– Et par tanker ved Vesterhavet, inden mit møde med beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen.
Med dette årsskifte kan jeg nu fejre syv års jubilæum som privatpraktiserende socialrådgiver. Sikke en rejse det har været!
Faktisk begyndte min kamp for sygemeldte i jobcentret allerede for 10 år siden.
Jeg gik nemlig dengang ind i 2014 uden noget forsørgelsesgrundlag, da jobcentret med en “nytårshilsen”, i form af en afgørelse, havde raskmeldt mig – uden at jeg var rask.
Det var her, jeg forstod alvoren. At samfundskontrakten var brudt.
Den kontrakt, der gik på, at hvis jeg gjorde min borgerpligt, tog en uddannelse, passede mit arbejde og betalte min skat, så ville der til gengæld være et sikkerhedsnet, hvis jeg skulle blive syg, og ikke længere kunne forsørge mig selv.
Den brudte samfundskontrakt rystede mig.
Men det blev også min katalysator – og min begyndelse til at råbe systemet op som samfundsdebattør.
Resten er historie nu. Den kan du i øvrigt læse mere om i min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Om at blive sygemeldt, møde systemet – og om at rejse sig igen.
Heldigvis er det i dag sjældent, at jeg ser syge blive raskmeldt af jobcentret, uden at være rask. Til gengæld møder jeg så meget andet alvorligt systemsvigt, at der for længst burde være skredet til handling.
Fx at sygdomsramte får forværret deres helbred i deres kontakt med jobcentret, hvilket på ingen måde længere er ny viden.
Samfundskontrakten er stadig brudt på flere niveauer.
Ordentlighed, empati og værdighed er druknet i bureaukrati, kassetænkning og manglende faglighed. Sygemeldte kan ikke være sikker på at få den hjælp, de har brug for – og krav på.
Forhåbentligt bliver 2024 året, hvor vores beslutningstagere tager vores sygdomsramte alvorligt, og tager dem helt ud af beskæftigelsesindsatsen.
Det har jeg som et punkt på min dagsorden – sammen med andre vigtige forslag, når jeg i den kommende uge skal mødes med vores beskæftigelsesminister.
Men jeg vil også gerne høre din mening.
Hvad synes du, der er mest vigtigt, at jeg får viderebragt til vores beskæftigelsesminister?
Kærligst
Marianne Stein
Ps. Billedet er fra i går, da jeg var i Blokhus. Et nyt år starter for mig ved Vesterhavet, det giver mig altid ny energi og styrke.
Og mon ikke også jeg deler denne kærlighed til Vesterhavet med vores beskæftigelsesminister? Vi er i hvert fald begge vokset op mellem hav og fjord med Jammerbugten som fællesnævner.
1 kommentar til “VI SKAL OGSÅ TALE OM, AT SAMFUNDSKONTRAKTEN ER BRUDT ”
Synes det er vigtigt at man tror på mennesket der har brug for hjælp og kender sit handicap bedst. På trods af mine egne advarsler, kommunens egne indhentet erklæringer, blev jeg sendt i afprøvning der ikke tog hensyn til mine skånebehov. Der mangler kommunerne indsigt i hvad man skal være opmærksomt på og ikke bare psykisk presse en i afklaringsforløb med beskeden at, hvis man ikke gør det så bliver man set som usamarbejdsvillig og kan risikere at ens sag vil tage længere tid, hvis man ikke acceptere det praktik eller område til afprøvning. Det oplevede jeg 3 gange af samme medarbejder og jobkonsulent i mit forløb. Og det endda med HK privats accept… i forhold til hvor jeg blev sendt i afprøvning…. Nu førtidspensionist med ødelagt livskvalitet og ikke megen tillid til politikerne eller omverden der ikke har et handicap…