Nu må jeg vist hellere tage bladet fra munden, ellers vil borgmesteren i Jammerbugt kommune helt sikkert tro, at han har fået lukket munden på mig – som han også har forsøgt med andre kritikere.
Men det er ikke på grund af beskyldningerne, at jeg ikke har været aktiv på de sociale medier siden den 28. maj, men fordi jeg har ligget total vandret arbejdsmæssigt.
Ja, jeg vil næsten sammenligne mig med en Duracell-kanin, der bare har været i gang non-stop.
Blandt andet på grund af de mange borgmesterklager jeg også har skulle skrive til fx Sønderborg, Haderslev, Hjørring, Holstebro og ikke mindst Jammerbugt Kommune.
Og den borgmester der har modtaget flest klager og henvendelser fra mig… Ja, gæt én gang…
Her er det måske vigtigt at nævne, at Jammerbugt kommune har været en del af frikommuneforsøgene, der nu kommer til at sætte retningen for at frisætte alle kommunerne med den nye beskæftigelsesreform…
Som jeg skrev den 28. maj, havde endnu en borger i den respektive kommune fået afvist sin sag om førtidspension i “pensionsudvalget” Altså efter at et enigt rehabiliteringsteam havde indstillet til en førtidspension.
Men “pensionsudvalget” bestående af en enkelt person uden en sundhedsfaglig uddannelse, vurderede altså noget helt andet.
Det affødte prompte en henvendelse til borgmesteren fra mig, hvori jeg gav en hård kritik af pensionsudvalget.
Det kunne borgmesteren bestemt ikke lide.
Han kritiserede min “tone”. Og herpå faldt beskyldningerne om injurierende og ærekrænkende udtalelser om hans medarbejdere – som en advarsel inden jeg gik over stregen.
Hvem, der går over stregen, kan vist diskuteres, for der er jo ikke tale om en enkelt sag, når det kommer til den kommune. Tværtimod, er det min oplevelse, at det sker “systematisk”, uagtet om vi taler pensionssager eller andre sagsbehandlingsfejl.
Det bekræfter en ny sag, der er landet på mit bord også.
Den omhandler en kvinde, der har været i et jobafklaringsforløb (Jaf) siden 2019, hvor 2. Jaf blev “bevilliget” i 2021. Men siden 2023 har det kørt som en “teknisk forlængelse”. Det vil sige halvandet år. Dermed har forløbet varet i alt 5 1/2 år – mod de lovmæssige 4 år.
Og som om det ikke var nok, så fik kvinden tildelt sit 3. jobafklaringsforløb her i juni, med krav om en ny arbejdsprøvning – frem for den nødvendige førtidspension.
Dette har naturligvis medført en borgmesterklage, hvor jeg tilmed i den forbindelse også opdager, at der Ifølge sagsakterne (og aktlisten), slet ikke ligger nogen afgørelse om 2. jobafklaringsforløb fra 2021. Wtf.
Jeg har spurgt borgmesteren, om dette også kun vil blive betragtet som “en fejl” og “et enkeltstående tilfælde”, som han netop skrev om i et debatindlæg i Jammerbugtposten i maj – i et forsøg på at nedtone og negligere den voldsomme kritik jobcentrets sagsbehandling i hans kommune får.
Men han har ikke svaret retur.
Det har til gengæld sagsbehandleren. I et autosvar – på baggrund af klagen.
Af autosvar fremgår:
Hej!
Jeg holder sommerferie i uge 28, 29 og 30 og er derfor ikke tilgængelig. Mine rådgivningsevner er midlertidigt sat på pause – helt uden handleplan eller indsatsmål og som de siger: “Livet er kort, så lad os tage på ferie og svømme lidt i solskinnet!” Jeg er tilbage mandag den 28.7.2025 og svarer dig hurtigst muligt derefter. Håber du også får tid til at slappe af og nyde solen. Vi ses snart!
Hilsen
Det må virkelig siges at være en sagsbehandler helt ude af sync med de mennesker, hvis sager, denne skal behandle – og har en betydelig magt over. For hvor mange kan, må og har råd til at holde ferie, som der her anbefales? Og hvem kan slappe af, når man samtidig bliver presset af jobcentret og har endnu en arbejdsprøvning i sigte?
En ting er, at man i et Jaf-forløb modtager en ydelse svarende til kontanthjælp. En anden ting er, at det ikke er selvskrevet, at man må holde ferie indenfor de første 12 måneder. Og den 3. ting er hele årsagen til, man overhovedet er i det forløb; nemlig helbredet og dertil en væsentlig nedsat funktionsevne, der begrænser feriemulighederne.
Desuden må jeg stille mig undren over for denne sagsbehandler, når jeg ser min klients sag. For de rådgivningsevner har vist været sat på pause hvad angår handleplaner og indsatsmål længe før uge 28, ellers ville min klient jo ikke have været i jobafklaringsforløb i over 5 1/2 år helt uden afgørelser – og nu med udsigt til to år mere i jobcenter-karussellen.
Dét er livet simpelthen for kort til.
Og her kan jeg da kun give sagsbehandleren ret. Livet er kort. For kort. I særdeleshed når en kommune fastholder mennesker på denne måde i årevis i et jobcenterforløb.
Når alt dette er sagt, så oplever jeg i langt de fleste sager i Jammerbugt kommune et godt samarbejde med de forskellige sagsbehandlere.
Således blev en nu tidligere klient indstillet til en førtidspension i onsdags, efter et virkelig godt og konstruktivt samarbejde med både sagsbehandler og fagkoordinator. Og teamet var helt enigt og gjorde kort proces og indstillede med det samme. Tak for det.
Så det må jo være ledelsen i Jammerbugt kommune, den er gal med?
Og efter denne lange smøre kan jeg nu fortælle, at jeg i fredags lukkede min computer ned. “Duracell-kaninen” er simpelt løbet helt tør for batteri (læs; mig).
Der skal nu lades op under nordjyske himmelstrøg de næste par uger.
Hermed sender jeg også en tanke til de mange, der sidder fast i jobcentret og ikke kan tage på en tiltrængt ferie – dels på grund af helbredet – og dels på grund af den stramme økonomi og måske fordi de slet ikke havde optjent “ret” til at holde ferie.
Og kære borgmester i Jammerbugt; beskyldninger om injurierende udtalelser er et billigt forsøg på at lukke munden på kritikere. Du skulle i stedet begynde at anerkende problemerne, og få styr på dit jobcenter – herunder de ledelsesmæssige retningslinjer.
God sommer.
Jeg er stærkt tilbage den 4. august. Og der er nok at tage fat på, når jeg vender retur.
/Marianne Stein
