bogen vil naturligvis også udkomme som lydbog og e-bog.

Lidt om bogen

“Kender du det – du har taget en god uddannelse, altid passet dit job, karriere, børn, familie og levet det “perfekte liv”. Og bum, så er du nedlagt med stress, angst, depression eller blevet ramt af et piskesmæld efter en ulykke…
For første gang i dit liv skal du møde systemet. Et system, du ALDRIG i din vildeste fantasi, havde forestillet dig, at du skulle få brug for – for sådan én er jeg jo ikke.

Det kender jeg rigtig godt. Jeg var nemlig hende.

Jeg møder også ofte i mit arbejde, som privat socialrådgiver, rigtig mange som kender det.

For det der er med sygdom og ulykke, er, at det rammer bredt. Det rammer sygeplejersken, revisoren, civilingeniøren, journalisten, håndværkeren – og den ufaglærte. Jeg har mødt dem alle i min praksis, hvor jeg også ser en overvægt af klienter med stress, angst, depression, kronisk smerter og arbejdsskader.

Ud over at sygemelde sig hos sin arbejdsgiver og læge, er det de færreste som ved, hvad de skal gøre – og ved hvad de skal være forberedt på, når de skal møde jobcenteret.
For sygdom og det at modtage sociale ydelser er tabuiseret. Vi vil helst ikke tale om det.

Men vi er nødt til at tale om det.

For du kan, som helt almindelig borger, der aldrig før har været i kontakt med systemet, som altid har betalt skat, betalt til en A-kasse og forsikring, i dag efter blot 22 uger ende på kontanthjælp – eller helt uden forsørgelsesgrundlag. Hvis ikke du er klædt godt nok på.

Jeg vil med min bog; Sådan én er jeg jo ikke, fortælle om mit møde med systemet fra den anden side af bordet – og om min vej tilbage.

Derudover indeholder bogen nyttig viden om, hvordan du bedst klæder dig på som sygemeldt til mødet med jobcenteret.

Bogen skal desuden være med til at bryde tabuet og fjerne fordommene om det at blive syg og have brug for hjælp fra systemet.”

Lidt fakta

I 2014 fik Danmark en ny sygedagpengereform, som skar retten til sygedagpenge fra 52 uger til 22 uger – for intentionen var, at syge skulle hjælpes hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det var også en reform, som skulle ”lukke det sorte hul”, så ingen syge kom til at stå uden forsørgelse.

Begejstringen for reformen er udeblevet.
I dag sidder mange syge fast i jobcenteret på en kontanthjælpsydelse efter blot 22 uger – og nogen ender desværre med at stå helt uden et forsørgelsesgrundlag. Ca. 20.000 danskere bliver ramt af denne reform hvert eneste år.

Hver dag er der ca. 35.000 danskere sygemeldt pga. stress, og mellem 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Angst er én af de lidelser, som sender flest danskere på førtidspension. Derudover er hver tredje, som rammes af en arbejdsskade, på sygedagpenge efter et år. Der er derfor tale om en stor gruppe af danskere, som hver dag kommer i kontakt med jobcenteret i forbindelse med en sygedagpengesag.

Et kærligt indspark

Bliv klædt på til din sag.
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!
Scroll til toppen