ER VI EGENTLIGT KOMMET SÅ MEGET LÆNGERE PÅ 500 ÅR???

Som 200.000 personer er blevet bekendt med ( så lang rækkevidde havde mit opslag fra den 4. juli), så landede jeg på min første feriedag i indbakken hos beskæftigelsesministeren, overborgmesteren samt borgmester for beskæftigelse og integration i København.

Mailen/klagen omhandlede den sagsbehandling, min klient havde været udsat for. Da han pga. sin sygdom ikke har formået at honorere kommunens krav, er han blevet sanktioneret så mange gange, at han nu ikke længere modtager kontanthjælp. Han har dermed ikke noget forsørgelsesgrundlag og har været henvist til at leve på gaden – siden februar. Jeg var, da jeg skrev opslaget, af gode grunde meget bekymret for min klient, da jeg ikke havde fået livstegn fra ham i næsten 14 dage. Heldigvis blev han fundet i live af politiet!

På det tidspunkt var min “ferie” rykket videre til det idylliske Bornholm. Jeg var landet fysisk – men langt fra mentalt. For jeg befandt mig stadig solidt i København og måtte tage mig til hovedet, over de mange afdelinger og sagsbehandlere der nu var involveret i sagen – herunder borgerrepræsentationen. Jeg kom frem til fem afdelinger + hjemløsenheden. Ingen vidste rigtig noget om noget. En afdelingsleder mente sågar, at jeg ikke kunne ansøge om pension, som partsrepræsentant.

Nå men summa summarum; Københavns kommune vil nu RIGTIG gerne hjælpe min klient – men KUN på deres præmisser vel at mærke….Han skal jo bare møde op!

Efter “ferien” på Bornholm landede jeg på en halmballe i middelalderen på Voergaard slot i Nordjylland anno 1533 ( billedet), her ulmede bondeoprøret, Grevens Fejde, for ej at glemme Reformationen…
Hvis ikke I er klar over det, så var det barske vilkår at være syg eller handicappet i 1533. Faktisk var de placeret som det absolut laveste i hierakiet i vort samfund overladt til gaden og i rendestenen. I 1533 var de fattige opdelt i værdigt og uværdigt trængende – og kun de syge og handicappede måtte altså tigge på gaden….

Tiderne skifter –

For så fik vi stavnsbåndet i 1733 – som blev afskaffet endegyldigt igen i 1800…. Og med enevældens afskaffelse fik vi grundloven i 1849… Med den fik vi grundlovssikret, at alle har ret til forsørgelse….

Ҥ 75
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.”

Godt vi har den på plads!
Nu mangler vi bare nogen, som også vil håndhæve det….

For jeg har været stille på min side siden 6. juli – ikke fordi jeg har holdt ferie, men fordi jeg har haft travlt med at hjælpe syge borgere, som trods grundlovens § 75 stk 2, stadig er overladt til bænken, gaden eller rendestenen om man vil.
Og så er dem, som stadig oplever nutidens “stavnsbånd” – ikke til en herregård som i 1733, men til myndigheden og jobcentret som fastholder dem på kontanthjælp eller kontanthjælpslignende ydelser år efter år uden udsigt til at komme videre….. hvis de altså er så heldige at være “stavnsbundet”…og ikke er overladt til gaden og rendestenen.

Og enevældens afskaffelse!
Det er måske så meget sagt. For mig at se eksisterer enevælden i bedste velgående. Ikke at vores majestæt dronningen eller statsministeren sidder og er egenrådig (selvom nogen måske vil mene det). Men borgerne kan intet gøre, når det kommer til kommunen – eller Ankestyrelsen, som er kommunens forlængede arm. Så nej, vi har ikke afskaffet enevælden. Det sker først den dag, når borgerne kan få deres sager afprøvet ved en forvaltningsdomstol.

I næste uge tager jeg til København, hvor jeg forhåbentlig får min klient trukket op af rendestenen og tilbage på noget der ligner et forsørgelsesgrundlag – eller til vort nutids stavnsbånd. Så skal han sikres tag over hovedet på vor nutids fattiggård. Derudover så skal enevælden, læs: kommunen, holdes op på, at vi nu arbejder på en førtidspension efter §18 (som de efter jeg er gået ind i sagen, selv har sagt vil være det bedste, frem for en §17. stk 2, som jeg har ansøgt om).

Desværre må jeg efter denne her “sommerferie” konstatere, at vi i store træk IKKE har rykket os synderligt meget siden 1533….. for enevældens tid er ikke forbi, stavnsbåndet er endnu ikke ophævet og syge og handicappede må stadig leve på gaden….

 

Det er velfærdssamfundet 2018

 

Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

NÅR LÆGER FRARÅDER PRAKTIK, OG KØBENHAVNS JOBCENTER ER LIGEGLAD – MÅ MAN TA´ SAGEN I EGEN HÅND

Med en gennemarbejdet funktionsevnebeskrivelse, skarpe lægeattester og en fagkoordinators opbakning kunne rehabiliteringsteamet ikke komme udenom at indstille til en førtidspension, søgt på det foreliggende grundlag – UDEN praktik og Klinisk Funktion. Sundhedskoordinator kritiserer i øvrigt Københavns jobcenter for ikke selv at have rejst sagen.     Kristian bliver sygemeldt fra sit fleksjob på 18 timer

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top