Jeg har været stille de sidste måneder. Det er egentlig ikke fordi, der ikke er noget at larme over, for det er der i høj grad. Jeg har bare ikke haft tiden til at gøre det.
I forrige uge var jeg i skønne København. Jeg er vild med byen – men det samme kan jeg desværre ikke sige om Københavns jobcenter.
Efter fem år som syg på kontanthjælp blev min klient indstillet til et ressourceforløb – af flere års varighed… Resultatet var som forventet. For Københavns kommune har på de fem år, hverken formået at afklare min klient til fleksjob eller førtidspension.
I sidste uge bistod jeg så til et andet rehabiliteringsmøde i Nordjylland.
Efter syv år, hvoraf to år på sygedagpenge og fem år i et jobafklaringsforløb (kontanthjælpsydelse) blev min klient indstillet til en førtidspension.
Da hun i sin tid var på sygedagpenge, var ønsket naturligvis en raskmelding – eller et fleksjob. Men efter syv år i jobcentrets varetægt er hun nu så mørbanket – og blevet endnu mere syg, end da hun i første omgang søgte hjælp samme sted fra.
Jeg ser det igen og igen, hvordan jobcentrene gør syge mere syge.
Og hvad så med Jammerbugt Kommune?
Nogen er måske af den opfattelse, at jeg er blevet “dus med kommunen”, og derfor ikke længere skriver kritiske opslag.
Intet kunne være mere forkert. Sagsbehandlingen i Jammerbugt er helt katastrofalt, og jeg har kritiseret ledelsen og skrevet til – og holdt møder – med borgmesteren adskillige gange.
Jeg har så mange kritikpunkter, at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde eller slutte.
Senest har ledelsens modsvar blandt andet været, at det er MIG, der forhaler borgernes sag, fordi jeg anbefaler funktionsevnebeskrivelser og Generel helbredsattester(lægeattest) til at belyse deres funktionsevne og helbred – og dermed sag. Eller fordi jeg anbefaler en sundhedskoordinator (læge fra socialmedicinsk enhed, klinisk funktion) frem for kommunens egen lægekonsulent.
Jeg ved ikke længere, om jeg skal grine eller græde.
Jeg er nu tilbage i København, hvor jeg går ind i en særdeles spændende uge.
Min bog, Sådan én er jeg jo ikke, udkommer på tirsdag den 25. august, og kan købes fra den dag på min hjemmeside. Bogen er blandt andet til dig, der er sygemeldt. Den handler om, hvordan du undgår jobcentrets faldgruber, og redder dig selv – fordi systemet sjældent hverken griber eller redder dig.
Og på bogudgivelsesdagen, bringer Jyllandsposten også min kronik. Jeg håber selvfølgelig, at du vil være med til at give den opmærksomhed.
2 kommentarer til “DET ER TID TIL AT TAGE BLADET FRA MUNDEN”
Hej Marianne.
jeg syntes det er dejligt at du tager kampen også for andre, jeg syntes desværre også det er sørgeligt at det er nødvendigt. Jeg vil henlede din opmærksomhed på den nye ferielov, jeg har været sygemeldt i overgangen mellem den gamle og nye ferielov. I den gamle kunne man være feriehindret ( sygdom,barsel, værnepligt) og få sine aktuelle feriepenge udbetalt oveni den ydelse man modtog. I overgangsperioden fra 1 maj 2020 til 1 sep 2020. Er feriehindring annulleret og pengene overføres til nye ferieår. Det nye ferieår går frem til dec 2021. Det betyder at man først kan få dem udbetalt i 2021, nogle i januar og resten i dec. selvfølgelig hvis man fortsat er syg, men min 4 uger skal forblive i feriebanken. ( Dette er hvad jeg har læst mig til ) i den nye ferielov har jeg ikke kunne finde tekst på om, man ved udbetaling under sygdom trækkes i ydelse, man må jo sige at man som syg, har rigeligt at bruge pengene til. Den anden ting er at hvis man gemmer sine feriepenge, kan man risikere at står med 10-12 ugers ferie, alt efter sygdomsforløb, når man skal ud og finde et job. Man kan starte en en ny ansættelse med ” goddag chef, jeg har lige denne skavank og så skal jeg holde dobbelt ferie i det næste år. ” Jeg lyder måske en smule negativ, men for mig ligner det en stor spare øvelse.
Jeg er spændt på om det er noget nogle af dine fremtidige klienter også vil opleve .
Hej Marianne Stein
Fremragende bog, der også kvalificeres af, at du både har rollen som fagperson og borger/klient inde under huden. Mange gode anvisninger og præsentation af viden/fakta. Gode cases, hvor det kunne være spændende at få lidt mere at vide om, hvad der skabte forandringen i livet. Selv er jeg i en situation hvor jeg er uddannet socialrådgiver gennem mange år samtidigt med at være mand til scleroseramt hustru, der som oprindeligt ressourcestærk har tabt mange kræfter som “klient” i i social/handicapcentret. Dette område er om muligt endnu værre en jobcentret. Er det en ide at gå mere ind i dette felt med privatpraktiserende assistance?