MØDREHJÆLPEN ÅBNEDE DØREN FOR MIG – DERFOR STØTTER JEG DEM
For fem år siden, i november 2015, opsøgte jeg Mødrehjælpen. Det var med hjertebanken, stor usikkerhed og frygt. Frygt for at blive afvist. Igen.
Jeg havde på det tidspunkt været ledig fleksjobber i ti måneder – med dengang en arbejdsevne på fire timer om ugen. Jeg havde fået så mange afvisninger som socialrådgiver i fleksjob i det offentlige regi, at jeg efterhånden var ved at miste troen på, at jeg nogensinde ville komme tilbage til mit fag igen. Det var sindssygt hårdt.
Jeg havde derfor besluttet, at Mødrehjælpen skulle være mit allersidste forsøg.
Det skulle vise sig, at Mødrehjælpens Aalborgafdeling stod over for store udfordringer med besparelser, nedskæringer og omstruktureringer. Derfor modtog jeg en mail om, at en ansættelse ikke var muligt, men vi kunne se på muligheden for en praktik.
Således gik det til, at jeg i januar 2016 startede op hos Mødrehjælpen.
Det blev til 2x praktikperioder af et halvt års varighed i alt, hvor jeg stille og roligt fik foden indenfor mit fag igen. Selvtilliden og selvværdet, der var helt forsvundet efter dengang tre år som sygemeldt i jobcentret, voksede støt tilbage.
Det var også i mit arbejde i Mødrehjælpen, at jeg for alvor begyndte at se ud over min egen næsetip.
For jeg troede ikke, at man kunne blive behandlet dårligere af systemet, end jeg selv var blevet – hvor jeg mistede min ydelse og dermed stod helt uden indtægt. Men jeg blev hurtigt klar over, at der var mange andre, der sad fast i jobcentret, og som var langt værre stillet, end jeg selv havde været.
Kvinder og mænd der havde mistet alt.
Nok drejede deres henvendelse sig om ret til samvær, skilsmisse og problemer med ex’en osv. Men efterhånden blev jeg i vores samtaler også klar over, at flere var syge og sad fast i jobcentret på en kontanthjælp. Jeg var chokeret.
Det var mennesker, der havde haft det hele, hus, firma, bil og en god karriere – og nu var de syge, på kontanthjælp og havde brug for en håndsrækning til at komme videre med deres liv – og søgte derfor råd hos Mødrehjælpen. De havde, som jeg, ikke en ægtefælle eller samlever til at støtte dem. Faktisk havde mange af dem et meget spinkelt netværk at trække på.
Jeg fortsatte efter min praktikperiodes ophør som frivillig i Mødrehjælpen. Det blev aldrig muligt med en ansættelse der, men jeg er dybt taknemmelig for, at rådgivningschefen troede på mig og gav mig en chance.
Mødrehjælpen hjælper rigtig mange mennesker, der står i en meget sårbar situation – og Mødrehjælpen åbnede døren for mig til nye muligheder. Efterfølgende tog jeg springet som privatpraktiserende socialrådgiver – for at blive hende jeg selv manglede, da jeg, som sygemeldt efter en påkørsel, skulle navigere i systemet.
Resten er historie.
Og den kan du læse mere om i min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Det er en overlevelsesguide til dig, der er sygemeldt eller pårørende til en sygemeldt. Og lige nu har du sammen med mig mulighed for at støtte Mødrehjælpens Julehjælp.
Som et juletilbud kan du lige nu forudbestille et starter-kit, så du kan komme godt i gang med din jobcentersag. Starter-kit indeholder min bog, Sådan én er jeg jo ikke, (signeret), mulepose, notesbog samt to kuglepenne alle produkter med Marianne Stein-logo.
Vælger du, at få bogen signeret, donerer jeg 25 kr. til Mødrehjælpens Julehjælp.
Du kan forudbestille lige HER (kun i en begrænset periode)
Sammen gør vi en forskel.
