Retssikkerheden i “velfærdstaten” Danmark er som bekendt ikke-eksisterende. Således fik min klient igen afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag – nu i pensionsnævnet.
Hvad var forbrydelsen så?
Jo, min klient blev sygemeldt for ti år siden med seneskedehindebetændelse i håndleddet efter flere års ensidigt industriarbejde. Arbejdet var hans liv – det kunne holde ro i hovedet. Men arbejdet sled ham i stykker, en bilulykke gav ham varig mén i bevægeapparatet og selvmedicinering, pga. dengang ikke-diagnosticeret ADHD, sendte ham 9 måneder i fængsel. I fængslet blev han udsat for seks meget grove overfald, og ved løsladelsen kunne der konstateres, at han også havde fået PTSD.
Alle hans diagnoser og lidelser er vurderet kroniske, og arbejdsevnen er ved tre arbejdsprøvninger blevet vurderet ubetydelig – han kan ikke tjene en timeløn ind.
Senest arbejdsprøvning i 2013.
Siden har kommunen overladt min klient til sig selv – fordi han er for syg.
Altså fem år hvor der absolut INTET er sket i hans sag.
Jo, han er sendt til diverse psykologer og psykiatere for at få lavet attester og erklæringer – som alle peger på det samme; hans lidelser er kroniske og arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelig, men han har brug for psykiatrisk behandling.
Kommunen har bare ALDRIG fulgt op på de erklæringer, de selv indhentede….
Min klient har selv ønsket psykiatrisk behandling, men har ikke været i stand til at tage kontakten ( som også står i lægepapirerne).
Hjælpen fra dem som skulle hjælpe ham, udeblev.
Han er altså ikke i stand til at have kontakt til omverden, kan ikke håndtere post og økonomi, og lever derfor et stille og isoleret liv med kun få mennesker i sit liv.
Så 10 år, syv diagnoser og et hav af attester/speciallægeerklæringer senere, sidder min klient fortsat fast – uden udsigt til løsladelse i nærmeste fremtid.
Nu afventer kommunen så psykiatrisk behandling – da ALLE BEHANDLINGSMULIGHEDER jo ikke er udtømte.
Vesthimmerlands kommune vælger dermed at se bort fra, at behandlingen kun har effekt på livskvalitet – og intet har med udvikling af arbejdsevne at gøre. Psykiatrisk behandling får næppe fjernet slidgigt i knæ, og kronisk lidelse i håndled samt ryg…. Og vil heller ikke kunne kurere ADHD eller PTSD
Derudover mener VESTHIMMERLANDS kommune heller ikke, at der er dokumentation for, at hans arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige, da de tidligere arbejdsprøvninger ikke er nok dokumenteret ift. skånehensyn….
Det er jo en indrømmelse fra kommunen, for heller IKKE dér, har de altså gjort deres arbejde
Men den der bliver straffet, er min klient.
Kommunen bliver ikke stillet til ansvar for fejl, mangler eller lovbrud, fordi vi ikke har en forvaltningsdomstol i Danmark.
Kommunens manglende dokumentation for praktik, pga. af fejl, betyder derfor, at de kan fastholde min klient på kontanthjælp på ubestemt tid.
Nu med mentor = sagsbehandler.
Lægen har vurderet at min klient ikke tåler pres – det vil risikere at give ham et sammenbrud.
MEN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE ER LIGEGLAD.
Vesthimmerlands kommune spiller intet mindre russisk roulette med min klients liv helt uden skrupler.
Pensionsnævnet henviste til Ulla-sagen – hun kunne jo heller ikke få pension…. Så ja, når Ulla ikke kan få pension, så kan ingen!
Hvor blev den individuelle konkrete vurdering mon af?
Der er ingen anstændighed tilbage, ingen velfærd eller retfærdighed – og slet ikke retssikkerhed.
Det ved Vesthimmelands kommune udemærket godt.
Det her skal stoppe nu!
Målstregen blev rykket endnu engang, og førertrøjen er gennemblødt, der er stejlt op ad bakke – der trampes hårdt i pedalerne. Men vi skal nok komme i mål!
Jeg har derfor kontaktet en af landets førende og dedikerede advokater og inviteret pressen forbi.
Jeg hepper på ALLE, som lige nu kæmper for at få en pension.
En kamp der ikke burde finde sted for alvorlig syge mennesker.
Kærligst
Marianne Stein
Brug for en professionel bisidder – kontakt mig her
