SKULLE NOGEN VÆRE KOMMET I TVIVL…

Så vil jeg bare sige, at det forstår jeg egentligt godt.

 

Men lad mig slå fast én gang for alle: Jeg repræsenterer alle syge – ikke kun stressramte.

 

Det ved I, der har fulgt mig længe. Det ved dem, jeg har talt med fra SF. Og det ved de journalister fra DR, som har interviewet mig – for det har jeg naturligvis præciseret.

 

Men jeg bestemmer – og har – ikke indflydelse på, hvad medierne vælger at bringe og fokusere på. Og jeg har heller ikke indflydelse på SF’s udspil. Men jeg har kunne bidrage med, hvad jeg ser i min kontakt med sygedomsramte – uanset hvilken diagnose de har.

 

I min kronik bragt i Berlingske den 27/2-23 tog jeg udgangspunkt i de stress-sygemeldinger på Christiansborg, fordi det havde aktualitet. Og det viste sig at være et godt valg – for jeg fik hul på en vigtig debat.

 

Nemlig forskellen på stress-sygemeldte politikere versus stress-sygemeldte danskere.

 

Men virkeligheden er jo, at jeg ofte ser, at folk er blevet sygemeldt med noget fysisk, hvor de senere i deres jobcenterforløb også ender med at få stress – alene pga. sagsbehandlingen/krav fra jobcentret. Eller i det hele taget får forværret deres helbred, hvilket undersøgelsen fra SIND og Psykiatrifonden også kunne dokumentere for nogle år siden.

 

Så lad mig slå fast én gang for alle: Alle syge, uanset hvad de er sygemeldt med, skal have ret til at være syge – og have ro til at modtage behandling.

 

Jeg mener også stadig, at sygdomsramte helt skal ud af jobcentret.

 

Der er brug for meget mere individuel sagsbehandling frem for at sætte folk i kasser. Hvad én person har brug for, er ikke nødvendigvis det, en anden har brug for.

 

Men når alt kommer til alt, så synes jeg, at SF’s udspil er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Velvidende at der er lang vej endnu! Bevares træerne vokser ikke ind i himlen, der skal immervæk stadig et flertal til.

 

Vi må fortsætte kampen med at presse på, så ALLE får en ordentlig behandling, når de bliver ramt af sygdom. Og det er jo egentlig tragisk nok i sig selv, at det er noget, vi overhovedet skal kæmpe for!

 

Kærligst

Marianne Stein

Forfatter, debattør, journaliststuderende og privatpraktiserende socialrådgiver

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

KØBENHAVNS KOMMUNE LAGDE SIG FLADT NED – OG FULGTE IKKE REHABILITERINGSTEAMETS INDSTILLING. NU HAR DORTHE FÅET SIN FØRTIDSPENSION

For lidt over en måned siden kunne jeg berette om et rehabiliteringsteamsmøde i Københavns kommune, hvor mødelederen havde kørt fuldstændig sololøb.   Mødelederen så bort fra de faktiske oplysninger og uden dialog indstillede han til et ressourceforløb – frem for den berettigede førtidspension selvom:   det ikke var et enigt rehabiliteringsteam,   sundhedskoordinator (læge) samt

Læs mere »

NYT FRA JAMMERBUGT KOMMUNE – PENSIONSNÆVN NEDLAGT

I februar måned gik TV2 Nord ind i sagen om Martin Barchow, der hele to gange var blevet indstillet til en førtidspension, men som også hele to gange havde fået førtidspensionen afvist i Jammerbugt Kommunes pensionsnævn.   Hvor et rehabiliteringsteam består af flere fagligheder blandt andet end læge, ja så består en kommunes pensionsnævn, og

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top