For præcis et år siden ramte min kronik i JP de sociale medier – og jeg gik fra at være en ganske anonym og ukendt privat socialrådgiver, til at være en socialrådgiver mange pludselig havde en mening om.
I min kronik rettede jeg en skarp kritik mod Dansk Socialrådgiverforening og mine fagfæller, som jeg klandrede for at være marionetdukker (Det brød de sig naturligvis ikke om), fordi socialrådgiverne i jobcentrene bare følger de ledelsesmæssige retningslinjer, i samme stil som forsøgspersonerne gjorde i Stanley Milgrams psykologiske lydighedseksperiment….
Min kronik blev ikke det sidste ord fra mig – jeg har stort set larmet lige siden. Jo mere jeg får lov at larme, jo større chance for at blive hørt. For den umenneskelige sagsbehandling skal stoppes!
Og jeg elsker, når der er nogen, som vil larme sammen med mig,
Således blev jeg i sidste uge interviewet af P4 Nordjylland sammen med flere af mine super seje “Førertrøjer”
I forrige uge blev Aarhus kommune sat på plads af beskæftigelsesministeren, efter at min top seje “Førertrøje” Mia og jeg gik i medierne i marts… Mia formåede simpelthen at gå HELE VEJEN med sin historie.
Selvom det er et år siden, at jeg skrev “ sagsbehandlingen i jobcentrene ligner et psykologisk eksperiment” så er min kronik i dag desværre stadig yderst relevant.
For sagsbehandlingen i jobcentrene er ofte forbundet med netop “psykisk overgreb” mod borgerne.
Jeg oplevede det på min egen krop, og jeg oplever det igen og igen som privat socialrådgiver…
Mia, som før nævnt, var udsat for “psykisk vold” fra Aarhus kommune. De truede hende konstant med at sanktionere hende, hvis ikke hun mødte op til rehabiliteringsmødet – som hun ikke formåede pga. sin angst. Og de blev ved og ved…
Jobcentret henviste, ironisk nok, til at de var nødt til at følge loven… Men så var det jo godt, at ministeren læste med i Stiften og kunne fortælle Aarhus kommune, at de netop IKKE fulgte loven, men derimod deres egne absurde og ulovlige regler. Nu får Mia præcis den behandling hun har brug for – ro!
I sidste uge kom en af mine Førertrøjer i mål med et fastholdelsesfleksjob, men hun skulle så grueligt og urimelig meget igennem først… hun skulle helt derud og miste sit job, før kommunen endelig ville hjælpe. Vejen blev derfor ganske kringlet og lang, men i mål kom hun heldigvis.
Og så er der dem, som stadig kæmper
En har oplevet så stor helbredsmæssig forværring i sit ressourceforløb, at det inden for de sidste fem måneder har krævet to hospitalsindlæggelser. Jeg har nu bedt om et møde med ledelsen, så vi kan få stoppet dette “eksperiment”, som kun er med til at skubbe min førertrøje ud over kanten og længere væk fra arbejdsmarkedet… For et ressourceforløb må IKKE forværre helbredet!
En anden fik en opringning fra sin sagsbehandler, at jobafklaringsforløbet forøvrigt var udløbet, og hun derfor ikke længere ville modtage nogen ydelse eller anden hjælp…
Det fik min “førertrøje” til at “vælte i svinget” og hun oplevede kraftig forværring med sit helbred. Ledelsen blev inddraget, sagen kom på akut rehab-team, og hun er nu tilbage i et nyt jobafklaringsforløb og ydelse. Hele den misere udløste naturligvis et rådgiverskifte! Men sådan et styrt tager både energi og kræfter, som der er så lidt af i forvejen.
En tredje har i sin “førertrøje” gjort kommunen SÅ træt, at de har glemt ALT om professionalisme og i stedet opfører sig som en børnehave – og terroriserer nu også Ankestyrelsen med gamle sagsakter, som ingen relevans har for sagen. Den sagsbehandling hun pt. gennemgår kræver en stærk psyke – og en skrigende gul førertrøje. Den har hun på, og den er gennemblødt.
Og så er der særlig én kommune som praktiserer at stoppe folks sygedagpenge uden partshøring. Hvis man er heldig, så kan den pågældende kommune måske finde på at partshøre mundtligt. Uanset så står borgeren pludselig uden penge og bliver dermed henvist til kontanthjælp, selvom de langt fra er blevet rask.
Det kommer jeg helt sikkert til at gå mere ind i….
Erfaringen viser desværre, at så snart jeg ikke bliver taget med på sidelinjen, så kommer mine Førertrøjer på vildveje og de køres af sporet. Det kan koste dyrt, ikke kun i penge, men også tid og helbred.
For inden de får set sig om, er de med i det “psykologiske eksperiment” ; går den, så går den!
For sagsbehandleren gør jo bare hvad de ledelsesmæssige retningslinjer dikterer, uagtet hvilken konsekvens det har for borgeren. De fralægger sig ansvaret.
Det er dét en marionetdukke gør i et psykologisk eksperiment.
Læs eller genlæs min kronik her
Kærligst Marianne
Brug for en Privat socialrådgiver eller professionel Bisidder? Kontakt mig her
Dette opslag må meget gerne deles, men IKKE kopieres.
Copyright 2018 Marianne Stein, socialrådgiver
