SÅDAN ÉN ER JEG JO IKKE – HAR FÅET EN LEKTØRUDTALELSE

En kvinde med langt hår, iført mørk blazer og lys bluse, smiler, mens hun holder bogen SÅDAN ÉN ER JEG JO IKKE af privat socialrådgiver Marianne Stein. Baggrunden er mørk og ensfarvet. Billedet er i sort og hvid.

LEKTØRUDTALELSE – opdatering lektørudtalelsen er nu offentliggjort og kan læses her.

 

I mandags udkom min bog, Sådan én er jeg jo ikke, endelig som lydbog. Tusind tak for den positive modtagelse lydbogen har fået.

 

I går modtog bogen så langt om længe også en lektørudtalelse – en meget flot udtalelse, i øvrigt.

 

Og for dem der ikke ved hvad en lektørudtalelse er (det vidste jeg ikke selv, før jeg udkom med min bog), ja, så er det en anmeldelse skrevet af bibliotekarer, som en vejledning til at understøtte kvaliteten af materialeudvalget til bibliotekerne.

 

Altså med andre ord; om bogen er værd at købe hjem til bibliotekerne.

 

Jeg må desværre ikke offentliggøre lektørudtalelsen, men kan oplyse, at den er vurderet anbefalelsesværdig til alle større biblioteker. Derudover er den blevet vurderet, som en velskrevet og modig bog, der giver nødvendig viden og redskaber til sygemeldte – for ingen tvivl om, at man som sygemeldt møder et barsk system.

Bogen anbefales til sygemeldte og professionelle såsom socialrådgivere. (Jeg anbefaler den også til psykologer, læger og andet sundhedsfagligt personale, patientforeninger, fagforeninger, advokater, der varetager personskade-sager m.fl.)

 

Da jeg er selvudgiver, blev min bog tilsyneladende – til at begynde med – ikke vægtet nogen betydning hos Dansk bibliotekcenter (DBC). Og slet ikke uden (officielle) anmeldelser.

 

Så bogen blev i første omgang udelukket fra det “gode selskab”.

 

MEN – Takket være alle jer skønne mennesker, der har vist min bog interesse og efterspurgt den på de forskellige biblioteker. (Der var immervæk allerede købt over 50 bøger til bibliotekerne – uden en lektørudtalelse – som i øvrigt alle var udlånt og derfor også mange reserveringer)

 

OG  – Takket være alle jer der har været så søde til at give bogen meget fine anmeldelser og omtale – så har bogen altså nu fået en meget flot lektørudtalelse!

 

Jeg er meget taknemmelig – og faktisk også temmelig rørt og stolt.

 

Kærligst
Marianne Stein
Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Telefonmøder med jobcentret kan koste dig dine sygedagpenge

“Jeg har kun haft møde med min rådgiver over telefonen.”   Det lyder jo både nemt og smart.   – lige indtil det ikke er det længere.   Og derfor dette opslag med en advarsel.   Jeg har haft sindssygt travlt de sidste måneder med at redde sygemeldte fra at miste deres sygedagpenge eller deres

Læs mere »

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top