“LAD OS SAMLE DANMARK IGEN”
“INGEN SKAL EFTERLADES PÅ PERRONEN”
“FLERE SKAL MED”
“VI HAR ALLEREDE GODT FAT I OPGAVEN”
Ja, der er jo faktisk ikke et øje tørt, når så store og velmente ord kommer fra vores politikere.
Og det lyder jo næsten for godt til at være sandt…
Den forgangne uge har jeg, på tre opslag og 400 delinger, givet Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Thomas Kastrup-Larsen det “glatte lag”.
For “varm luft” imponerer ikke mig.
I skal nu møde Jakob på 36 år, far, søn, bror, onkel, kæreste – og et menneske af kød og blod og altså langt fra kun at være 1000 siders sagsakter.
Jakob er en af dem, som Mette ikke ville “efterlade på perronen”, han er en af dem, Troels nu gerne vil have med. Og Jakobs sag er en af de “opgaver”, som Thomas mener, at de “faktisk har godt fat i”….
Jakob har haft en vanskelig skoletid, det var svært at modtage undervisning, når bogstaverne hoppede og dansede – og det var svært at have ro i hovedet….
Først i 8 kl. var der en lærer, som SÅ Jakob, og som gav ham lidt ekstraundervisning. Jakob lærte at skrive sit navn og adresse mm.
Jakob ved ikke, om han nogensinde fik gjort 9.kl færdig, men siden han forlod skolen, har han arbejdet. Primært indenfor industri.
Jakob var glad for at have noget at rive i, det gav ro i hovedet. At arbejde gav ham en god følelse af, at der var brug for ham.
En bilulykke med flere fysiske skader i knæ og hofte, gav ham nogle få sygedage…
Men i februar 2008 måtte Jakob sygemeldes med seneskedehinde-betændelse.
En betændelse opstået på baggrund af hårde og ekstreme og ikke mindst ensformige bevægelser som kyllingskærer. Der var tale om en betændelse, som ikke ville forsvinde, og som senere skulle vise sig at blive kronisk.
I 2009 mistede Jakob sine sygedagpenge, og han overgik til kontanthjælp.
Knæ og hofte, som var blevet beskadiget efter bilulykken, begyndte at give flere smerter. Han blev opereret uden synderlig effekt.
I 2010 var Jakob i praktik på et værksted – Jakob havde store vanskeligheder med at klare opgaverne, og han havde mange smerter.
Jakob havde svært ved at få ro i hovedet, og han begyndte at selvmedicinere sig. Jakob kom nu i de forkerte kredse… og det kostede 9 måneders frihedsberøvelse.
Herefter var han en “fri mand” – men nu fængslet i egen krop med svær PTSD efter flere voldelige overfald i fængslet.
Her 10 år, syv diagnoser og 15 lægeattester/speciallægeerklæringer senere, er Jakob fortsat på kontanthjælp.
Han lever et isoleret liv med kun ganske få mennesker i hans liv. Han kan ikke selv håndtere post og E-boks.
Selvom psykolog, læge og speciallægeerklæringer peger på psykologisk og psykiatrisk hjælp, ordentlig medicinering, mentorstøtte og evt. skånejob, så er Jakob fuldstændig overladt til sig selv – på kontanthjælp og uden udsigt til nogensinde at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet igen.
Både i 2010, ‘11 og ‘13 konkluderede Jakobs arbejdsprøvninger, at han ikke havde nogen arbejdsevne. Han kunne ikke tjene til en times arbejdsløn.
Alligevel er han ikke blevet hjulpet – hverken før eller efter den nye reform.
Den koordineret indsats og den koordinerende rådgiver er ikkeeksisterende.
Kommunen har kun fordrevet tiden med at indhente attester og erklæringer, kun for at disse kunne samle støv i bunken…. Og altså ikke for at hjælpe Jakob videre
I oktober 2017 gik jeg ind i sagen, og i november smed jeg kortet; “ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag”
Det er det mest irriterende kort af dem alle, sådan et kort sender kommunen på overarbejde. Så derfor har de måtte hyre en ekstern rådgiver med 25 års erfaring på beskæftigelsesområdet. Det kunne man så håbe, kom Jakob til gode.
Men ak, den eksterne rådgiver vurderer, at Jakobs sag skal på rehabiliteringsmødet, fordi det er “åbenlyst”, at Jakobs arbejdsevne ikke er nok afklaret.
Der mangler en ny praktik.
Altså oveni de tre arbejdsprøvninger med samme resultat, syv diagnoser og 15 lægeattester/speciallægeerklæringer.
Da Jakob blev sygemeldt kom han oprejst, og han holdt sig oprejst i flere år.
Nu kravler han…
Men lur mig, om ikke det næste “beskæftigelsesrettede tilbud” skal maltraktere Jakob således, at han forbliver sengeliggende.
Så kan kommunen endelig sige “ Nu er alle muligheder udtømte”!
SÅ
Mette du efterlod faktisk Jakob på perronen
Og Troels, Jakob er IKKE MED
Og Thomas, Kommunen har faktisk overhovedet ikke godt fat i “OPGAVEN”
Så kære politikere,
Lad os bare samle DANMARK IGEN
Bare ikke for dem I EFTERLOD PÅ PERRONEN uden billet til velfærd.
For I gider alligevel ikke at have “FLERE MED”.
I stedet kører I dem bare over med det buldrende tog.
Og faktisk har I allerede rigtig godt fat på præcis dén “OPGAVE”.
Vi ses på Christiansborg den 31. januar 2018!
Marianne Stein
Socialrådgiver
Brug for en professionel Bisidder? Kontakt mig her