LYDIG OG DISCIPLINERET HAR JEG ALDRIG VÆRET…

Godt jeg ikke er ung i dag. For det ræs unge skal stå igennem nu om dage, kunne jeg da på ingen måde leve op til.

I dag er det præcis 10 år siden jeg fik mit “kørekort” som socialrådgiver. Jeg var lige fyldt 29 år og mor til en dreng på 4 måneder.

Min “rejse” gennem uddannelsessystemet blev en lang og snørklet vej – men den gav mig masser af læredom i rygsækken.

Jeg forlod 10. klasse i 1995 med en gave; en sten, som skulle MODVIRKE stædighed, og et vers om mine utallige diskussioner med skolelederen om vores uenighed om skolens sko-politik. En politik som kun omfattede elever, og altså ikke lærerne. Det opponerede jeg naturligvis imod.

Da mine venner blev studenter, var jeg ikke i nærheden af en studenterhue.

Jeg tog på efterskole, en 11. klasse, og dyrkede min “kreativitet”. Herefter blev det til et år i huset, og så var jeg klar til at handle på min udlængsel.

Den drøm kendte min mor godt, så hun havde klippet en annonce ud, om en familie i London som søgte en au-pair. Spændende.

Og derfor sad jeg halvanden måned senere på et fly på vej over Atlanten. Destination, New York. Jeg var klar på eventyr.

Hjemme havde jeg efterladt min mor syg af bekymring. Hun var bekymret for, om jeg ville blive optaget af en sekt og aldrig komme hjem igen.

10 måneder senere kom jeg hjem. Men 10 måneder havde gjort mig 10 år ældre. Det havde været alt andet end et eventyr. Der var nu et sår, og en psyke som skulle heles.

Jeg ville være læge og begyndte på studenterkursus. Jeg var bare alligevel ikke helt klar til at blive læge. Der var ikke rigtig “kemi” med “fysik”
Efter et år med virkelige dårlige karakterer, skulle jeg noget andet.

Jeg skulle være Neurofysiologiassistent. Jeg ved i dag stadig ikke, hvor det kom fra.
Uddannelsen var på Frederiksberg, men det første modul kunne gennemføres på Aalborg teknisk skole på “svagstrøm” – altså for dem som skulle være elektronikmekaniker… 20 uger.

Jeg tror aldrig, at teknisk skole har haft en SÅ malplaceret elev som mig.
Efter 16 uger blev det klart for skolen, at jeg skulle have været på Frederiksberg fra begyndelsen… de så mig aldrig igen.

Så skulle jeg være pædagog

Og jeg begyndte på en “pakkeløsning” af HF fag. Jeg fandt ud af, at dansk, psykologi, samfundsfag og historie faktisk var rigtig meget mig. Jeg fik gode karakter.

Jeg blev optaget på pædagoguddannelsen, men mente alligevel, at jeg trængte til et år, hvor jeg prøvede kræfter med faget.

Et år med en “utilpasset” ung.
Så skulle jeg ikke længere være pædagog.

Nu skulle jeg så til gengæld være Jordemoder.

Jeg besluttede mig derfor at færdiggøre HF. Jeg blev faktisk rigtig glad for at gå i skole. At tilegne mig ny viden. Det blev en leg. Dog var der stadig ikke helt “kemi” med naturfag.

Ved siden af HF havde jeg vikarjob på et spædbørnshjem. For børn (0-4år)som havde været udsat for omsorgssvigt. Min første erfaring med et system, der havde svigtet.

25 år gammel fik jeg studenterhuen på.

Jeg søgte ind på kvote 2, og skulle vedlægge en levnedsbeskrivelse. En studievejleder læste den igennem og sagde gudhjælpemig: “Jeg læser jo ikke om en jordemoder, men om en socialrådgiver”.

Og derfor kom jeg ind på sociologi. Frygtelig meget statistik.

På basisåret var jeg i en studiegruppe med en fyr, som skulle læse til socialrådgiver. Det lød nu egentlig meget spændende.

Jeg fortalte min mor om mine nye planer. Hendes respons: “Ej, ikke socialrådgiver! Det er da et frygtelig job”!

Og så var jeg helt sikker, jeg skulle være socialrådgiver.

Og aldrig har jeg været så målrettet, og aldrig har jeg været så meget på rette vej.

Mine planer var at blive familierådgiver. Jeg fik en praktik som rådgiver i en familiegruppe. Jeg følte mig hjemme.

På sidste semester, hvor jeg skulle skrive bachelor, blev jeg mor. Og på samme tid blev min egen mor uhelbredelig syg af kræft.

Det har ultimativt været den hårdest periode i mit liv. Uden min klippe, min mand og mine fantastiske og tålmodige studiefæller, Sara, Lene og Anette, var jeg aldrig kommet det igennem.

Den 16. januar 2008 gik jeg til eksamen, og fik endda topkarakter. Jeg havde nu et “kørekort” som socialrådgiver. To måneder senere mistede jeg min mor.

Min mor nåede at opleve, at jeg fik en uddannelse, og hun nåede at blive mormor.

Jeg blev efter endt barsel ansat i en familiegruppe. Det var jo mit kald.

Beskæftigelsesområdet havde aldrig haft min interesse. Det skulle sidenhen ændre sig.

For fire år senere blev jeg påkørt – ikke bare en gang, men to gange.

Så hvis ikke beskæftigelsesområdet interesserede mig, så blev jeg nu tvunget til at forholde mig til det. Hvis jeg ville overleve systemet.

Ingen veje har i mit liv været forkerte, de har alle gjort mig klogere, stærkere og modigere – de har alle vist mig vejen til, hvem jeg er.

I dag sidder jeg ikke som socialrådgiver på kommunen og forvalter lovgivningen og sparker mine medmennesker ud over kanten.

I dag er jeg en RIGTIG socialrådgiver.

Jeg smider redningskransen ud, hiver mine medmennesker op, og hjælper dem med at iføre sig den gule førertrøje.

Jeg er den socialrådgiver, de andre socialrådgivere ikke vil lege med.

Takket være min STÆDIGHED, sidder jeg som socialrådgiver ved det helt rigtige skrivebord, ulydig og meget lidt disciplineret, og larmer nu så højt, at det høres på Christiansborg.

 

Kærligst

Marianne Stein

 

Brug for en professionel Bisidder? Kontakt mig her

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

NÅR LÆGER FRARÅDER PRAKTIK, OG KØBENHAVNS JOBCENTER ER LIGEGLAD – MÅ MAN TA´ SAGEN I EGEN HÅND

Med en gennemarbejdet funktionsevnebeskrivelse, skarpe lægeattester og en fagkoordinators opbakning kunne rehabiliteringsteamet ikke komme udenom at indstille til en førtidspension, søgt på det foreliggende grundlag – UDEN praktik og Klinisk Funktion. Sundhedskoordinator kritiserer i øvrigt Københavns jobcenter for ikke selv at have rejst sagen.     Kristian bliver sygemeldt fra sit fleksjob på 18 timer

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top