Statsministeren talte i sin nytårstale om ordentlighed og respekt – og derfor skal jobcentrene lukkes…
Okay så!
Men lad mig slå fast, at ordentlighed og respekt for det enkelte menneske begynder på Christiansborg, og ikke fordi man lukker jobcentrene, hvor loven blot har skulle udmøntes fra.
Jobcentrene er et misfoster skabt af vores politikere, men hvis politikken og menneskesynet er den samme, ja, så er ”jobcentret” jo stadig kun et navn, der kan udskiftes med et andet…
Den nu 12 år gamle reform fra 2013 har hverken været bygget på ordentlighed eller respekt, men med en grundlæggende mistillid og disrespekt for det enkelte menneskes værdighed og integritet.
Det har jeg både mærket som sygemeldt på egen krop og set i mit virke som privatpraktiserende socialrådgiver.
Og med reformen i 2013 opstod behovet for private socialrådgivere netop også for alvor.
Det er præcis 8 år siden, at jeg selv startede som privat socialrådgiver – som ansat på en fleksjobordning i min mands virksomhed på 5 timer om ugen.
Og hurra og tillykke til mig for de 8 år, jeg er da både stolt og glad over det, jeg har opnået på de år.
Med min ansættelse viste systemet sig også pludselig fra en anden side. Jeg fik ro, tid og blev vist tillid.
Det har nu givet pote.
Jeg tager derfor hul på et nyt år med store omvæltninger i mit arbejdsliv, da jeg ikke kun udtræder mit ansættelsesforhold – men helt ud af fleksjobordningen.
Jeg har fået mit eget firma og cvr.nr. og bliver hermed selvstændig.
Det er den vildeste optur, som jeg har svært ved at beskrive.
Nu står jeg så her i dag glad og euforisk over at have nået denne milepæl, men samtidig bliver jeg også enorm trist over at vide, at det er de færreste, der kan gøre det samme.
I min praksis ser jeg nemlig alt for ofte, at det går den anden vej.
Og det handler ikke kun om, at det hedder et jobcenter, men fordi vores politikere og systemet i årevis har set bort fra helhedssynet og det individuelle behov.
Fra politisk side har man samlet alt for mange grupper af mennesker med vidt forskellige behov under et tag. Jobcentret.
Sygdomsramte ingen undtagelse.
Her har filosofien blot været, at sygdomme skal arbejdes væk. Og man er desuden kun med i fællesskabet, hvis man har et arbejde.
Folk er derfor blevet presset hårdt i deres afklaringsforløb af arbejdsevne og i et efterfølgende fleksjob, der har givet dem yderligere helbredsforværringer.
Det er de mennesker, der rækker ud efter min hjælp – til at komme på en førtidspension.
Jeg håber for fremtiden, at det vil blive anderledes.
Nu er jeg selv udtrådt fleksjobordningen efter flere års forsigtig optrapning af timer.
Men min historie skal ikke bruges til at vise, at når jeg kan – så kan du også.
For langt de fleste er det svært nok i sig selv at acceptere, at arbejdsevnen er helt eller delvist væk. Her er det helt andre milepæle, man skal gå efter.
Derimod håber jeg, at min historie kan bruges som et vigtigt budskab til vores politikere om, at hvis vi giver folk tid, ro og tillid, så kan nogen måske få det så godt, at de kan komme tilbage i et eller andet omfang.
Måske i et fleksjob frem for en førtidspension. Måske på nedsat tid frem for et fleksjob – som for mig.
For vi vil faktisk gerne bidrage og klare os selv, hvis vi kan!
Så kære politikere, beskæftigelsesminister og beskæftigelsesordfører, en ny jobreform står for døren. Lad det være en grundlæggende præmis for den nye reform, at systemet skal møde mennesket, der hvor det er. Og ikke omvendt.
Det vil være værdigt, ordentligt og respektfuldt.
Og det vil både bedre folks helbred, livskvalitet og evt. også arbejdsevne – og måske give mindre arbejde til os private socialrådgivere i fremtiden.
Men hvad skal jeg så lave, hvis træerne vokser ind i himlen, vil du nok spørge om.
Jo så kunne det være, at jeg fik mere tid til at være journalist og til at opbygge mit medie, Systemet under lup. Det tror jeg til gengæld altid, at vi vil have brug for.
Må 2025 blive godt!
/Marianne Stein
Privatpraktiserende socialrådgiver, debattør, journalist og forfatter.
