VORES POLITIKERE ER FAKTARESISTENTE

Det er tilsyneladende ikke kun jobcentrene, der ser bort fra fakta (i form af lægeerklæringer) – det gør politikerne også.

Jeg begriber ikke, hvordan det kan være i vores politikeres interesse, at jobcentrene, til 13 milliarder kroner om året, skal fortsætte med at gøre folk mere syge – og skubbe dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Nogen dør endda undervejs.

Det må jo kun være fordi, politikerne ignorerer de mange vidnesbyrder på jobcenterområdet – og vælger at se bort fra fakta.

For den seneste forskning, en rapport fra Psykiatrifonden og SIND, udarbejdet blandt andre sociolog, Anne Marie Kaae, viser, at syv ud af ti sygemeldte oplever, at jobcentret forværrer deres livskvalitet. Knap hver fjerde har tanker om, at livet ikke er værd at leve pga. deres jobcenterkontakt.

Psykiatrifondens rapport viser også, at længden af tid, den enkelte er tilknyttet et jobcenter, er den faktor i undersøgelsen, der har allerstørst effekt ift. at opleve belastet livskvalitet og tanker om, at livet ikke er værd at leve.

Altså jo længere tid en sag varer – jo værre får borgerne det.

Faktisk viser undersøgelsen, at syge bliver mere dårlig af at være i systemet allerede efter seks måneder. Og ikke nok med det, så kom det også frem i 2019, at 334 borgere i perioden 2013 til 2019 var døde under et ressourceforløb – eller seneste fem uger efter forløbet var afsluttet.

Efter nu mange måneders forhandlinger vil et bredt flertal så justere det udskældte ressourceforløb, det har beskæftigelsesministeren netop oplyst.

Et ressourceforløb der kan have en varighed op til fem år med mulighed for forlængelse, bliver nu afkortet til tre år. (Ressourceforløbsydelsen svarer til en kontanthjælpssats.)

Der er altså ikke tale om de store revolutionerende ændringer på området, og med Psykiatrifonden og SINDs rapport, der netop er kommet med klare anbefalinger om, at folk skal afklares indenfor max et år, så er de syge stadig i stor risiko for at blive mere syge pga. jobcentret.

Man er altså fortsat ilde stedt, når man først er blevet syg og skal møde systemet i form af et jobcenter.

Og måske tænker du, at det her ikke vedkommer dig. Men den helt almindelige dansker, lønmodtageren, og den selvstændige er ikke længere væk fra en kontanthjælp – eller en kontanthjælpslignende ydelse som et ressourceforløb – end en arbejdsskade, et styrt på cyklen, en påkørsel eller en alvorlig sygdom (evt. senfølger pga. en kæftsygdom).

Det bliver jeg dagligt konfronteret med i mit arbejde som privatpraktiserende socialrådgiver – og nå ja, så havnede jeg selv helt uden indtægt, da jeg blev ramt af en ulykke i 2012.

I august i år udkom min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Bogen er én lang kritik af beskæftigelsessystemet, samt en overlevelsesguide til sygemeldte, der skal prøve at redde sig selv igennem jobcentret – som et helt menneske.

Og med den nye aftale om ressourceforløb, kan jeg kun forsikre om, at bogen på ingen måde er blevet mindre relevant eller forældet. Tværtimod.

Efter bogudgivelsen blev bogen i øvrigt sendt til samtlige beskæftigelsesordførere og beskæftigelsesministeren – jeg tvivler dog på nogen har læst den.

Jeg har desuden i flere kronikker og her på min Blog og på Facebook forsøgt at gøre politikerne opmærksom på de mange alvorlige problemer, der er for de syge på beskæftigelsesområdet – da det er som om, at de syge slet ikke eksisterer i deres univers.

Det afstedkom at jeg den 18 nov. havde foretræde for beskæftigelsesudvalget sammen med socialog, Anne Marie Kaae. Men desværre lader det ikke til, at der blev lyttet til kritikken rettet mod de lange sagsbehandlingstider, der har så store konsekvenser for de syge.

Nu må jeg i stedet se frem til mit møde med beskæftigelsesministeren den 29. januar 2021 – for det næste politikerne nu tager fat på, er forhandlinger om fleksjob og førtidspension, og her har jeg absolut også en bemærkning eller to til.

I ønskes alle en god weekend – og et godt helbred.

Forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver