SYGEDAGPENGEREFORMEN VAR BLUFF OG MANIPULATION

Den 19. december 2013 kunne vi i medierne læse om, at aftalen for den nye sygedagpengereform var kommet på plads – alle partierne med undtagelse af Enhedslisten var med i aftalen.

Og glemmer du – så husker jeg….. at det var vores daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen og nuværende formand for socialdemokratiet, som stod i spidsen for aftalen.

Aftalen for reformen kunne ikke blive mere aktuelt for mig. For det var præcis på samme tid Aalborg Kommune havde truffet afgørelse om ophør af mine sygedagpenge. Jobcenteret havde vurderet, at jeg ikke opfyldte forlængelsesmulighederne. Med et enkelt pennestrøg, var jeg ikke længere uarbejdsdygtig. Altså modsat hvad lægerne skrev i mine papirer.

Jeg havde fået sygedagpenge i 52 uger, og lige bag mig havde jeg en afskedigelse og en afbrudt praktik og på daværende tidspunkt en arbejdsevne på 4 timer om ugen. Jeg var langt fra rask og arbejdsdygtig.

Så på en iskold decemberdag i 2013, samme dag som jeg kunne læse om den nye sygedagpengereform, sad jeg med kommunens afgørelse vedrørende stop af mine sygedagpenge, og med en udsigt til det sorte hul – dvs. egenforsørgelse, ægtefælleforsørgelse eller kontanthjælp.

Da jeg læste om den nye aftale, tænkte jeg; gid den reform træder i kraft nu! For til min ærgrelse ville reformen først træde i kraft den 1. juli 2014 – altså et halvt år senere.

Det var netop det sorte hul reformen ville lukke. Folk som stadig var uarbejdsdygtige skulle ikke risikere at miste deres forsørgelsesgrundlag – som nu ville ske for mig.

Men ved I hvad….. det var ÉN STOR FED LØGN.

Det var MANIPULATION af værste kaliber.

For i dag, fem år senere, falder folk stadig i det sorte hul.

Nu gør de det bare ikke efter 52 uger…. men allerede efter kun 22 uger.

Og tro mig kommunerne spekulerer i hvem de kan sparke ned i hullet – og hvem de ikke kan Læs: dem som har ressourcer til at klage.

Således har jeg bare i denne uge haft to henvendelser fra syge, som er blevet raskmeldt efter 22 uger…. uden at være det.

For dem er der kun formue, ægtefælleforsørgelse eller kontanthjælp tilbage…..

22 uger…

Tør du blive syg?

Tak til Ekstra Bladet fordi jeg må få lov at bidrage med min viden og erfaring, fra et område jeg kender særdeles godt – både som borger og privatpraktiserende socialrådgiver.
Tak for at sætte fokus på de vanvittige forringelser der er sket for sygdomsramte borgere. For der er naturligvis kun tale om forringelser som rammer os “undersåtterne”, da politikerne aldrig vil stå i samme situation ved sygdom. De har selvfølgelig fået deres helt egen “sygedagpengelov” som hverken inkluderer besøg i jobcenter eller sygedagpengeophør efter 22 uger….

Læs med i morgen…

For husk, vi kan ALLE blive syge eller komme ud for en ulykke… uanset om du er brolægger, ingeniør, eller sygeplejerske…. og kommunen står klar til at lægge dit liv i ruiner – med de grådige politikeres velsignelse.

Marianne Stein

#GlemmerDuSåHuskerJeg#SygedagpengeReform#Beskæftigelsesminister#MetteFrederiksen#TroelsLundPoulsen#EkstraBladet#TørHvorAndreTier
#ChefRedaktørPoulMadsen
#DkPol#Valg2019

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Telefonmøder med jobcentret kan koste dig dine sygedagpenge

“Jeg har kun haft møde med min rådgiver over telefonen.”   Det lyder jo både nemt og smart.   – lige indtil det ikke er det længere.   Og derfor dette opslag med en advarsel.   Jeg har haft sindssygt travlt de sidste måneder med at redde sygemeldte fra at miste deres sygedagpenge eller deres

Læs mere »

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top