NYT FRA JAMMERBUGT KOMMUNE – PENSIONSNÆVN NEDLAGT

En kvinde med glat, lysebrunt hår iført en lys beige, struktureret kjole med pufærmer står på en mørkebrun baggrund og ser selvsikkert ind i kameraet. Hun bærer en guldhalskæde og øreringe.

I februar måned gik TV2 Nord ind i sagen om Martin Barchow, der hele to gange var blevet indstillet til en førtidspension, men som også hele to gange havde fået førtidspensionen afvist i Jammerbugt Kommunes pensionsnævn.

 

Hvor et rehabiliteringsteam består af flere fagligheder blandt andet end læge, ja så består en kommunes pensionsnævn, og i det her tilfælde i Jammerbugt Kommune, af en enkelt person uddannet socialrådgiver.

 

Dette kritiserede jeg blandt andet i TV2’s dækning.

 

I marts 2025 blev Martins sag så for 3. gang indstillet til en førtidspension og efterfølgende i maj gik sagen så endelig igennem pensionsudvalget.

 

Vi håbede allerede dengang, at Jammerbugt Kommune ville handle på absurditeten og afskaffe pensionsnævnet. Særligt efter at den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Diane Aarestrup netop havde udtalt sig til TV2 Nord, at lægefaglige vurderinger ikke burde underkendes i et pensionsnævn, fordi det ikke gav mening, at kommunen brugte mange penge på lægefaglige vurderinger, hvis de alligevel ikke blev fulgt.

 

Det skete dog ikke.

 

I stedet fik jeg i maj en ny henvendelse fra 57-årige Jesper, der nu også havde fået tilbagevist sin sag i pensionsnævnet.

 

Jesper lider blandt andet af svær kol, angst, ptsd, epilepsi og har haft flere strokes, der har givet ham en hjerneskade.

 

På grund af epilepsien og 3 strokes er Jesper blevet afhentet intet mindre end 6 gange med ambulance og én gang i helikopter siden 2020.

 

Og selvom han dagligt sidder hjemme for nedrullede gardiner på grund af sin angst, og sjældent forlader sit hjem i den af selvsamme kommune bevilligede scooter, og er tilknyttet bostøtte og en borgernær sygeplejerske, ja så mente pensionsnævnet ikke, at Jespers manglende arbejdsevne var tilstrækkeligt dokumenteret.

 

Det var helt absurd.

 

I dag her 10 måneder efter at rehabiliteringsteamet indstillede Jesper til en førtidspension første gang, er Jesper nu igen blevet indstillet til en førtidspension.

 

Og ja, udover den umenneskelige situation Jesper har været udsat for, så var det også en prekær situation rehabiliteringsteamet blev sat i.

 

For selvom vi har brugt månederne på at gøre sagen stærkere, så var det jo alligevel meget de samme ord, som teamet igen måtte bruge til at indstille til en førtidspension.

 

De mente jo allerede i januar, at Jesper skulle have en førtidspension.

 

Med indstillingen brød Jesper sammen i ren lettelse.

 

Men straks meldte bekymringen sig også ift. det næste, der ville vente ham.

 

Pensionsnævnet – og mange måneders ventetid.

 

Så lettelsen og glæden blev kun endnu større, da mødeleder også kunne meddele, at han efter partshøringsfristen på 14 dage vil modtage afgørelsen med det samme.

 

For som noget nyt i Jammerbugt Kommune er pensionsnævnet nemlig afskaffet pr. 1/11-25.

 

Og fremover vil det være mødelederen, der selv bevilliger førtidspensionen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

 

Det er jo sund fornuft.

 

Dengang Martin Barchow gik ud med sin historie til TV2 Nord, var det i håb om, at det kunne hjælpe andre – og det fik Jesper altså så glæde af i dag.

 

Tak til både Martin og Jesper for at ville gå ud med deres historier.

 

Som privat socialrådgiver oplever jeg mange kampe, der skal kæmpes – og kampe med Jammerbugt Kommune ingen undtagelse.

 

Derfor mærker jeg også i dag en stor tilfredsstillelse i at have brugt en skarp pen – og tunge.

 

For ja, det nytter.

 

Tak til Jammerbugt kommune for at have lyttet og handlet på kritikken.

 

Og ikke mindst TAK kære følgere fordi I er med. Jeres støtte er uvurderligt.

 

Sammen er vi stærkest.

 

Du kan læse om og se tidligere indslag om Martins sag  TV2 Nord her

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

KØBENHAVNS KOMMUNE JOBCENTER: EN BOSTØTTE KAN GØRE DIG RASK

Vi var advaret. Men mødet med rehabiliteringsteamet i mandags blev alligevel chokerende.   For 14 dage siden blev jeg akut kontaktet af Dorthes mand, fordi Dorthes sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en førtidspension. Men efter at sagen havde været drøftet med mødeleder af rehabiliteringsteamet, blev der nu i stedet peget på et ressourceforløb.

Læs mere »

JO, MAN KAN GODT FÅ EN FØRTIDSPENSION UDEN EN ARBEJDSPRØVNING

Jævnligt møder jeg sagsbehandlere/faglig ledere på jobcentrene, der påstår, at man ikke kan få en førtidspension, uden at borgeren først har fået afklaret arbejdsevnen i en praktik.   Men dette er ikke korrekt.   Og det har jeg efterhånden en del eksempler på fra min praksis – seneste fra Vejen og Jammerbugt Kommune.   Det

Læs mere »

“KAN DET SKADE MIN SAG, HVIS JEG KLAGER”… 

Det er ALTID kommunens ansvar at sagsbehandle, rådgive og vejlede korrekt og sikre at borgerne får de rette ydelser.   Lad mig sige det sådan, nogen kommuner er bedre til dét end andre. Og i visse tilfælde er der absolut plads til forbedringer.   Når borgerne bliver utrygge i sagsbehandlingen eller føler sig dårlig behandlet,

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top