ALTERNATIVET VAR IKKE BEDRE

En kvinde med langt brunt hår og lys hud står på en mørk baggrund iført en sort jakke. Hun har en selvsikker holdning som en privat socialrådgiver, et alvorligt udtryk og armene krydset foran brystet.

OPDATERING: Partileder, Franciska Rosenkilde har i dag den 4/11-22  ca. 10.15 skrevet på sin Facebookside, at partiet fortsat bakker op om en advokatundersøgelse – og dermed står de ved det, de sagde før valget. /Marianne Stein.

 

Det faldt flere for brystet, at jeg i en kommentar til mit tidligere indlæg, den danske retsstat er en illusion, mener, at Alternativet holder hånden over statsministeren.

 

Flere mente, at jeg gjorde Alternativet uret, fordi de netop gik ind for en advokatundersøgelse.

 

Nå, men jeg fik ret.

 

Lige som jeg i går skulle til at lykønske Alternativet med det flotte valg, kunne jeg læse om partiets første løftebrud.

 

Det tog under 24 timer.

For Alternativet bakker alligevel ikke op om advokatundersøgelsen. Et parti der kæmper for at bedre retssikkerheden for borgerne…

 

Jeg synes, det taler ind i ALT det, mine seneste indlæg har handlet om.

 

Tillidskrise, hykleri, politikerlede, mangel på retsstaten, at politikerne er og bliver utroværdige – og ikke fortjener min stemme og tillid.

 

Det her handler ikke om at være for eller imod mink – præcis som barnebrudssagen ikke handlede om at være for eller imod barnebrude. Og det handler ikke om farver.

 

Det handler om lovbrud.

 

Det handler om, at loven skal være lige for alle.

 

Det handler om retsstaten.

 

Men ifølge Å-leder, Franciska Rosenkilde, hvor danskerne har stemt, er der nu en ”ny spilleplade.”

 

Med Alternativets løftebrud må man vel så konkludere, at de mener, at vælgerne er blevet vores domstole?

 

Den danske retsstat er rigtig nok en illusion.

 

Og Alternativet er nu lige så utroværdige, som de andre politikere og partier. De siger et – og gør noget andet.

 

Alternativet var altså ikke bedre!

 

Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad partiet giver køb på næste gang – de syge i jobcentrene måske?

 

/Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Telefonmøder med jobcentret kan koste dig dine sygedagpenge

“Jeg har kun haft møde med min rådgiver over telefonen.”   Det lyder jo både nemt og smart.   – lige indtil det ikke er det længere.   Og derfor dette opslag med en advarsel.   Jeg har haft sindssygt travlt de sidste måneder med at redde sygemeldte fra at miste deres sygedagpenge eller deres

Læs mere »

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top