Jævnligt møder jeg sagsbehandlere/faglig ledere på jobcentrene, der påstår, at man ikke kan få en førtidspension, uden at borgeren først har fået afklaret arbejdsevnen i en praktik.
Men dette er ikke korrekt.
Og det har jeg efterhånden en del eksempler på fra min praksis – seneste fra Vejen og Jammerbugt Kommune.
Det kræver selvfølgelig, at det kan dokumenteres, at man vil få forværret helbredet ved en arbejdsprøvning.
Louise, 49 år og fra Vejen Kommune har været sygemeldt siden april 2023 med en alvorlig belastningsreaktion.
I september 2024 overgik hun til et jobafklaringsforløb, og hendes symptomer blev kun værre og værre.
Psykologen havde derfor anbefalet Louise at melde sig ud af jobcentret, fordi det belastede hendes psykiske helbred.
Lægen anbefalede derimod, at hun kontaktede mig.
Det tror jeg var godt!
Vi fik udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse, holdt møde med sagsbehandler og fagkoordinator og der blev anmodet om flere lægelige oplysninger, hvor blandt andet praktik blev frarådet.
Og lad mig understrege, det er ikke bare noget, læger gør. Det står meget alvorligt til, når praktik frarådes.
Alt pegede dermed i retning af en førtidspension.
I september, et år senere, blev Louise så indstillet til førtidspension med revision (midlertidig) med henvisning til, at det var dokumenteret i lægeakter samt i hendes egen beskrivelse, at hun havde et varigt nedsat funktionsniveau.
Men omvendt mente de ikke, at en belastningsreaktion kunne stå alene.
Efter lidt over en måneds ventetid, har Louise til stor lettelse endelig modtaget afgørelsesbrevet, hvor hun er bevilliget en førtidspension UDEN revision. Fordi det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan bedres. Førtidspensionen træder i kraft pr. 1/11-25.
I Jammerbugt Kommune kan 60-årige Pia også ånde lettet op.
Pias sag har jeg tidligere beskrevet i mit åbne brev til daværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen ift. mine bekymringer angående sagsbehandlingen i Jammerbugt Kommune.
Efter et kræftforløb i 2019, har Pia siden 2022 igen været sygemeldt med blandt andet PTSD, en belastningsreaktion og balanceproblemer.
Men kommunens forsøg på at hjælpe Pia tilbage til arbejdsmarkedet har været en katastrofe, fordi hendes skånebehov ikke har været imødekommet.
F.eks. skulle hun på første praktikdag stå på et stillads for at male en gavl, hvilket må siges at være temmelig farligt, når man lider af balanceproblemer. Praktikken blev afbrudt.
Efterfølgende blev hun sendt ud i en ny praktik, hvor der heller ikke var styr på aftaler om skånehensyn – og sagsbehandler og virksomhedskonsulent var i øvrigt taget på sommerferie.
Pia kontaktede mig, og praktikken blev afbrudt.
Kommunen droppede senere planerne om yderligere praktik, fordi lægen frarådede det.
Pia har derfor aldrig fået afklaret arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning.
For ud over Pias egen funktionsevnebeskrivelse, blev hendes sag i stedet sendt til Klinisk Funktion. Her var man enig i de øvrige lægelige vurderinger om, at alle behandlingsmuligheder var udtømte. Lidelsen var kronisk og tilstanden stationær.
I juli måned præcis et år efter at Pia første gang kontaktede mig, indstillede et enigt rehabiliteringsteam til førtidspension.
Men selve afgørelsen lod vente på sig.
Pia måtte vente yderligere 3 1/2 måned på en afklaring, og efter at have rykket flere gange, endda også hos socialdirektøren, har hun nu i sidste uge modtaget afgørelsen om, at hun bevilliget en førtidspension pr. 1/11-25.
Jeg håber hermed, at Louise og Pia, efter henholdsvis 2 1/2 og 3 1/2 års forløb, kan få ro – og et værdigt liv. Det er netop formålet med en førtidspension.
Jeg vil hermed også gerne takke for et godt samarbejde med henholdsvis Vejen og Jammerbugt Kommune.
