fbpx

EN AFTALE ER EN AFGØRELSE

En “aftale” om ophør af sygedagpenge, ER en afgørelse.

Jeg har de sidste uger ligget vandret. Dels pga. den kommende bog, der udkommer til august. Og dels fordi jobcentrene i den grad er åbnet igen.

Det sidste kan godt mærkes!

Og nok er det dejligt, at være i gang igen, men når det handler om, at kommunerne presser og forråder borgerne til raskmelding, UDEN at de er raske – og uden at oplyse borgerne om deres rettigheder – så må jeg råbe vagt i gevær!

Det der går igen i flere sager, er, at jobcentrene oplyser den sygemeldte ved revurderingstidspunktet for sygedagpenge (22 uger), at de nu ikke længere kan få sygedagpenge, og at de derfor skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet – eller A-kassen.

Den sygemeldte, som stadig er syg, og som befinder sig i en ekstrem sårbar situation, bliver IKKE oplyst om, at der findes syv forlængelsesmuligheder for sygedagpenge.

De bliver heller ikke oplyst om:

  • At de har ret til at være uenig i jobcentrets vurdering, og dermed har ret til at blive skriftligt partshørt og komme med indsigelse eller tilføre sagen nye oplysninger.
  • At de har til at klage over afgørelsen – med mulighed for at få sagen behandlet i Ankestyrelsen – såfremt jobcentret fastholder afgørelsen.

Dermed skriver jobcentret blot i journalen, at efter aftale er borgeren nu raskmeldt.

Men borgeren er IKKE rask. Borgeren kan ikke stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet eller A-kassen pga. sygdom.

Det er meget alvorligt.

Det er ULOVLIG sagsbehandling, brud på garantiforskrifter og brud på retssikkerhed!

En “aftale” om ophør af sygedagpenge ER en afgørelse.

I én af sagerne var det muligt for mig, at involvere borgerrådgiveren (det er desværre ikke alle kommuner, der har en borgerrådgiver), hvilket har betydet, at der kommer til at ske ændringer for praksis ved ophør af sygedagpenge (når der er tale om raskmeldinger) i den pågældende kommune.

Men mange borgere opsøger mig først, når det er for sent.

– Når de har fået frataget deres forsørgelsesgrundlag, sygedagpengene,

– Når de er blevet afvist af A-kassen, og derfor er tilbage i jobcentret, men nu på kontanthjælp!

Og så er det værd at bemærke, at den syge kun kan få kontanthjælp, hvis denne ikke har formue og pensionsopsparing mv., da den skal opbruges først (selvforsørgelse).

Og er vedkommende gift, så hedder det ægtefælleforsørgelse.

Det er helt og aldeles katastrofal og mangelfuld sagsbehandling. Og med den praksis ude i kommunerne er det måske ikke så mærkeligt, at hele 84% af alle kontanthjælpsmodtagere er i “kassen” for aktivitetsparate. Dvs. Borgere på kontanthjælp med helbredsproblemer – dem der er absolut længst væk fra arbejdsmarkedet – og som på ingen måde har mulighed for at stille sig til rådighed for et arbejde på ordinære vilkår.

Nok har vores beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, udtalt at syge ikke skal være på kontanthjælp, men det ændrer ikke på, at det er de.

Og det står heller ikke øverst på ministerens prioriteringsliste at gøre op med, at kontanthjælpssystemet netop er indrettet således, at syge kan placeres på kontanthjælp.

Og hvem er så de mennesker, der pludselig kan ende på kontanthjælp eller selvforsøgelse efter blot 22 uger på sygedagpenge?

Det er såmænd dig og mig. Det kan vi nemlig alle!

Det kræver blot, at du bliver påkørt, får en blodprop i hjernen, senfølger efter kræft eller hjernerystelse eller får en kronisk lidelse mm.

Alt det har jeg skrevet mere om i min bog: “Sådan én er jeg jo ikke”.

Bogen udkommer 25. august og kan lige nu købes i forsalg. Indtil 1/7 kan den købes fragtfri vedlagt mulepose. Du finder linket her

 

Kærligst
Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

Deltag i debatten

1 kommentar til “EN AFTALE ER EN AFGØRELSE”

  1. Hej Marianne.
    Som sygemeldt har jeg oplevet det du skriver ovenstående. Jeg havde haft et vikariat der var afsluttet. Jeg blev sygemeldt og efter noget tid blev jeg indkaldt, jeg skrev udførligt hvilket problemer jeg havde efter en tidl. Arbejdsskade. Jeg forklarede at jeg havde brug for en kontorstol ved samtalen.
    Da sagsbehandler hentede mig præsenterer jeg min mand. Hun hilsen ikke, men fortsætter ned af gangen til sit kontor. På vej ind siger hun henkastet jeg har en ny medarbejder med som er i oplæring ( jeg er selv uddannet sygeplejerske, og har elever m.m med og dette skal patienten evt oplyses om før og de har ret til at afslå, denne mulighed fik jeg ikke)
    Da vi kom ind, stod der kun en træstok, jeg spurgte til en kontorstol og den anden nyansatte, måtte rykke rundt og finde en stol til mig. Det var tydeligt at sagsbehandler ikke havde læst mit svar og hun var sur.
    Hun spurgte ind til min lidelse sagde tre gange at jeg jo havde en paragraf 56 aftale, hvilket jeg bekræftede ift.hvis jeg havde en arbejdsgiver, men jeg jo ikke kunne lave sådan en med hende.
    Hun sagde flere gange at jeg ikke kunne søge sygedagpenge på en kronisk lidelse, hvilket jeg afviste idet det var udslag i den kroniske lidelser og jeg ville få det bedre igen. På et tidspunkt i samtalen brød min mand ind og spurgte om hun havde læst papirerne og om hun mente at feks kronikker med diabetes aldrig havde udsving. Hun afviste og sagde at jeg ville få en partshøring, min sygedagpenge ville stoppe. Da jeg spurgte udfra hvilke paragraf, fik jeg det svar at det kunne jeg se det i den partshøring jeg ville modtage. Jeg kontaktede min a-kasse som blev meget overrasket over at jeg ikke bare meldte mig rask, de havde aldrig oplevet en, der fortsatte med at være sygemeldt, fordi de var bange for at stå uden indtægt ( en tvang til at bryde loven) Jeg opdagede at sagsbehandleren havde raskmeldt mig i systemt, som om jeg selv havde gjort det. Jeg klagede fik ret og fik forlænget mine sygedagpenge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!