SÅ ER JEG LANDET I KØBENHAVN – PÅ JOBCENTER LÆRKEVEJ OG I VORES MINISTER OG OVERBORGMESTERS INDBAKKE!

Så er jeg landet i København – på jobcenter Lærkevej

 

Kære beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Overborgmester, Frank Jensen og beskæftigelses og integrations borgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard

 

Den 25. maj sendte jeg et bekymringsbrev, vedrørende en borger som stod uden forsørgelse og tag over hovedet, til Overborgmester, Frank Jensen. Jeg fik en venlig modtagelse. Min henvendelse blev straks sendt videre til de rette instanser.

 

På grund af sagens karakter blev jeg partsrepræsentant, og jeg havde fin dialog med en jurist og så strandede sagen…

 

Den 15. juni kontaktede jeg igen Frank Jensen og Cecilia Lonning- Skovgaard. Her klagede jeg over sagsbehandlingen, fordi min klient kontinuerligt er blevet sanktioneret – som meget syg borger.

 

Han står helt uden ydelse, er blevet sat ud af sin bolig og må leve på gaden. Han undgår herberger, fordi hans psykiske lidelser og traumer gør det svært for ham at være sammen med andre mennesker.

 

Jeg ansøgte om at få genoptaget hans kontanthjælpssag, kontanthjælp med tilbagevirkende kraft, førtidspension på det foreliggende grundlag, og at min klient fik hjælp til bolig og medicin – og søgte desuden om fuld aktindsigt. Jeg anmodede ligeledes om, at sagen ville blive behandlet som en hastesag.

 

Jeg modtog et kvitteringsbrev for min henvendelse og 1000 siders sagsakter. Jeg gentager 1000 sider!

 

Jeg har nu fået pløjet mig igennem de første 500 sider…. det var ikke uden tårer, og jeg opgav at tælle hvor mange sagsbehandlere, der har været involveret i sagen bare de seneste to år…. ud af 12-13 år. Jeg opgav også at tælle alle de mange sanktioner….

 

Jeg har siden min klient kontaktede mig første gang haft løbende kontakt med ham – dog kan han kun kontaktes via mail, da han ikke ejer en telefon. Han har ingen penge pga. de mange sanktioner, og der er aldrig garanti for, hvornår han kan få adgang til en computer og sende mig en mail. Men der har cirka været kontakt hver tredje/fjerde dag.

 

Den 21. juni sendte jeg endnu engang en henvendelse til jer, men sendte nu også en mail til beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, om at der var akut brug for hjælp. For min klient stod som sagt STADIG uden ydelse og tag over hovedet, og var/er selvmordstruet. Men der var tilsyneladende ingen i Københavns kommune, der ville gribe ind og tage ansvar.

 

Jeg spurgte vores beskæftigelsesminister, om hvornår noget er alvorligt nok, til at han vil gribe ind. Tilsyneladende var min henvendelse åbenbart IKKE alvorlig nok.

 

Jeg modtog et kvittetingsbrev for min henvendelse fra henholdsvis beskæftigelsesministeren og fra borgmestrene om, at jeg ville kunne forvente et svar om fire uger…

 

Jeg lod beskeden gå videre til min klient samme dag, og har i skrivende stund ikke fået et livstegn fra ham siden…. 21. juni.

 

Jeg frygter det værste – at han har gjort alvor af sine daglige selvmordstanker. At håbløsheden blev for stor og dyb. At fire ugers ventetid bare var endnu en ventetid ud af mange….

Han har stået uden penge og bolig siden februar/marts måned. Han er alvorlig syg, stærkt underernæret og har INTET netværk.

 

Sommerferien står for døren og jeg forestiller mig, at I også er ved at være klar til at holde, efter jeres egen bedømmelse, en velfortjent sommerferie. For vores minister er yderst tilfreds med at flere og flere kontanthjælpsmodtagere har forladt kontanthjælpssystemet.

 

Ja, det har de Troels Lund Poulsen…. for nu lever de på gaden uden en krone og tag over hovedet.

 

“Flere skal med” siger du…. men kære Troels måske er du klar til afgang, men du har i den grad glemt en borger på perronen.

 

Jeg har nu kontaktet politiet…. de vil ikke efterlyse min klient, til gengæld vil de gerne melde ham savnet, så snart jeg har undersøgt, at min klient ikke er blevet indlagt….

 

Jeg kan nu meddele jer om, at han ikke er indlagt. Jeg melder ham derfor savnet, og i samme ombæring politianmelder jeg samtlige sagsbehandlere og ledelse, som har skulle forestille sig at sagsbehandle min klients sag. Ombudsmanden har ikke ville røre sagen, borgerrådgiverne har bare sendt sagen tilbage til sagsbehandling hos “rådgivere”.

 

INGEN af de instanser der er blevet klaget til eller klaget over har ville tage et ansvar. Aben sendes dermed videre igen og igen, så det tangerer til “dyremishandling” – læs: offentlig omsorgssvigt af et meget sygt og sårbart menneske af kød og blod.
Tidligere ansøgninger om førtidspension er blevet ignoreret, henvendelser om råb om hjælp er blevet ignoreret osv.

Vi kan på ingen måde længere betragte Danmark som et velfærdssamfund. Det velfærd vi engang havde er borte, druknet i bureaukrati, reformer, inkompetente politikere, katastrofal ledelse og evig styring efter økonomiske måltal….

Så i stedet for at få flere med, så sender I mennesker direkte mod afgrunden. Det kan ikke undgås, at nogen må få blod på hænderne….

 

God sommer!

Med venlig hilsen
Marianne Stein, socialrådgiver

 

Opdatering den 4. juli
NYT I SAGEN – MIN KLIENT FUNDET I GOD BEHOLD.

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

LANGT OM LÆNGE… MARTIN ER TILKENDT FØRTIDSPENSION 

I februar gik TV2 Nord ind i sagen om Martin Barchow, der var blevet ramt af en hjerneblødning i 2022. Han skulle nemlig ikke kun kæmpe sig tilbage til livet – men også kæmpe mod Jammerbugt Kommune.   Martin har egentligt oplevet en god sagsbehandling gennem sit sygeforløb – og der var også fuldstændig enighed,

Læs mere »

REHABILITERINGSTEAMET INDSTILLER TIL FØRTIDSPENSION FOR 3. GANG

I dag har Jammerbugt Kommunes rehabiliteringsteam indstillet Martin Barchow til en førtidspension – for 3. gang indenfor godt og vel et år.   Én ting er at blive ramt af en hjerneblødning og miste både en del af sig selv og sin arbejdsevne.   Det er en livsomvæltning af dimensioner.   En anden ting er

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top