For tre år siden, den 14. nov. 2021 faldt den dengang 61årige Palle om med et hjertestop på en løbetur – og han modtog hjertelungeredning i 21 minutter.
Efterfølgende har Palle ikke kun skulle kæmpe tilbage til livet. Han skulle også kæmpe for sin plads på arbejdsmarkedet.
Den tidligere it-konsulent med egen virksomhed har altid været glad for at arbejde, og det har været et stort tab, at han ikke kunne vende tilbage til sit tidligere virke.
Men hans kampgejst og vilje har fået ham langt – og ud på nye veje – således har han i over et år fundet sin plads i et havecenter. Her stortrives han 12 timer om ugen med 50/60 % effektivitet.
Palle ville derfor gerne i fleksjob. Og havecentret ville også gerne ansætte Palle. Det burde derfor være en smal sag.
Men det blev det ikke. Langt fra.
I efteråret 2023 blev sagen således forelagt rehabiliteringsteamet. Teamet var klar til at indstille til førtidspension. Palle var uenig, han ønskede sig jo et fleksjob. Sagen blev derfor tilbagevist med henblik på nærmere afklaring af arbejdsevnen.
I juni 2024 blev sagen igen forelagt rehabiliteringsteamet – der nu indstillede Palle til førtidspension.
Det var lidt en våd klud i hovedet. Efter en hård kamp i at forsøge at komme tilbage til arbejdsmarkedet – for derefter at blive mødt med et “du kan jo ikke,” som belønning.
Det er i strid med hvad politikerne ønsker. Og også helt modsat ift. hvad jeg ellers normalt ser i min praksis, hvor den ene efter den anden skal kæmpe for at komme i betragtning til netop en førtidspension.
Måske det virkelig er på tide at se, lytte og møde den enkelte borgers behov.
Palle var frustreret og tog derfor kontakt til mig. Han havde allerede udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse ud fra mine anvisninger i bogen, Sådan én er jeg jo ikke. Men han fik nu gjort beskrivelsen mellem arbejdsliv og fritid endnu skarpere. Og der blev ligeledes udarbejdet en beskrivelse af Palles udviklingsmuligheder af arbejdsevne.
Sagen blev herefter sendt til pensionsnævnet. De kunne heldigvis se (og sådan plejer jeg virkelig ikke at udtrykke mig normalt i sådan en situation), at Palles arbejdsevne ikke var nedsat til det ubetydelige, og der stadig var udviklingsmuligheder.
Således valgte pensionsnævnet ikke at følge rehabiliteringsteamet indstilling, præcis som Palle håbede det. (En helt omvendt verden for hvad jeg plejer at stå med af sager)
I går på årsdagen for hvor Palles liv tog en drejning, blev hans sag endnu engang forelagt rehabiliteringsteamet.
Denne gang gik Palle derfra som en meget glad mand, der både følte sig set, hørt og mødt. Han blev indstillet til fleksjob.
Og havecentret stod klar med bobler på køl og en ansættelseskontrakt.
Det er også vigtigt at nævne, at Palle har haft en god sagsbehandler ved sin side, der virkelig har kæmpet for, at han skulle få sit fleksjob.
Stort tillykke til Palle – både med livet og fleksjobbet.
/Marianne Stein
