DER SKAL IKKE LÆNGERE VÆRE FORSKEL PÅ SYGEMELDTE POLITIKERE VERSUS BORGERE

En kvinde med langt brunt hår står med korslagte arme op ad en lys væg, udendørs på en solskinsdag, som måske afspejler en privat socialrådgivers rolige professionalisme, med en sløret historisk bygning og et bladløst træ i baggrunden.

I går offentliggjorde SF deres udspil ift. sygemeldte ramt af stress, depression og lignende. SF ønsker, at syge skal have lige så gode betingelser, når man er syg – som politikerne selv. En såkaldt standby-ordning, hvor sygemeldte kan få ro fra jobcentrets krav (og trusler) og ro til at være syg – og blive rask igen.

 

Jeg hilser SF’s udspil mere end velkommen!

 

Se TV-Avisens indslag her

 

VIDEO- kilde: DR, TV Avisen kl. 18.30 den 1/4-2023

 

For en lille måneds tid siden skrev jeg en kronik bragt i Berlingske, om forskellen på at være en sygemeldt politiker på Christiansborg versus almindelig sygemeldt borger. Det fik skabt en god og vigtig debat, hvor jeg blandt andet var i Go ‘aften Live sammen med SF-politikeren, Jacob Mark.

 

Jacob Mark lovede at inddrage mig i de kommende forhandlinger, hvor jeg kunne bidrage med mine erfaringer med sygemeldte i jobcentersystemet.

 

Og han holdt sit ord.

 

Jeg havde derfor et telefonmøde med en politisk rådgiver, hvor jeg gav mit besyv på, hvad jeg ser af problemer, når sygemeldte møder systemet.

 

I går blev SF’s udspil så præsenteret, og i den anledning kontaktede DR mig for at få et 10 minutters interview – kogt ned til 3. sek.

 

Tak til Jacob Mark og SF for at komme med et seriøst udspil om retten til at være syg, når man er syg. Og tak til Morten Kornum for at stille op til interview og fortælle sin historie – Ikke mindst tak til DR for at skabe fokus på problemstillingen.

 

Og til sidst men ikke mindst, af hjertet tak til jer som følger mig på de sociale medier – I er i den grad med til at gøre en forskel og sikre, at vi bliver hørt.

 

Hermed vil jeg ønske alle en rigtig god påske.

 

Kærligst

Marianne Stein,

Forfatter, debattør, journaliststuderende og privatpraktiserende socialrådgiver

 

Læs artiklen om Morten Kornum her

https://www.dr.dk/…/stressramte-morten-foeler-sig-mere…

 

 

 

 

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top