Politisk opgør
Seneste opdatering
Til møde med formanden for ekspertgruppen for den nye beskæftigelsesindsats
Formanden for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner havde i den forbindelse inviteret mig til et kaffemøde, hvor jeg kunne bidrage med min praksisviden og komme med mine bud til den nye beskæftigelsesindsats.
Du kan læse mit indlæg fra mit møde med formanden her.
Her kan du læse min dagsorden for mødet med formanden for ekspertgruppen – samt mine bud.
Møde med beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen
Jeg var inviteret til møde med beskæftigelsesministeren, hvor jeg præsenterede nogle af de udfordringer, jeg ser i min praksis, når sygdomsramte møder beskæftigelsessystemet. Jeg kom ligeledes med bud på, hvad jeg også finder vigtigt at få ændret på. (Jeg henviser til samme dagsorden, du kan læse ifm. mødet med formanden for ekspertgruppen.)
Beskæftigelsesministeren fik også udleveret min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Samt et hæfte, der består af borgernes egne forslag. Disse forslag er indsamlet via mine forskellige platforme på de sociale medier.
Du kan desuden læse mit indlæg fra mødet med beskæftigelsesministeren her.
Det er uacceptabelt, at syge bliver mere syge i jobcentrene
Jobcentrene koster årligt 13 milliarder kr. at drive*, uden at det kan dokumenteres, at det får folk i arbejde. Og tilmed kan syges helbred blive yderligere forværret – ja, nogle gange bliver arbejdsevnen helt ødelagt.
Jeg har selv oplevet systemet efter en påkørsel i 2012, hvor mit helbred blev forværret i mødet med jobcentret.
Det er selvsamme system, politikernes fejlslagne politik, der har skabt behovet for private socialrådgivere.
Forskning på området
At syge får forværret deres helbred i forbindelse med deres forløb i jobcentret, kunne en meget vigtig – og længe ventet – rapport fra SIND og Psykiatrifonden dokumentere i 2019.
Hovedforfatteren til rapporten sociolog Anne Marie Lyager Kaae, dokumenterede det, som jeg, og mange andre fagprofessionelle, har set i årevis, nemlig at sygemeldtes helbred forværres af at være tilknyttet jobcentrene.
Du kan læse rapporten, Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet jobcentrene, HER.
Det politiske opgør
Jeg ønsker et politisk opgør med et system, der fastholder syge i et ingenmandsland, forringer deres livskvalitet, og skubber dem, der har en restarbejdsevne, helt ud af arbejdsmarkedet.
Det kan og må aldrig blive acceptabelt for et velfærdssamfund!
Jeg har derfor også igennem de sidste syv år skrevet til og med flere politikere, herunder en tidligere beskæftigelsesminister og den nuværende statsminister.
Jeg har også tilsendt alle beskæftigelsesordførere min bog, Sådan én er jeg jo ikke – uden dog nogensinde at få svar retur.
Jeg har debatteret med flere politikere og beskæftigelsesordførere i radioprogrammer – oftest på baggrund af de kronikker og debatindlæg, jeg har skrevet igennem årene (se links under Den Offentlige Debat HER).
Alt sammen for at skabe fokus på, hvordan beskæftigelsespolitikken rammer skævt – og at syge ikke skal være på kontanthjælp eller helt risikere at miste deres forsørgelsesgrundlag.
Møde med beskæftigelsesministeren
I efteråret 2020 nåede jeg en milepæl i mit arbejde med at få hul igennem til Christiansborg. Jeg fik et møde med beskæftigelsesordføreren fra Enhedslisten, som var den eneste, der reagerede på mine henvendelser.
Efterfølgende fik sociolog Anne Marie Lyager Kaae og jeg foretræde for beskæftigelsesudvalget, hvor vi præsenterede dels det, rapporten dokumenterer, og dels mine erfaringer fra praksis. Du kan læse mere om vores foretræde HER.
Anne Marie Lyager Kaae bistod mig også med den nyeste forskning, da jeg havde møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i januar 2021. Det kan du læse mere om HER.
Hvad er løsningen?
I et samarbejde forfattede sociolog Anne Marie Lyager Kaae og jeg en kronik, der kan læses i Politiken HER.
I kronikken foreslår vi en grundlæggende og gennemgribende reformering af systemet for at sikre sygemeldte en langt bedre og mere værdig behandling end den, de får i dag.
Vi mener, at området helt skal væk fra kommunerne, så sagerne behandles efter sundhedshensyn og ikke efter kommunernes økonomi.
Der skal ikke være økonomiske incitamenter i at beholde sygdomsramte mennesker i lange forløb på jobcentrene. I dag er det muligt for kommunerne at udsætte eller helt undgå fleksjob og førtidspension – pga. økonomi og mindre refusion.
At hjælpe helbredsramte mennesker ind på arbejdsmarkedet bør være en specialiseret opgave, der hovedsageligt foregår i en sundhedsfaglig ramme.
I stedet for at møde et jobcenter, der primært tænker udvikling af arbejdsevne (og økonomi), skal borgerne først og fremmest møde et system, der tænker i sundhed og dernæst beskæftigelse. Dette kunne fx foregå i regionale sundhedshuse, hvor der sikres en tilstrækkelig sundhedsfaglig ekspertise.
De sygdomsramte bør møde et system, hvor udvikling og afklaring af arbejdsevne maksimalt varer et enkelt år – og derved langt hurtigere bliver visiteret til fleksjob eller førtidspension.
Vejen til en politisk forandring er lang og hård, men jeg fortsætter kampen, for det handler om tryghed. Det handler om vores velfærd nu og i fremtiden.
Kærligst
Marianne Stein
Privatpraktiserende socialrådgiver, debattør, forfatter og journalist
Udgivet 2021
* Kilde: Cepos
Lidt fakta
Den 1. januar 2013 trådte den nye førtidspension og fleksjob-reform i kraft. Reformen skulle sikre, at flere fik fleksjob på få timer frem for en førtidspension. Og den skulle forhindre, at unge under 40 år fik førtidspension – de skulle i stedet tilbydes et ressourceforløb.
Reformen har været særdeles udskældt, blandt andet fordi det blev meget svært at få en førtidspension for alvorligt syge over 40 år og nærmest umuligt for dem under 40 – selvom de ikke havde nogen arbejdsevne tilbage. Det blev også sværere at få et fleksjob – stik imod intentionerne.
I dag har vi nået næsten samme niveau for førtidspension som inden reformen. Meget tyder dog på, at man med de femårige ressourceforløb – frem for en førtidspension – blot skubbede en pukkel foran sig. Det er blandt andet dem, der i dag får en førtidspension.
Der er også flere, der i dag bliver visiteret til fleksjob på få timer – men som ender uden job. De må leve i årevis på en ledighedsydelse svarende til kontanthjælp.
Reformens konsekvenser for sygemeldte må siges at være katastrofale – både når det kommer til livskvalitet, psykisk velbefindende og ikke mindst muligheden for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen.
