KOM NU IND I KAMPEN

 

Vi har set jordemødrene gøre det.
Vi har set sygeplejerskerne gøre det.
Vi har set lægerne gøre det.
Vi har set pædagogerne gøre det.

Vi har set rigtig mange faggrupper og offentlige ansatte gøre opmærksom på, hvor hurtigt de løber, og om hvor presset de er pga. nedskæringer og besparelser.
Vi har set dem påberåbe sig opmærksomhed over deres forringede arbejdsvilkår og deres frygt for, at det vil gå ud over de sårbare borgere. Vores børn, de syge og de ældre.

Men ikke socialrådgiverne – mine fagfæller. Nej, de har mere travlt med at anderkende dem selv for deres gode arbejde og fine resultater….

Til trods for at de er én af de hårdeste ramte faggrupper, som sygemeldes med stress…

Til trods for at når socialrådgiverne møder kritik i den offentlige debat, så giver de sagsmængden og lovgivningen skylden….

Til trods for at mine fagfæller tidligere på året fik en kedelig bundplacering ift. deres troværdighed.

– Og måske er det netop med denne placering, hvor vi skal finde svaret på, hvorfor socialrådgiverne har udnævnt uge 50 til at anderkende dem selv for de “gode resultater”, de laver derude i de forskellige kommuner og forvaltninger.

Nu hvor ingen andre vil gøre det.

Altså uge 50 – her 14 dage inden jul.

Igen i år har vi rekord i ansøgninger om julehjælp – fordi borgerne hænger fast i det system, hvor socialrådgiverne skulle hjælpe dem videre….

Uge 50 – på den tid af året hvor en stor del af socialrådgivernes borgere kæmper en kamp for at få pengene til at slå til, så de også kan give deres børn en god jul. En jul, på trods af at de endnu et år som syg må forblive på kontanthjælp…. På grund af at socialrådgiverne havde for mange sager, et ledelsesmæssigt pres og for mange tåbelige politiske beslutninger som forhindrede dem i at hjælpe borgerne videre.

Som har resulteret i:

At borgere som efter kun 22 uger måtte overgå til jobafklaringsforløb frem for sygedagpenge, fordi socialrådgiveren var beordret ovenfra til at få afsluttet så mange sygedagpengesager, som det var muligt….

Eller hvad med alle dem, som fik afslag på fleks og pension fordi socialrådgiveren, pga. fejl og travlhed, ikke fik dokumenteret praktikken tilstrækkeligt og indhentet relevante oplysninger til at belyse sagen. Alvorlige fejl, som har konsekvenser for de borgere, som nu skal forblive på kontanthjælpsydelse og ud i endnu en praktik for at UDVIKLE arbejdsevnen… selvom de er alvorlige syge..

Hvad med de familier, hvis liv ikke hænger sammen, fordi socialrådgiveren ikke nåede at behandle sagerne om tabt arbejdsfortjeneste…

Eller de børnesamtaler socialrådgiveren ikke nåede at afholde.

De børnefaglige undersøgelser, som er så afgørende for en anbringelse, eller andre hjælpeforanstaltninger, som ikke blev tilstrækkeligt belyst eller slet ikke blev udført. Med store konskvenser for det enkelte barn og familie.

Hvad med alle de bevillinger, som socialrådgiveren ikke nåede at lave til store konsekvenser for borgerne..

Eller hvad med de syge – og nu hjemløse borgere, som socialrådgiveren må sanktionere, fordi borgerne ikke er i stand til at møde op…og som slet ikke burde være på kontanthjælp og stå uden bolig

Socialrådgiverne har taget en uddannelse for at hjælpe sårbare borgere, men hvor I ender med at gøre det stik modsatte.

Jeg har gennem de seneste to år, som privat socialrådgiver været vidne til den ene store fejl i sagsbehandlingen efter den anden. Og hvis ikke jeg havde været med som borgerens “advokat”, havde de siddet fast i det system endnu.
Men i stedet er de fleste nu kommet videre – nogle har fået deres sygedagpenge igen med tilbagevirkende kraft, andre er overgået fra kontanthjælp til ressourceforløb og andre igen er kommet i fleksjob.

Og desværre er der rigtig mange af vores allesammens medmennesker, som sidder håbløst fast i det her umenneskelige system endnu – fordi I har for travlt og ikke siger fra!

Så kære fagfæller; jeres uge 50-kampagne #vitalervoresfagop kunne ikke være mere patetisk, selvfed og malplaceret.
Hvor i alverden har I tabt jeres situationsfornemmelse og sans for timing??

Kom nu ind i kampen og #sigfra og #sigdethøjt

Det vil I til gengæld opnå anerkendelse, støtte og opbakning til.

Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

A NEW BEGINNING

I november 2016 indgik min mand og jeg en aftale med Aalborg Kommune om, at jeg skulle ansættes som privat socialrådgiver i min mands virksomhed – med tiltrædelse 1. januar 2017.   Dengang med en effektiv arbejdsevne på fem timer om ugen.   Jeg havde på det tidspunkt været ledig på fleksjobordning siden februar 2015,

Læs mere »

EN SAG HAR ALTID TO SIDER

Først og fremmest tak for jeres opbakning til Kit, der står i den situation, at hun er blevet raskmeldt af Vordingborg kommune – selvom hun er syg.   Nuværende arbejdsevne viser kun 9 timer om ugen. Der er heller ikke udsigt til, at hun kan komme op på et niveau og blive i stand til

Læs mere »

VORDINGBORG KOMMUNE RASKMELDER IGEN EN SYGDOMSRAMT KVINDE 

Det lader til at være kommunens filosofi; går den, så går den.   Måske nogen husker historien for nogle år siden, om hvordan Vordingborg kommune raskmeldte min daværende klient Birgitte. Det groteske var ikke alene, at de raskmeldte en meget sygdomsramt borger, men også fordi AES, på de præcise samme oplysninger, havde vurderet arbejdsevnen nedsat med

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top