BLACK WEEK I KØBENHAVN OG JAMMERBUGT JOBCENTER

Black Week har vist også ramt jobcentrene i henholdsvis København og Jammerbugt, hvor der i denne uge blev solgt ud af den sidste rest af anstændighed, ordentlighed og ikke mindst faglighed.

 

I København ligger Hanne sengeliggende 90 % af døgnet og har ikke kunne forlade sit hjem siden september…. 2021!

 

Hanne er diagnosticeret med den meget invaliderende sygdom ME. Hun får hjemmehjælp til rengøring og indkøb, og er også bevilliget handicapbolig.

 

Flere læger og en sundhedskoordinator (læge ved Klinisk Funktion) havde vurderet, at det ikke var muligt at henvise Hanne til Klinisk Funktion, fordi hun ikke er i stand til at forlade sit hjem – hvilket også er bekræftet efter faglig sparring med fag-koordinator.

 

Rehabiliteringsteamet skulle i torsdags møde op hjemme hos Hanne (som var grænseoverskridende i sig selv) med henblik på at indstille hende til førtidspension – men hun blev kontaktet af jobcentret 30 min inden mødet.

 

De aflyste, da de havde vurderet, at Hanne alligevel skal henvises til Klinisk Funktion. Måske hun også skal have en anden diagnose…

 

Faktum er, at Hanne ikke har fået den nødvendige afklaring. Hun sidder stadig fast i sin lejlighed på 3. sal og udsigten til en plejebolig er sat på standby på ubestemt tid, da hun økonomisk først kan flytte, når hun får en førtidspension.

 

Der er INTET at komme efter i denne her sag. INTET.

 

Udover at man kan kritisere manglen på anstændighed, ordentlighed og faglighed fra Københavns jobcenter.

 

Jammerbugt Kommunes jobcentre har så sandelig også overgået sig selv.

 

Til min store overraskelse indstillede de i denne uge til et fleksjob – uden at kunne dokumentere en arbejdsevne.

 

Jeg kunne forstå, hvis sagen var blevet tilbagevist, men indstilling til fleksjob stinker.

 

Og hvorfor så det?

 

Jo, der er nogen, der har travlt med at redde deres egen røv.

 

Fx at man har ladet Dorte være i praktik i ni måneder uden progression overhovedet.

 

Hvor man har ignoreret psykologens anbefaling om at nedsætte timetallet under praktikforløbet.

 

Resultat: Forværring af helbredet.

 

Lægen vurderer i dag funktionsevnen nedsat til det ubetydelige og fraråder af samme grund praktik. Arbejdsevnen er helt væk.

 

Indstillingen til fleksjob er total kontraindicerende. Dorte kan ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da det vil trigge hendes PTSD-symptomer.

 

Med indstillingen oplever hun allerede en opblussen af symptomerne.

 

Jeg kom ind i Dortes sag, efter at praktikken var ophørt. Og det blev en pinlig affære for Jammerbugt jobcenter.

 

For jeg har netop så mange gange tidligere kritiseret ledelsen over de lange praktikforløb uden progression, og som de ellers har forsikret mig om, at de ville få rettet op på.

 

Praktikken ophørte i øvrigt uden afsluttende notat – et notat vi måtte rykke for i tre måneder.

 

Vi har nu i månedsvis forsøgt at få sagen tilstrækkeligt belyst – herunder sikre den nødvendige dokumentation – for den forværring Dorte har mærket efter praktik.

 

Men fagkoordinator har konstant modarbejdet og kørt efter sin egen agenda – sagen skulle forelægges rehabiliteringsteamet NU!

 

Med et katastrofalt resultat til følge.

 

Det er snart tre år siden, jeg sidst har oplevet, at en af mine sager er blevet tilbagevist på et rehabiliteringsteamsmøde. Og de få gange, det er sket, er henholdsvis én gang i København og to gange i Jammerbugt…

 

For jeg gør mit arbejde godt. Jeg går dokumentationen igennem med en tættekam, og derfor er der heller ikke noget at komme efter!

 

Men en fagkoordinator med sin helt egen agenda er svær at gardere sig imod!

 

Spørgsmålet er så, hvordan man som menneske kan se sig selv i øjnene, når man inderst inde godt ved, at den beslutning, der blev taget på et forkert grundlag (for at redde sin egen røv), samtidig gør et andet menneske fortræd.

 

Jeg har fyret fag-koordinatoren i Jammerbugt (læs: meddelt jobcenterchef, at jeg aldrig vil have den fag-koordinator på mine klienters sager igen). Desuden ligger der også mange klagesager på den sagsbehandler (ikke uddannet), der har været på sagen, at vedkommende bare skal ud af vagten.

 

Både København og Jammerbugt kommune har i øvrigt ikke hørt det sidste ord fra mig!

 

Der er klager på vej!

/Marianne Stein

 

 

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

A NEW BEGINNING

I november 2016 indgik min mand og jeg en aftale med Aalborg Kommune om, at jeg skulle ansættes som privat socialrådgiver i min mands virksomhed – med tiltrædelse 1. januar 2017.   Dengang med en effektiv arbejdsevne på fem timer om ugen.   Jeg havde på det tidspunkt været ledig på fleksjobordning siden februar 2015,

Læs mere »

EN SAG HAR ALTID TO SIDER

Først og fremmest tak for jeres opbakning til Kit, der står i den situation, at hun er blevet raskmeldt af Vordingborg kommune – selvom hun er syg.   Nuværende arbejdsevne viser kun 9 timer om ugen. Der er heller ikke udsigt til, at hun kan komme op på et niveau og blive i stand til

Læs mere »

VORDINGBORG KOMMUNE RASKMELDER IGEN EN SYGDOMSRAMT KVINDE 

Det lader til at være kommunens filosofi; går den, så går den.   Måske nogen husker historien for nogle år siden, om hvordan Vordingborg kommune raskmeldte min daværende klient Birgitte. Det groteske var ikke alene, at de raskmeldte en meget sygdomsramt borger, men også fordi AES, på de præcise samme oplysninger, havde vurderet arbejdsevnen nedsat med

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top