REHABILITERINGSTEAMET SER MENNESKET OG INDSTILLER TIL FØRTIDSPENSION – PENSIONSNÆVNET KIGGER PÅ EXCELARK OG GIVER AFSLAG

Efter 8,5 år troede Marie, at karruselturen i cirkus-jobcenter endelig var slut.

 

Men der tog hun fejl.

 

Marie, på 33 år, der har været udsat for overgreb og været anbragt som barn, har som voksen alligevel formået at tage en uddannelse som sosu-hjælper.

 

Men i 2016 knækker det for hende, da hendes mor dør. Hun bliver sygemeldt og diagnosticeret med blandt andet PTSD.

 

I 2021 er hun tæt på en afklaring til et fleksjob på 9 timer om ugen, men en operation i foden uden det ønskede resultat, giver hende betydelige kroniske smerter.

 

Lægerne har siden 2022 vurderet hendes funktionsniveau nedsat til det ubetydelige. Behandlingsmulighederne udtømte og tilstanden kronisk og stationær.

 

I en funktionsevnebeskrivelse foretaget af en ergoterapeut, er det vurderet, at der ikke kan frigives mere energi og tid i Maries hverdag til deltagelse i virksomhedspraktik, uden at det vil være på bekostning af andre (nødvendige) aktiviteter.

 

Hun er ligeledes vurderet til ikke at kunne klare sig selv i eget hjem.

 

Efter sammenlagt 8,5 år på henholdsvis ydelserne sygedagpenge, jobafklaringsforløb (4 år) samt ressourceforløb (4 år) indstiller rehabiliteringsteamet i oktober 2023 til en førtidspension;

 

“da den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, grundet Maries helbredsmæssige situation.”

 

MEN

 

Pensionsnævnet, der består af:

  • Sekretariatsleder med 25 års erfaring på beskæftigelsesområdet
  • Leder for ydelsescenteret med 25 års erfaring på beskæftigelsesområdet
  • Socialfaglig konsulent med 6 års erfaring på beskæftigelsesområde,

 

kan altså sige meget mere om Maries helbred og muligheder end speciallæger, læger, en sundhedskoordinator, ergoterapeuter samt socialrådgivere.

 

I hvert fald når det er økonomien, der bestemmer.

 

I sidste kvartal af 2023 fik ingen borgere, ifølge nyeste tal*, tildelt førtidspension i Holstebro kommune – og det står i stærk kontrast til, hvad der ellers er blevet tildelt af førtidspensioner.

 

Men det høres på vandrørene, at der blev tildelt for mange pensioner i kommunen, og at der var behov for en opbremsning.

 

Det må siges er sket.

 

Således sender pensionsnævnet sagen tilbage til rehabiliteringsteamet, der nu skal forholde sig til;

”udvikling og afklaring af Maries arbejdsevne til det brede arbejdsmarked og udarbejdelse af realistiske jobmål med udgangspunkt i Maries samlede situation.”

 

Og man bliver træt.

 

Men det er intet ift. Marie. Hun er ved at opgive.

 

På baggrund af pensionsnævnet krav om genvurdering, vælger Marie at flytte i egen bolig og altså væk fra sin mand. Ikke fordi de skal skilles. Men fordi hun har fået det endnu dårligere psykisk.

Hun ønsker ikke, at ægtefællen skal være hendes plejer.

 

Det er, som tidligere nævnt, vurderet, at Marie ikke er i stand til at klare sig selv. Hun har da også i mellemtiden brækket sin arm – et alvorligt brud der kræver genoptræning.

 

At Marie er flyttet i egen bolig og har brækket sin arm, bliver (mis)brugt som nye oplysninger, og rehabiliteringsteamet tager derudover pensionsnævnets vurdering til efterretning og indstiller til et nyt ressourceforløb – og giver altså køb på teamets egen (tvær)faglighed.

 

Således ser det ud til, at Marie får et par år mere i jobcenterkarrusellen.

 

Derfor kommer jeg på sagen og har nu, på vegne af Marie, klaget over afgørelsen, som jeg ikke kun vurderer forkert, men også ulovlig.

 

Og hvorfor? Hvorfor vælger kommunen at udsætte et så sårbart og skrøbeligt menneske for en så umenneskelig og ulovlig sagsbehandling?

 

Fordi kommunen kan – og det er fuldstændig konsekventfrit for den at gøre det.

 

Men det har til gengæld store menneskelige konsekvenser for Marie.

 

Holstebro kommunes behandling er en direkte fortsættelse af de overgreb og traumer, Marie har været udsat for som barn.

 

Og sagsbehandlere klynker over kritik af deres sagsbehandling og vil sende borgerne i fængsel, når der bliver sagt, at de skal skamme sig.

Nå men nu ved vi, med den seneste dom, hvor den pensioneret ergoterapeut og partsrepræsentant, Bitten Vivi Jensen blev frikendt, at det altså ikke er strafbart.

 

Så hermed en hilsen til Holstebro Jobcenter, Skam jer!

 

/Marianne Stein

Privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og forfatter.

 

* Pga. efterregistreringer kan tallene for især den seneste periode stige ved næste opdatering.

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

ANNES SAG BLEV AFVIST AF PENSIONSNÆVNET

I min praksis blev 2024 rekordåret for henvendelser fra syge, med svære invaliderende lidelser og skader, der har fået afslag fra pensionsnævnet.   Og efter alt at dømme, på de henvendelser jeg allerede har fået her i 2025, fortsætter den kedelige tendens.   Det har store omkostninger at få et afslag fra pensionsnævnet – både

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top