SMÅ JOBS MED MENING

Aalborg kommune raskmelder syge – til gengæld giver de “små jobs med mening”

Dermed ikke sagt at små jobs ikke giver mening. For det kan de godt. Men bare ikke for syge, som kommunen med et pennestrøg har vurderet raske.

Jeg bistår en kvinde, som i 2016 blev sygemeldt med stress og depression. Efter 22 uger raskmeldte Aalborg Kommune hende uden partshøring, skriftlig afgørelse og klagevejledning. I sagen står det såmænd noteret som “efter aftale”.

Kommunen så dermed bort fra lægeattesten, der beskrev alvorlig stress og depression. Lægen skrev ligeledes i attesten, at der burde overvejes fleksjob eller lign.

Det valgte Aalborg Kommune at ignorere.

Med kommunens raskmelding røg hun i det “sorte hul”, overladt til ægtefælleforsørgelse – altså uden at være rask.

Det sorte hul, som daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen ellers lukkede med sygedagpengereformen i 2014.

Et halvt år efter kommunens raskmelding, blev hun skilt og måtte leve af formue indtil den slap op.

I december 2018 overgik hun til kontanthjælp, først som jobparat og efterfølgende som aktivitetsparat undtaget 225 timers reglen pga. helbredet. Hun fik en karensperiode på 6 måneder, hvorefter kontanthjælpen ville ophøre pga. formue. (pensionsopsparing)

På trods af at hun står registreret som aktivitetsparat, undtaget 225 timers reglen, og at psykologen har vurderet, at hun max kan arbejde 10 timer om ugen i en praktik med henblik på afklaring af arbejdsevne, som administrativ medarbejder, så sender Aalborg kommune hende ud i “SMÅ JOBS MED MENING” på 15 ordinære timer om ugen – som trappevasker.

Der er ingen virksomhedskonsulent tilknyttet, og reelt set er der langt fra tale om “afklaring” af arbejdsevne.

Så er der vitterlig tale om små jobs med MENING… Eller er der egentlig bare tale om misbrug og udnyttelse af sårbare syges billige arbejdskraft?

Jeg er nu kommet på sagen, og der er i høj grad brug for at iføre sig den Gule Førertrøje.

Vi har derfor haft et møde med teamleder og sagsbehandler, hvor jeg gjorde det meget klart, at jeg fandt sagsbehandlingen under al kritik. De beklagede!

Beklagelsen ændrer bare ikke på, at hun om halvanden uge mister kontanthjælpen, og skal leve af de 10 – 15 ordinære timer om ugen som trappevasker – og sin pensionsopsparing.

At miste sit forsørgelsesgrundlag fjerner ikke stress – tværtimod. Hun har netop fået konstateret forhøjet blodtryk, hvorfor der nu også er tale om forværring af helbredet.

Aalborg kommune har intet mindre svigtet massivt i denne her sag og samtlige ansvarlige står én efter én klar ved håndvasken….

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Telefonmøder med jobcentret kan koste dig dine sygedagpenge

“Jeg har kun haft møde med min rådgiver over telefonen.”   Det lyder jo både nemt og smart.   – lige indtil det ikke er det længere.   Og derfor dette opslag med en advarsel.   Jeg har haft sindssygt travlt de sidste måneder med at redde sygemeldte fra at miste deres sygedagpenge eller deres

Læs mere »

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top