Førtidspension i Aarhus 
Førtidspension i Jammerbugt Førtidspension i Herning Fleksjob i Odsherred Fleksjob i Jammerbugt
Nok har der været stille her på siden – men det er langt fra, hvad der har været på min pind.
Det har været hektisk med rehabiliteringsmøder i den seneste tid, som alle heldigvis er faldet godt ud.
Men det er ikke takket være kvaliteten af sagsarbejdet i de pågældende kommuner – som mildest talt har været dybt kritisabelt – med undtagelse af sagsbehandlingen i fleksjobsagen i Jammerbugt kommune.
Og selvom sagerne er af meget forskellig karakter, så har de alle én ting til fælles: De sygemeldte har haft brug for hjælp til at gennemskue et utrygt system – skabt på mistillid.
De syge har haft brug for at hyre privat socialrådgiver.
Derudover har nogen også fået hjælp fra pårørende – herunder økonomisk hjælp, fordi jobcentret har rippet dem for alt.
Alvorlige syge mennesker der har brug for hjælp fra systemet, har kun fået hjælp samme sted fra – fordi de først har måtte betale for hjælp fra det private.
Desuden har sagsbehandlingstiden for de pågældende sager varet mellem tre til syv år. I den periode har jobcentret begået rovdrift på de syge i jagten efter ressourcer, der kunne omsættes til arbejdsevne.
Resultat: De er kun blevet mere syge af at være i systemet og har mistet yderligere arbejdsevne.
Er det ok i et velfærdssamfund som Danmark anno 2021? Det mener jeg ikke.
Og hvorfor egentlig den rovdrift på syge borgere?
Vores politikere på Christiansborg kan være sygemeldt i x antal måneder uden en trussel om at miste deres forsørgelsesgrundlag. De kan få ro og økonomisk sikkerhed, indtil de er raske – de skal hverken afkræves dokumentation eller forbi et jobcenter.
Hvorfor skal det være anderledes for den almindelige borger, der har passet sit job og betalt sin skat – og som er blevet syg? For ro og økonomisk tryghed er det sidste syge borgere oplever udenfor Christiansborgs mure.
Således modtog en alvorlig syg en partshøring om ophør af sygedagpenge i Jammerbugt kommune.
Jeg indtrådte i sagen, og sygedagpengene blev forlænget. Efterfølgende blev der lagt en god plan for det videre forløb – men hvis ikke der havde været råd til privat hjælp, var vedkommende højst sandsynligt endt på kontanthjælpsydelse.
Det er der ingen syge, der bliver mere raske af!
Og slet ikke når de helt mister deres eksistensgrundlag og måske ender med at må gå fra hus og hjem.
Såsom hende jeg rådgav forleden, et trafikoffer, der er blevet raskmeldt af jobcentret – og som nu vil ende med at stå uden forsørgelsesgrundlag, selvom vedkommende er syg og ikke kan stå til rådighed for det almindelige arbejdsmarked.
Og nu er der også landet en borgmesterklage i Vordingborg kommune over en dårlig sagsbehandling, der efterhånden har taget fire år – uden udsigt til snarlig afklaring, men derimod krav om endnu flere helbredsoplysninger, fordi man vælger at se bort fra de eksisterende…
Stram op kommuner! Jeres rovdrift og amatøragtig sagsbehandling koster arbejdsevne – og det koster i sidste ende dyrt i førtidspensioner.
