I morgen skal krydset sættes. Men hvor?
For vores retsstat, demokrati og velfærdssamfund er gået i stykker. Det eksisterer ikke længere.
Det er blot en illusion.
En partileder er dømt ved rigsretten – men er på vej ind i Folketinget.
En anden partileder, som taler for retskaffenhed og færre på offentlig forsørgelse, har selv ulovligt suget af statskassen.
En tredje partileder har en sag hængende over hovedet for svindel med offentlige midler.
En fjerde partileder har muligvis begået skattefusk.
En femte partileder har haft rod i bilagene.
En sjette partileder – og statsministerkandidat har løjet om sine forhold.
En syvende partileder – statsministerkandidat – har muligvis brudt Grundloven, men vil ikke lade sig undersøge.
Støttepartierne holder hånden over Statsministeren – der måske kan stilles for en rigsret.
Hykleriet har opnået nye højder i dansk politik!
Og hele teaterforestillingen er orkestreret af det, der skulle forestille sig at være den 4. statsmagt.
Det er den, der bestemmer hvornår og hvilke (person)sager, der skal frem i lyset. Den bestemmer hvem, der får kritiske spørgsmål – og hvem der ikke gør.
Den 4. statsmagt, sammen med de sociale mediers algoritme, styrer og påvirker hvor du og jeg sætter krydset. Så meget for det frie valg!
Danmark som en retsstat er en saga blot. Og ligeså er det såkaldte fine demokrati og velfærdssamfund.
Den forhenværende beskæftigelsesminister og nuværende statsminister, har stået i spidsen for fleksjob- og førtidspensionsreformen for 2013 og sygedagpengereformen for 2014.
Begge reformer har forværret tusindvis af syge borgeres helbred – og lige så mange er i samme periode endda døde i jobcentrets varetægt.
I tre år har statsministeren haft muligheden for at rette op. Men intet er sket.
Vores allermest svage og udsatte borgere, syge, børn og voksne med handicap og de ældre svigtes igen og igen. For ej at glemme, børn og unges mistrivsel og offentligt omsorgssvigt i landets institutioner.
I dag lover alle politikerne flere penge, flere ressourcer, flere “varme hænder” – endda mere i løn! Og jobcentrene skal selvfølgelig lukkes (uden konkrete bud på hvad der så skal ske med fx de syge, samt en lovgivning der forbliver)
Der er faktisk ingen grænser for, hvad der lige nu kan lade sig gøre.
Men på onsdag er det hele glemt. Der var alligevel en grænse – der kunne ikke tælles til 90.
Men mest af alt er der mangel på respekt, over for de mennesker det handler om.
Vores politikere lyver, bedrager, er utroværdige – de vil magten, men kun for at gøre verden bedre for dem selv. Ikke for dig og mig og os.
Ingen af dem fortjener min stemme. Fortjener de din?
/Marianne Stein
