STØT HER

ER DET DÉT VI KALDER ET VELFÆRDSSAMFUND?

Jeg har modtaget denne mail fra en borger – og har fået samtykke til at dele den her på siden…. Håber I vil læse med….

Vedkommende er måske én af de aktivitetsparate, regeringen nu vil gøre jobparate i deres seneste udspil, i stedet for at sikre vedkommende et sikkert forsørgelsesgrundlag, en pension….

For det skal fandeme kunne betale sig at arbejde! Og vi skal jo have ALLE med!

Læs her:

Jeg har været af/på kontanthjælp de sidste 12-13 år. Har diagnosen skizofreni og svær PTSD med alt hvad dertil hører af såkaldte positive og negative symptomer.

Kan ikke møde til jobcentersamtaler af bar udbrændthed, angst og generel erfaring med jeg slet ikke hører “hjemme” der. Det eneste jeg hører om er “start en uddannelse, job, løntilskud, hvad er dine drømme” osv. Jeg kan ingenting af den slags, jeg ville måske have været i stand til det for 5-10 år siden, men jeg er udbrændt nu.
De sidste 6 mdr har jeg modtaget ca 700 kr hver måned, pga de sanktionerer mig for alle mine fejl og mangler. Jeg har daglige selvmordstanker hvilket ikke gør min energi mere omfangsrig. Blot det at skulle skrive alt det her jeg har skrevet og sagt hundrede gange før uden resultat er sygt opslidende.
For et par mdr siden blev min frygtelige uisolerede ghettolejlighed ophævet pga sanktionerne, da jeg selvsagt ikke havde midler til at betale. Jeg går rundt på gaden, i skove, parker osv, lige i denne dag er jeg dog hos min mor for at få et bad, men her er et giftigt miljø for mig, her er meget psykisk vold, jeg har ingen familie udover min mor, hun vil selvfølgelig ikke have mig boende, forståeligt nok, heller ingen bekendte osv.

Jeg har nu haft kontakt til den pågældende kommunes øverste instans, som har lovet mig at gå videre med sagen.

Kærligst
Marianne

 

Brug for en Privat Socialrådgiver og Professionel bisidder, så kontakt mig her

 

Dette opslag må meget gerne deles, men IKKE kopieres.
Copyright 2018 Marianne Stein, socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

HJØRRING KOMMUNE TÅLER IKKE KRITIK

Hjørring Kommune har ramt et nyt lavpunkt   I et desperat forsøg på at lukke munden på mig, fratager kommunen nu på formynderisk vis Signe retten til at bruge mig som privat socialrådgiver og bisidder   Siden 21. december 2025 har jeg skrevet offentligt om Signes sag i Hjørring Kommunes jobcenter.   Jeg har kritiseret

Læs mere »

MARIAGERFJORD KOMMUNE TIL SARAH: ADHD OG BIPOLAR ER IKKE EN SYGDOM, DERFOR RASKMELDER VI DIG – OG SER BORT FRA DIN DEPRESSION, ANGST OG STRESS

Det er min oplevelse, at der efterhånden er gået inflation i at raskmelde borgere med ADHD efter §7 i sygedagpengeloven – fordi kommunerne vælger at læse principafgørelsen 28-20, som fanden læser biblen.   Favrskov, Frederikshavn, Rebild og Mariagerfjord kommuner er nogle blandt mange.   Og 45-årige Sarah fra Mariagerfjord Kommune er én af dem, der

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top