SOMETHING IS ROTTEN IN THE STATE OF DENMARK

På Christiansborg Slotsplads pryder statuen af Frederik den 7. til hest.

 

Det var kongen, der afgav sin enevældige magt og underskrev Danmarks første grundlov den 5. juni 1849.

 

Befolkningen fik rettigheder herunder trykkerfrihed, ejendoms- og personens ukrænkelighed og retten til forsørgelse (så længe man ikke er i stand til at forsørge sig selv).

 

Grundloven har været danskernes stolthed.

 

Vores ret til at udtrykke os frit. Retten til at eje og retten til at få hjælp.

 

Her 174 år senere må vi konstatere, at grundloven har været under et gevaldig pres de senere år – og stadig er det.

 

Enevælden er på en ny måde tilbage i Danmark.

 

Dog forklædt som demokrati – som ulven forklædt i fåreklæder.

 

Barnets lov blev i fredags vedtaget under protester fra adskillige organisationer, der varetager børnenes og familiens rettigheder.

 

Men regeringen – og i særdeleshed socialministeren – har været (is)kold.

 

Børnene skal ikke længere have ret til deres biologiske forældre. Forældre skal ikke længere have retten til deres børn.

 

Staten ejer nu vores børn, må vi forstå.

 

Vi så det i den tidligere regering med Mette Frederiksen som statsminister – særligt med minkskandalen – hvordan beslutninger blev truffet uden lovhjemmel.

 

Ejendomsretten var og er ikke længere ukrænkelig.

 

Det fik store konsekvenser blandt befolkningen. Særligt dem der kæmpede for deres ret.

 

Og det fik stort set INGEN konsekvenser for dem, der begik lovbrud. Herunder embedsværket som én efter én har fået annulleret den i forvejen meget milde straf i form af advarsler.

 

Og alt hvad der vedrører FE, Samsam, Claus Hjort-sagerne er blevet fuldstændig mørklagte. Det er på ingen måde en demokratisk retsstat værdigt!

 

I december 2022 fik vi ny regering.

 

Nu skulle nye vinde blæse i den danske demokratiske retsstat.

 

Et bredt samarbejde over midten skulle der til – og dermed et opgør med blå og rød blokpolitik. For det var blevet for svært at komme igennem med sin politik.

 

Svaret var en SVM-regering.

 

Som lige siden hverken har set sig til højre eller Venstre, men har kørt fuldstændig lige ud.

 

Og ja, så nappede de lige en fridag i demokratiets og forsvarets navn med på vejen.

 

Og de syge. Ja hvad så med de syge.

 

De mennesker der altså har ret til at få hjælp af staten, fordi de ikke længere kan forsørge sig selv.

 

Tja….de er parkeret de næste syv år indtil jobcentrene lukkes i 2030.

 

Imens den ene kommission efter den anden gennem de senere år har udarbejdet anbefalinger (som ikke bliver til andet end anbefalinger), så har regeringen nu fremsat en ekspertgruppe bestående af fire økonomer og to chefer indenfor beskæftigelsesområdet.

 

De skal være med til at sætte retningen for den nye beskæftigelsesindsats, men med deres baggrund må det forstås som, at de skal finde besparelser på 3 mia. kr. – fremfor egentlig at løse problemet for de syge.

 

Vi skal derfor fortsat høre om syge, der bliver syltet og mishandlet i og af systemet – imens vi skal spises af med, at der jo også bliver arbejdet på en bedre hjælp til syge …. i de kommende syv år.

 

Glædelig Grundlovsdag. Vi er absolut kommet langt tilbage – i demokratiets navn!

 

/Marianne Stein

Forfatter, debattør, journaliststuderende og privatpraktiserende socialrådgiver

 

 

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

UEGNET

I dag er det 20 år siden, at jeg blev HF-Student. 25 år gammel. Men bedre sent end aldrig – eller noget…   Vejen dertil var nu heller ikke lige til.   Faktisk lød afskedssalutten fra grundskolen, at jeg var vurderet uegnet til gymnasiet. Dog blev jeg heldigt nok vurderet til at have evner –

Læs mere »

SIG DET SOM DET ER – SORG SKAL VI IKKE SKAMME OS OVER

I sidste uge holdt jeg foredrag på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, Vejle for en god flok af socialrådgivere- og sygeplejerskestuderende.   Aftalen for foredraget kom i stand dagene op til og dagene efter min fars død.   I bund og grund forestillede jeg mig, at jeg, på de fire uger, ville være helt tilbage. Så

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top