Politisk opgør

Det er uacceptabelt at syge bliver mere syge i jobcentrene

Den 1. januar 2013 trådte den nye førtidspension og fleksjob-reform i kraft. Reformen skulle sikre, at flere fik fleksjob på få timer frem for en førtidspension. Og den skulle forhindre, at unge under 40 år fik førtidspension – de skulle i stedet tilbydes et ressourceforløb. 

Reformen har været særdeles udskældt, blandt andet fordi det blev meget svært at få en førtidspension for alvorlig syge over 40 år og nærmest umuligt for dem under 40 – selvom de ikke havde nogen arbejdsevne tilbage. Det blev også sværere at få et fleksjob – stik imod intentionerne.

Jobcentrene koster årligt 13 milliarder kr. at drive, uden at det kan dokumenteres, at det får folk i arbejde. Og tilmed kan syges helbred blive yderligere forværret – hvor arbejdsevnen helt ødelægges. 

Jeg har selv oplevet systemet efter påkørslen i 2012, hvor mit helbred blev yderligere forværret i mødet med jobcentret.

Og det er selvsamme system, politikernes fejlslagen politik, der har skabt behovet for private socialrådgivere.

I dag har vi nået næsten samme niveau for førtidspension som inden reformen. Meget tyder dog på, at man med de femårige ressourceforløb – frem for en førtidspension – blot skubbede en pukkel foran sig. Det er blandt andet dem der i dag får en førtidspension. 

Der er også flere, der i dag bliver visiteret til fleksjob på få timer – men som ender uden job. De må leve i årevis på en ledighedsydelse svarende til kontanthjælp.

Reformens konsekvenser for sygemeldte må siges at være katastrofale – både når det kommer til livskvalitet, psykisk velbefindende og ikke mindst muligheden for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

Forskning på området

At syge får forværret deres helbred i forbindelse med deres forløb i jobcentret er dokumenteret. Sidste år blev en meget vigtig – og længe ventet – rapport fra SIND og Psykiatrifonden offentliggjort. 

Hovedforfatteren til rapporten er sociolog, Anne Marie Lyager Kaae. 

Rapporten dokumenterede det, som jeg, og mange andre fagprofessionelle, har set i årevis, nemlig, at de sygemeldtes helbred forværres af at være tilknyttet jobcentrene. Du kan læse rapporten, Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet jobcentrene, HER

 

Det politiske opgør

Jeg ønsker et politisk opgør med det system, der fastholder syge i et Ingenmandsland, forringer deres livskvalitet og som skubber dem, der har en restarbejdsevne, helt ud af arbejdsmarkedet. 

Det kan og må aldrig blive acceptabelt for et velfærdssamfund!

Jeg har derfor også gennem de sidste syv år skrevet med flere politikerne, herunder tidligere beskæftigelsesminister og nuværende statsminister.  Jeg har haft møde med beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten, som var den eneste, der reagerede på mine henvendelser.  Jeg har tilsendt alle beskæftigelsesordførere min bog, Sådan én er jeg jo ikke – uden dog at få svar retur.  Jeg har debatteret med flere politikere og beskæftigelsesordførere i radioprogrammer – oftest på baggrund af de kronikker og debatindlæg jeg har skrevet gennem årene (se links under Den Offentlige Debat HER) . Alt sammen for at skabe fokus på hvordan beskæftigelsespolitikken rammer skævt – at syge ikke skal være på kontanthjælp eller helt risikere at miste deres forsørgelsesgrundlag. 

I efteråret ‘20 nåede jeg en milepæl i mit arbejde med at få hul igennem til Christiansborg.  Sociolog, Anne Marie Lyager Kaae og jeg fik foretræde for beskæftigelsesudvalget, hvor vi præsenterede, dels det rapporten dokumenterer og dels mine erfaringer fra praksis. Du kan læse mere om vores foretræde HER.

Anne Marie Lyager Kaae bistod mig også med den nyeste forskning, da jeg havde møde med beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard i januar 2021. Det kan du læse mere om HER.

 

Hvad er løsningen?

I et samarbejde forfattede sociolog, Anne Marie Lyager Kaae og jeg en kronik, der kan læses i Politiken HER. 

I kronikken foreslår vi en grundlæggende og gennemgribende reformering af systemet – for at sikre sygemeldte en langt bedre og mere værdig behandling, end den de får i dag. 

Vi mener, at området helt skal væk fra kommunerne, så sagerne behandles efter sundhedshensyn og ikke efter kommunernes økonomi. 

For der skal ikke være økonomiske incitamenter i at beholde borgeren i lange forløb på jobcentrene, som det er tilfældet i dag – hvor fleksjob og førtidspension enten udsættes eller helt undgås, pga. kommunens økonomi og mindre refusion .

At hjælpe syge mennesker ind på arbejdsmarkedet bør også være en specialiseret opgave, der primært foregår i en sundhedsfaglig ramme. I stedet for at møde et jobcenter, der primært tænker udvikling af arbejdsevne (og økonomi) og sekundært sundhed, skal borgerne møde et system, der primært tænker i sundhed og først derefter beskæftigelse. Dette kunne for eksempel foregå i regionale sundhedshuse, hvor der sikres en tilstrækkelig sundhedsfaglig ekspertise.

De sygemeldte bør møde et system, hvor udvikling og afklaring af arbejdsevne maksimalt varer et enkelt år – og derved langt hurtigere bliver visiteret til fleksjob eller førtidspension.

Vejen til en politisk forandring er lang og hård, men jeg fortsætter kampen, for det handler om tryghed, og det handler om din og min – og vores børns – fremtid og velfærd.

Køb BOGen;
SÅDAN ÉN ER JEG JO IKKe

Et kærligt indspark

Bliv klædt på til din sag.
Shopping Cart
Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!