ÅBENT BREV: KOMMUNERNE TRÆNGER TIL ET RET OG PLIGT KURSUS – IKKE BORGERNE

Særligt med vægt på pligt til at behandle borgerne ordentligt, værdigt og respektfuldt.

Kære beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard og formand for arbejdsmarkedsudvalget, KL, Thomas Kastrup-Larsen.

I juni måned skrev jeg om Birgitte, der blev raskmeldt af jobcentret i Vordingborg kommune. Kun få dage efter kommunens afgørelse om raskmelding, modtog hun en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring(AES), der vurderede Birgittes arbejdsevne nedsat med 90 pct.

Så imens jobcentret vurderede hende helt rask, vurderede AES hende alvorlig syg!

Hvordan kan et jobcenter tage så meget fejl?

Det kan alene ske, fordi oplysninger tilsidesættes og fordrejes. Med andre ord; fordi der udøves magtmisbrug.

Og det er lige præcis det, der er sket i Birgittes sag!

Her er ikke tale om en beklagelig fejl, men en bevidst handling om at skubbe en yderst sårbar borger helt udover kanten. Fordi kommunen kan. Og fordi der ingen som helst konsekvenser er ved at gøre det.

Jeg klagede naturligvis over kommunens afgørelse på Birgittes vegne.

Men som I ved, sker sagsbehandlingen i Ankestyrelsen ikke lige over natten. Den tager måneder.

I perioden Birgitte har ventet på Ankestyrelsens afgørelse, har hun været igennem lidt af hvert i jobcentret i Vordingborg kommune.

Men først er det vigtigt at nævne, at AES faktisk også begik en fejl. Få dage efter modtagelse af afgørelse, kom der nemlig en ny.

Birgittes arbejdsevne var ikke nedsat med 90 pct. men hele 95 pct.!!!

Det fik dog ikke jobcentret i Vordingborg til kigge sig selv efter i sømmene.

Næ nej de holdt fast – fordi de kunne!

Birgitte måtte i stedet søge kontanthjælp og blev intet mindre end placeret i gruppen for jobparate.

Altså hvor hun skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet på ordinære vilkår som andre raske borgere. Jeg gentager; med en nedsat arbejdsevne på 95 pct.!

For at modtage kontanthjælp skulle hun, udover at stå til rådighed, også på et kursus i Ret og Pligt. Mest om pligt og meget lidt, faktisk intet, om hendes rettigheder.

Et Ret og Pligt kursus med en varighed på 14 dage – fem timer om dagen. Herudover kom transporten oveni. Med offentligt transport ville det tage hende 6 timer frem og tilbage hver eneste dag.

Birgittes helbred havde jo naturligvis ikke ændret sig, fordi kommunen havde raskmeldt hende, så vi forsøgte dialogens vej med socialrådgiveren og dennes leder i jobcentret.

Kravet om Ret og Pligt-kurset stod ved magt!

Dog lykkedes det os at få gennemtrumfet, at der skulle indhentes en ny lægeattest. Og det blev muligvis Birgittes redning.

Det efterfølgende møde tog nemlig en ny drejning. Jobcentret droppede Ret og Pligt-kurset, og tilbød i stedet Birgitte en praktik på Håndværkergården, kommunens eget tilbud, med henblik på afklaring af funktions- og arbejdsevne.

Det var vores oplevelse, at der endelig blev lyttet – men det var jo kun fordi, Birgitte havde en som mig med til at banke i bordet!

Men ak, inden vi fik set os om, sad Birgitte med samme opgaver, som hun gjorde i et tidligere praktikforløb – præcis samme sted – uden fokus på helbred, funktions- og arbejdsevne eller en afklaring.

Nu er afgørelsen fra Ankestyrelsen tikket ind –  efter fire måneders behandling. Den havde omgjort kommunens afgørelse.

Birgitte havde naturligvis ret til sygedagpenge.

Der var intet i sagen, der kunne dokumentere, at Birgitte kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med skånehensyn. Der var til gengæld rigtig meget dokumentation for det modsatte.

Kommunen har nu efterfølgende forlænget sygedagpengene med 69 uger med henblik på afklaring af arbejdsevnen.

Kære Peter Hummelgaard og Thomas Kastrup-Larsen, denne her skandaløse sagsbehandling er kun én ud af mange. Og I ved det godt!

Der er ingen sanktion, straf eller på anden vis noget, der hindrer kommunen i at begå samme handling igen. Og vi ved alle sammen, at den gør det.

Birgitte og andre borgere betaler den højeste pris med forværring af det psykiske helbred og kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet – imens deres økonomi lægges i ruiner.

Det er mennesker af kød og blod, der står tilbage helt uden ydelse eller bliver henvist til Kontanthjælp.

Birgittes eksempel viser, hvor let det kan ske – også i at ende i den forkerte kasse som jobparat.

Og det er langt fra alle, der, som Birgitte, har råd til at hyre professionelt hjælp til at komme væk derfra igen.

Nu vil politikerne så igen svinge pisken over for jobparate kontanthjælpsmodtagere – men ærligt talt så skal I starte et andet sted først…

For det må være på tide, at man fra politisk side sender kommunerne på et kursus i Ret og Pligt – mest om PLIGT – i at behandle borgerne ordentligt, værdigt og respektfuldt ved at respektere lovgivningen, de sygemeldte menneskers dokumentation og nedsatte funktionsniveau.

Og kommunerne skal, som minimum sanktioneres – og gøres erstatningspligtige – når de begår lovbrud.

Det må alt andet lige være en ret!

/Marianne Stein
Forfatter, debattør, journaliststuderende og privatpraktiserende socialrådgiver

Skal andre læse dette?
Del her

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart
Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!