NÅR KOMMUNEN GØR BORGEREN MERE SYG 

I denne uge havde jeg et møde med ledelsen i en kommune, efter at jeg havde sendt en klage over sagsbehandlingen, og gjort dem opmærksom på, at en borger IKKE må få forværret sit helbred i et ressourceforløb.

Min klient er i et ressourceforløb og har været det i to år. I snart halvandet år har hun været i praktik det samme sted. Hun har arbejdet stabilt, og arbejdsevnen kan ikke udvikles yderligere.

Jeg kom ind i sagen i januar, og ud fra dokumentationen i sagen vurderede jeg, at sagen var meget klar til indstilling til fleksjob. Rådgiveren var delvist enig, da det nu lå fast at målet ikke længere var det ordinære arbejdsmarked.

Jeg henviste iøvrigt til en principafgørelse, hvor en borger var blevet ansat i ordinære timer i sit ressourceforløb og endt med er fastholdelsesfleksjob.

Vi fik lavet aftaler om at undersøge muligheden for fleksjob/ansættelse i ordinære timer og evt. forlængelse af praktik indtil fleksjob var på plads.

Men ak, så blev rådgiveren irettesat af den socialfaglige konsulent. Det ordinære arbejdsmarked var stadig ikke udelukket – og måske skulle der faktisk en ny praktik til….

Så udløb praktikken, der var ikke styr på aftaler, rådgiveren blev spurgt i vest og svarede i øst…

Så blev min klient indlagt med mavesmerter

Hun blev udskrevet igen, fik en forlængelse af praktik i hus for et halvt år. Der blev talt om muligheder for opkvalificerende kurser, som kunne sikre praktikken en “bred afklaring”. Min klient gav sit samtykke til denne plan.

Efter 13 uger og to kurser blev min klient nu oplyst om, at praktikken skulle forlænges. Min klient og praktikstedet blev forvirret, for kommunen havde jo sagt et halvt år.

De ordinære timer var endnu ikke kommet på plads. Måske skulle der stadig en ny praktik til som kunne køres sideløbende med den anden praktik, som nu skulle ændres til ansættelse på ordinære timer- jeg protesterede! Der var jo IKKE brug for en ny praktik. Der var derimod brug for, at min klient fik en afklaring. Et fleksjob på nuværende praktiksted. Punktum.

Arbejdsgiver/praktiksted var nu opgivende. Måske skulle de bare ansætte en udefra, hvis kommunen ikke kunne gøre det her bedre. For konklusionen var jo, at kommunen ikke overholdt de aftaler som blev indgået. Og det havde de helt ret i.

Praktikken når at udløbe endnu engang….

Og endnu engang bliver min klient indlagt med mavesmerter.

Hele familien er nu så påvirket af situationen. Alle er maks presset, og ægtefællen er snart ved også at bukke under for presset.

Jeg sender en klage af sted til afdelingslederen, og vi får hurtigt aftalt et møde.

Her står det klart, at vi nu afventer lægepapirerne fra Smerteklinikken. Der skal IKKE en ny praktik til. Og ja, det må være sket en fejl, siden min klient ikke er blevet ansat på ordinære timer i praktikken. Jeg oplyser, at det er mig, som har gjort opmærksom på ansættelse på ordinære timer, da det ikke fremgår nogen andre steder i dokumenterne, at der har været tale om ansættelse i ordinære timer.
Der aftales at hvis Smerteklinikken kan afvise flere behandlingsmuligheder, og konkludere at tilstanden er kronisk ( det står allerede i lægepapirerne!), så kan sagen behandles på det rehabiliterende team med henblik på fleksjob.

På vej ud af døren bliver det lige nævnt, at det var rigtig dejligt, at jeg bare tog den direkte kontakt – uden at inddrage chef og borgmester som vanligt. For det “forhaler” jo sagen yderligere. ( nej, det gør det ikke – der er bare lidt flere øjne til at kigge dig over skulderen, kære leder)

Og nå ja, så var det også vigtigt for lederen at sige, at den aftale vi nu havde indgået – jo var kommet på plads uanset vores møde eller ej. De havde jo hele tiden arbejdet på den her plan!
Jo, helt bestemt da. Jeg fandt det nemlig nødvendigt at anmode om et møde, fordi det var vores oplevelse, at vi arbejdede på den samme plan. Det var slet ikke fordi, de var ved at køre min klient og dennes familie i smadder, drive gæk med et praktiksted, og var begyndt at tale om en mulig plan om en helt ny praktik…. altså den evig jobcenterkarrusel i Jobcenter Danmark ….

Efter vores møde må man så sige, at der er sket handling. Praktikken er blevet forlænget med 14 dage, indtil en ansættelse i ordinære timer er kommet på plads. Derudover har kommunen forespurgt praktikstedet, om de var interesseret i at ansætte min klient i fleksjob. Det er der nu også sagt god for. Derudover har jobcentret anmodet om lægeattest ifm. det rehabiliterende team… så ja, vi arbejder helt bestemt på samme plan nu.

Kærligst
Marianne

 

Brug for en Privat Socialrådgiver og Professionel bisidder? kontakt mig her

 

Dette opslag må meget gerne deles, men IKKE kopieres.
Copyright 2018 Marianne Stein, socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

NÅR LÆGER FRARÅDER PRAKTIK, OG KØBENHAVNS JOBCENTER ER LIGEGLAD – MÅ MAN TA´ SAGEN I EGEN HÅND

Med en gennemarbejdet funktionsevnebeskrivelse, skarpe lægeattester og en fagkoordinators opbakning kunne rehabiliteringsteamet ikke komme udenom at indstille til en førtidspension, søgt på det foreliggende grundlag – UDEN praktik og Klinisk Funktion. Sundhedskoordinator kritiserer i øvrigt Københavns jobcenter for ikke selv at have rejst sagen.     Kristian bliver sygemeldt fra sit fleksjob på 18 timer

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top