I dag var jeg inviteret til frokostmøde med beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen.
Jeg blev rigtig fint modtaget, og Ane kunne sagtens huske mit foredrag for snart syv år siden.
Dengang var jeg virkelig meget nervøs. Det var jeg også i dag, for vigtige budskaber skulle ud – på kun 30 minutter.
Jeg forærede Ane min bog, Sådan én er jeg jo ikke, og vigtigst fik jeg viderebragt jeres ønsker og forslag!
Jeg fik også delt mit ønske om, at Ane som beskæftigelsesminister skal give slip på de sygdomsramte. For jeg mener ikke, at de skal være en del af beskæftigelsesindsatsen – før der lægeligt er sagt god for det.
Hvis de alligevel skal blive under hendes ministerium, så skal der fokuseres meget mere på, at møde mennesket hvor det er.
Og det havde jeg mine bud på.
Et konkret forslag var at se på rammerne for sygemeldte politikere, der rent faktisk vender tilbage for fuld styrke efter langvarige og alvorlig stress-sygemeldinger.
Det samme billede ser jeg desværre ikke blandt os almindelige danskere.
Så hvis sygemeldte får ro uden trusler om at miste deres ydelse, så kan det meget vel være, at de også kommer tilbage til arbejdsmarkedet – endda med fuld arbejdsevne.
Derudover bragte jeg flere helt konkrete eksempler på sygdomsramte, der har mistet yderligere arbejdsevne, og syge der er blevet raskmeldt af jobcentret, selvom de ikke var raske.
Jeg kunne se på Ane Halsboe-Jørgensen, at det gjorde stort indtryk.
Til sidst, inden vi skulle runde af, spurgte hun mig, om det er lovgivningen, den er gal med eller om det handler om dårlig sagsbehandling. Skal hun skrue på loven og stramme mere, eller skal hun slippe grebet og løsne op. For med de historier jeg fortæller fra det virkelig liv, kan hun også være nervøs for at løsne.
Den nervøsitet deler jeg.
Og derfor replicerede jeg, at vi bør tage en snak om elefanten i rummet.
Kommunernes økonomi.
Lovgivningen er den samme for alle kommuner. Men det er meget forskelligt, hvordan den omsættes og praktiseres. Det er tydeligt hvilke kommuner, der er presset økonomisk, og hvordan de prioriterer.
Det udmøntes i sagsbehandlingen.
Når alt kommer til alt, handler det ikke kun om én ting. Så forsimplet er jo det ikke. Det handler både om lovgivning, dårlig sagsbehandling og økonomi.
Og det blev de sidste ord.
Jeg gjorde mit bedste, det skal I vide.
Jeg var jo rigtig nok inviteret til frokost, og der stod et lækkert anrettet stykke smørrebrød til mig, men jeg måtte prioritere tiden til at levere budskaberne og lade det lækre smørrebrød stå urørt.
Tak for mødet, Ane Halsboe-Jørgensen 🙏🏼
Kærligst
Marianne Stein
Selvom emnet var alvorligt, var der dog også plads til smil.
