NÅR POLITIKERNE ER FOR LÆNGE OM AT HANDLE – MÅ MAN TAGE SAGEN I EGEN HÅND

Helt grundlæggende ønsker jeg sygemeldte borgere ud af jobcentrene. Men nu er de der, det er politisk bestemt, og politikerne har tilsyneladende ikke de store planer om at flytte dem væk derfra.

 

Fra tid til anden hører vi nogle politikere sige, at jobcentrene skal nedlægges – men hvor de syge så skal hen, må stå i det uvisse.

 

Jeg har derfor måtte sande, at vejen til forandring, gennem Christiansborg, er lang og sej, hvor intet bliver løst hverken i dag eller i morgen – eller næste år.

 

Så når sagsbehandlingen ude i jobcentrene går i hårdknude, forventer jeg ikke, at hjælpen kommer fra Christiansborg. Nej, jeg må ganske enkelt tage sagen i egen hånd. Og starte der hvor der kan handles, skrues og justeres – ude i jobcentrene selv.

 

Jeg har derfor gennem årerne haft møder med ledelsen i blandt andet Aarhus, Jammerbugt, Vejle og Mariagerfjord kommune – og i dag havde jeg så møde med beskæftigelseschef og centerleder i sygedagpengeafdelingen i Aalborg kommune.

 

Vi fik en god og konstruktiv dialog om de problemstillinger, jeg ser i sagsbehandlingen – særligt i sygedagpengeafdelingen.

Jeg påpegede blandt andet:

 

  • Standardbreve ved ophør af sygedagpenge – her fremgår det ikke tydeligt i brevene, at der er tale om en partshøring, hvor borgeren har mulighed for at komme med indsigelser.
  • Manglende handlinger på lægefaglige vurderinger/speciallægeerklæringer.
  • Fravær af funktionsevnebeskrivelser.
  • Unødvendig pres på sygemeldte, hvor der ikke lyttes til, når de siger fra.
  • At kontakten mellem læge og sagsbehandler kun må ske skriftligt – eller sammen med borgeren.

 

Mine punkter, anbefalinger og opfordringer, blev modtaget konstruktivt. De var meget lydhør og bestemt oprigtig interesseret i at høre om mine erfaringer.

 

Og nej, træerne vokser jo ikke ind i himlen, men det er et vigtigt skridt på vejen til en bedre og mere værdig sagsbehandling.

 

Når alt dette er sagt, fortsætter jeg naturligvis mit arbejde med at presse politikerne på Christiansborg. Jeg hverken kan eller vil opgive den kamp. De syge skal ud af jobcentrene.

 

Kærligst
Marianne Stein
Forfatter, debattør, journaliststuderende og privatpraktiserende socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

KØBENHAVNS KOMMUNE JOBCENTER: EN BOSTØTTE KAN GØRE DIG RASK

Vi var advaret. Men mødet med rehabiliteringsteamet i mandags blev alligevel chokerende.   For 14 dage siden blev jeg akut kontaktet af Dorthes mand, fordi Dorthes sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en førtidspension. Men efter at sagen havde været drøftet med mødeleder af rehabiliteringsteamet, blev der nu i stedet peget på et ressourceforløb.

Læs mere »

JO, MAN KAN GODT FÅ EN FØRTIDSPENSION UDEN EN ARBEJDSPRØVNING

Jævnligt møder jeg sagsbehandlere/faglig ledere på jobcentrene, der påstår, at man ikke kan få en førtidspension, uden at borgeren først har fået afklaret arbejdsevnen i en praktik.   Men dette er ikke korrekt.   Og det har jeg efterhånden en del eksempler på fra min praksis – seneste fra Vejen og Jammerbugt Kommune.   Det

Læs mere »

“KAN DET SKADE MIN SAG, HVIS JEG KLAGER”… 

Det er ALTID kommunens ansvar at sagsbehandle, rådgive og vejlede korrekt og sikre at borgerne får de rette ydelser.   Lad mig sige det sådan, nogen kommuner er bedre til dét end andre. Og i visse tilfælde er der absolut plads til forbedringer.   Når borgerne bliver utrygge i sagsbehandlingen eller føler sig dårlig behandlet,

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top