HAN OVERLEVEDE KRÆFTEN – MEN MISTEDE NÆSTEN SIG SELV PÅ GRUND AF JOBCENTRET

Så er ferien forbi og i stedet for et postkort fra Møns klint eller Vadehavet (se Facebook eller Instagram), får I nu en beretning fra Aalborg kommune.

Vi er tilbage i den barske virkelighed.

Andreas på 27 år har siden han var 15 år lidt af kroniske smerter. For nogle år siden fik han ydermere kræft – som han i dag heldigvis er helbredt for.

Han har altså kæmpet mod sygdom i adskillige år, men har alligevel formået at tage to uddannelser – uden at den sidste uddannelse dog kom i brug pga. helbredet.

Andreas endte med at blive sygemeldt i 2019, da kroppen simpelthen sagde fra.

Inden sygemeldingen havde han gennem årene afsøgt alle mulige former for behandlinger for sine kroniske smerter – men uden at opnå bedring.

Han er meget pligtopfyldende og har således også efterkommet alle jobcentrets krav herunder udredninger. Fx blev der udarbejdet en psykologisk udredning/vurdering, hvor anbefalingen blandt andet var, at Andreas fik støtte under beskæftigelsesrettede indsatser såsom praktik – for at undgå at han kom til at belaste sig selv for meget.

Denne anbefaling “glemte” kommunen.

Andreas påbegyndte praktikken på 16 timer om ugen – altså uden den anbefalede støtte. Han var meget glad for at være i praktik – og glæden var gensidigt fra praktikstedet.

Men hverken Andreas eller hans dagligdag kunne hænge sammen. Han havde ikke overskud til noget som helst. Praktikken tog alt energi.

Trods opfølgninger med jobcentret hvor Andreas sagde fra, fordi det var for hårdt, og han oplevede smerteforværring, blev det blot ignoreret.

De krævede derimod fortsat øgning af timer. Han skulle øge fra 16 til 18 timer. Så det gjorde han.

Andreas kontaktede mig i maj måned, fordi jobcentret havde givet ham tre muligheder…

1. Sig ja til forlængelse af praktik – mod at øge timerne yderligere.
2. Sagen forelægges rehabiliteringsteamet

3. Raskmelding til det ordinære arbejdsmarked med skånehensyn.

– Jobcentret fralagde dermed deres ansvar, og gjorde Andreas til sagsbehandler på sin egen sag, uden at han naturligvis havde forudsætningerne for at være det.

Andreas kunne ikke mere. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre og havde svært ved at se sig ud af situationen.

Han undskyldte over for mig, at han havde svært ved at forklare sin situation. Jeg forstod dog alt hvad Andreas sagde, og fandt ham både tydelig og forståelig.

Men efter gennemgang af hans sag forstod jeg, hvad det handlede om.

Andreas troede simpelthen ikke længere på, at han kunne gøre sig forståelig – for alt hvad han havde sagt til jobcentret under opfølgningerne, havde de hverken lyttet til eller handlet på! Han konkluderede, at måtte være ham selv, den var gal med…

Andreas havde overlevet en kræftsygdom, men havde næsten mistet sig selv – og troen på sig selv og egne evner… pga. jobcentret!

Jeg kunne desuden konstatere følgende:

  • Da jobcentret ikke havde handlet på psykologens anbefaling om støtte under praktik, var sagen ikke klar til at blive forelagt rehabiliteringsteamet.
  • Når Andreas på 18 timer om ugen var så presset og ikke kunne få hverdagen eller helbredet til at hænge sammen, var en raskmelding bestemt heller ikke det rigtige.
  • Et ja tak til forlængelse af praktik var derfor min anbefaling – mod at han opsøgte lægehjælp asap.

Lægen sygemeldte Andreas prompte (som jeg i øvrigt forventede) og efter aftale udarbejde jeg en rådmandsklage over sagsbehandlingen.

Vi fik efterfølgende et møde med afdelingslederen, der efter gennemgang af sagsakterne proklamerede, at sagen var klar til rehabiliteringsteamet…

Jeg var faktisk ikke enig.

Dels var Andreas på et alt for højt timeantal, så vi kendte endnu ikke hans rigtige arbejdsevne/tid, og dels havde vi heller ikke fået afprøvet psykologens anbefaling, som var støtte under praktik.

Sagen kunne derfor med stor sandsynlighed risikere at blive tilbagevist af rehabiliteringsteamet.

Aftalen blev, som jeg anbefalede.

  • Andreas genoptog praktikken – men nu kun på 10 timer om ugen.
  • Støtte under praktik blev effektueret.
  • Og rehabiliteringsplanen, det forberedende skema, blev igangsat.

Afdelingslederen påstod desuden, at det havde været nødvendigt at presse Andreas. Jeg måtte herefter korrigere. For der står INTET sted i lovgivningen, at man skal presse sygemeldte, så de bliver endnu mere syge og må sygemeldes fra jobcentrets tilbud!

Andreas har nu overstået sin praktik og trives med 10 timer om ugen – der er balance mellem arbejdsliv og fritid.

Godt to en halv måned efter jeg fik henvendelsen fra Andreas, har han i dag haft møde med rehabiliteringsteamet og modtaget deres indstilling til fleksjob.

Men kan det virkeligt være rigtigt, at borgere skal hyre private socialrådgivere til at udføre Jobcentrets opgaver – og rette op på deres fejl?

Andreas kan nu endelig gå en lys fremtid i møde. Om nogle uger skal han giftes, og lige nu krydser vi fingre for, at jobbet også falder på plads.

På baggrund af Andreas forløb og lignende forløb jeg er blevet involveret i, har jeg anmodet om et møde med jobcenterchefen i Aalborg kommune.

/Marianne Stein
Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart
Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!