Efter henvendelse til Avisen Danmark med et ønske om, at de afpublicerer artiklen fra september 2023 på baggrund af domsafsigelsen fra Københavns Byret og Østre Landsret, har mediet intet mindre skrevet en endnu artikel om mig – og afvist afpubliceringen.
Og som tidligere er Avisen Danmark ikke ude på at være sandhedssøgende og objektiv, men derimod at udstille mig – igen.
Jeg vil ikke gentage, hvad sagen i øvrigt omhandler, men vil henvise til mit indlæg fra den 2. oktober.
Alligevel føler jeg mig nødsaget til at knytte nogle ord til den nyeste artikel. Fordi jeg må konstatere, at som i den første artikel for et år siden, så både fordrejer Avisen Danmark fakta og udviser endnu engang dovent og underlødigt journalistik.
Og de kan stadig heller ikke regne.
De opgiver igen et forkert regnestykke ift. den pålydende faktura i et forsøg på kun at fortælle læserne, at jeg har faktureret for tre facebookopslag og for at have talt med en journalist fra BT – og lade det være historien om en skruppelløs privat socialrådgiver med dollartegn i øjnene.
Avisen Danmark undlader helt at præcisere, at det omhandlede arbejde med at skrive om min daværende klients sag for at skabe fokus og nå ud til de rigtige – herunder politikerne – og helt efter aftale med min daværende klient.
Det fremgår også af den nye artikel, at vores samarbejde endte pga. en faktura, som min tidligere klient bestred.
Det passer bare ikke. Vores samarbejde endte, fordi hun var blevet tilbudt gratis hjælp af HumanRise, Louise Schelde Frederiksen. Herefter sendte jeg en faktura på mit tilgodehavende for udført arbejde efter skriftlig aftale.
Da hun ikke ville betale, endte sagen først med inkasso og derefter i retten.
Og som Avisen Danmark rigtig nok skriver: ”Retten finder, at faktura af 19. juni 2023 på 5.250 kr. ligeledes ses at stemme overens med den ydelse, som Marianne havde leveret over for Hanne og efter Hannes ønske. Hanne er derfor pligtig at betale denne faktura, lyder det i dommen.”
Men så stopper det sandhedssøgende arbejde igen for Avisen Danmark.
De undlader at oplyse, at jeg blev stillet et modkrav fra min tidligere klient om, at jeg skulle tilbagebetale for alt arbejde udført for hende de sidste 10 måneder.
Så Østre Landsrets afvisning af ankesagen var kun delvist om mit krav om betaling, men handlede primært om modkravet mod mig, altså om tilbagebetaling af 15 fakturaer pålydende i alt 26.300,00 kr.
Når man sådan tænker over det, er det ret vildt, at et medie overhovedet vil skrive en hel artikelserie om én uoverensstemmelse mellem en kunde og en erhvervsdrivende på baggrund af én faktura på 5.250,00 kr.
Men det ville – og gjorde – Avisen Danmark. Endda uden at undersøge hvad der var op og ned, som jeg ellers forsøgte at henvise dem til, men lod det være op til “kildens egen oplevelse.”
Og herved kan et medie som Avisen Danmark køre carte blanche i ”kildens egen oplevelses navn” og samtidig kalde det journalistik.
Jeg blev i sin tid fortalt af den daværende chefredaktør, at artiklen skulle tjene et højere formål ift. behovet for regulering af markedet for private socialrådgivere – og altså ikke handle om mig. De var ikke ude på at save en privat socialrådgiver over.
Den lader vi bare lige stå.
På baggrund af Avisen Danmarks artikel sidste år, blev sagen dengang forelagt den daværende socialminister, der blev spurgt, om markedet for private socialrådgivere skulle reguleres. Dette afviste ministeren med henvisning til at, “vi i stedet skulle gøre noget ved det bagvedliggende problem, så borgerne har tillid til, at kommunerne træffer den rigtige afgørelse inden for lovens rammer.”
Dette undlader Avisen Danmark også at nævne.
Jeg læser, at daværende minister sådan set er enig med mig i, at vi skal bekæmpe det system, der har skabt behovet for private socialrådgivere – og ikke hinanden.
Men det nævner Avisen Danmark heller ikke.
Kort og godt har Avisen Danmark ikke fået noget som helst ud af den artikelserie – udover at svine mit navn til.
Den nyeste artikel ser jeg blot som endnu et krampetræk på at fastholde en historie, der aldrig skulle være skrevet.
Efter min mening er der tale om et journalistisk lavpunkt, der underminerer branchens troværdighed.
Og må jeg være så fri at kalde denne form for journalistik skruppelløs og perfid, der hverken gør læserne eller Danmark klogere.
Er det virkelig den form for journalistik, Danmark har brug for?
/Marianne Stein
