MØDE MED BESKÆFTIGELSESMINISTER, PETER HUMMELGAARD

Jeg har i dag endelig haft møde med beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard. Jeg havde godt 25 min. til rådighed, som mildest talt fløj afsted.

Mødet er kommet i stand på baggrund af min bog, Sådan én er jeg jo ikke, samt mit åbne brev til ministeren, som jeg blandt andet delte på Facebook i september.

Desuden besvarede ministeren mig den 23/12-20 på en række spørgsmål i forbindelse med mit foretræde for beskæftigelsesudvalget den 18/11-20 – det er også ministerens svar i brevet, jeg har taget udgangspunkt i til dagens møde.

Jeg havde inden mødet brugt en del tid på forberedelse, hvor sociolog, Anne Marie Kaae, hovedforfatter til rapporten fra SIND og Psykiatrifonden, hjalp mig med at blive godt klædt på med den forskning, der er på området.

Det jeg talte med ministeren om var blandt andet:

  • Sagsbehandlingslængde – Jobafklaring og ressourceforløb
  • Syge borgere raskmeldes uden dokumentation

Sagsbehandlingslængde:

Jeg må desværre sige, at de ændringer der er kommet på ressourceforløbsområdet, ikke kommer til at skabe forbedring for de klienter, jeg forsøger at hjælpe hver dag, der er kommet i klemme i jobcentrene.

Det Psykiatrifondens undersøgelse viser er, at tid i systemet, er den største faktor for f.eks. at opleve belastet livskvalitet og tanker om, at livet ikke er værd at leve pga. jobcentret.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at syge ikke går ind ad døren på jobcentret på første dag og får tildelt et ressourceforløb. Oftest har borgerne været flere år i systemet og lige så ofte også på kontanthjælp. De er dermed allerede blevet ”system-skadet” og har mere brug for en afslutning på deres sag end tre år eller mere i et ressourceforløb.

Undersøgelsen viser det, jeg oplever med mine klienter: At de går ind i jobcentret med et ønske om et fleksjob, men efter flere år i jobcentret er de så nedbrudte, at deres rest af arbejdsevne er ødelagt og de må indstilles til førtidspension.

Ministeren skriver fx i sit svar til mig ( den 23/12-20), at ”det fremgår klart af reglerne, at de indsatser som kommunen visiterer til, under ingen omstændigheder må medføre risiko for borgerens helbred”

Problemet er, at selve det at være i et langvarigt afklaringsforløb er en voldsom psykisk belastning, der i den grad ikke bare udgør en risiko for, at borgerens helbred forværres, men direkte BEVIRKER at borgerens helbred forværres.

Det er altså et veldokumenteret faktum, som jeg ser hver dag med mine klienter og som forskningen understøtter: Årelang kontakt til jobcentret forbedrer ikke arbejdsevnen og helbredet – det forværrer den.

Ministeren skriver også, at ”kommunerne ikke må trække sagerne i langdrag” og at det er kommunernes opgave ”at træffe afgørelser, så snart der er den nødvendige dokumentation”.

Det er fine og gode holdninger at have, men faktum er, at den nuværende lovgivning netop giver kommunerne mulighed for, at trække sagerne unødigt i langdrag. Og det er selv i de sager, der ikke er komplekse.

Det er her også vigtigt at nævne, at sagerne almindeligvis ikke er særlige komplekse til at begynde med. Men sagsbehandlingen, ofte med fejl og mangler og uden dokumentation for borgernes nedsatte funktionsniveau, gør sagerne komplekse.

Det er altså lovgivningen og kommunerne der skaber komplekse sager.

Løsning:

Det er nødvendigt, at borgeren får lovgivningsbestemte rettigheder for, at sagerne ikke trækkes i langdrag.

Der udstedes behandlingsgarantier i sundhedsvæsnet, der opstilles krav om lægeattester, indsatser og opfølgninger i sagsbehandlingen i jobcentret. Jeg mener derfor også, at man kan og skal opstille et krav for udredningsgaranti i jobcentrene, samt at funktionsevnebeskrivelsen kan være et effektivt værktøj i den henseende.

Desuden mener jeg ikke, at praktikker må igangsættes uden, at der forelægger en funktionsevnebeskrivelse.

Syge borgere må ikke raskmeldes uden dokumentation:

Syge raskmeldes selvom de f.eks. kun har en arbejdsevne på 4 – 12 t/ugentligt og ryger helt ud af systemet som selvforsørgere (uden at være i stand til at forsørge sig selv) eller tilbage i systemet som syg på kontanthjælp.

Løsning:

Før at en borger kan raskmeldes til det brede arbejdsmarked med evt. skånehensyn, skal det være et lovkrav om, at kommunerne har dokumentation for, at arbejdsevnen og funktionsniveauet ikke er nedsat. Dette skal ske i kraft af lægeattest, funktionsevnebeskrivelse samt evt. arbejdsprøvning – hvor skånehensyn naturligvis er overholdt.

Resultat af dagens møde:

Ministeren har noteret alt, hvad der blev sagt i dag og vil bringe det videre – blandt andet i forhandlingerne om sygedagpenge.

Ministeren vil ikke afvise obligatorisk funktionsevnebeskrivelse, men han var bekymret for at bringe mere dokumentation, skemaer og pligt ind i sagsbehandlingen, der kan gøre sagsbehandlingstiden endnu længere.

Jeg deler bekymringen om flere krav, skemaer og dokumentation, men netop funktionsevnebeskrivelsen ser jeg som et værktøj til, at passe på de syges helbred mod belastninger og dermed også et redskab til afkorte sagsbehandlingen. Jeg kom hertil med konkrete eksempler.

Jeg havde naturligvis meget mere på hjertet, derfor glæder det mig, at ministeren i dag sagde, at han fandt mit bidrag vigtigt, og at vi skal holde kontakten og tales ved igen.

Jeg vil fortsætte kampen, og jeg vil naturligvis holde Peter Hummelgaard op på, at det her ikke bliver vores sidste møde!

Kærligst
Marianne Stein
Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart
Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!