NU HAR RETTEN TALT – FRIFINDELSE

Og hermed bliver jeg også nødt til at stå op for mig selv og tage ordet. Råt for usødet.

I fredags blev der sat punktum for en sag, der har verseret i 15 mdr. Det har mildest talt været nogle rædselsfulde måneder, der har givet mig mange søvnløse nætter og kostet mig ufatteligt dyrt både økonomisk og i mit privatliv.

Langt om længe har jeg ikke kun fået medhold – jeg er også blevet frifundet.

I september 2023 skrev Avisen Danmark en større artikelserie, hvor jeg blev kritiseret for at have faktureret min tidligere klient for blandt andet tre Facebookopslag (for at få fokus på hendes jobcentersag).

Men sagens problematik startede allerede tilbage i juni 2023.

Min daværende klient opsagde pludselig vores samarbejde, da hun havde fået tilbudt gratis hjælp hos HumanRise – efter at jeg havde optrådt sammen med hende i en artikel i BT i maj 2023.

Jeg sendte efterfølgende en faktura på mit tilgodehavende for aftalt og udført arbejde. Helt konkret faktura nummer 16. Aldrig havde der været problemer med betaling, og aldrig var mit arbejde blevet kritiseret. Tværtimod.

Men med Louise Schelde Frederiksen/HumanRises indblanding, tog sagen en væsentlig drejning.

Min daværende klient nægtede at betale. Jeg forsøgte dialogens vej uden held. Herefter sender vi sagen videre til et inkassofirma, der efter manglende betaling desværre ender med en stævning.

Der går efterfølgende næsten tre måneder, hvorefter jeg bliver kontaktet af en journalist fra Avisen Danmark.

Her bliver jeg oplyst om, at min tidligere klient pludselig havde følt sig dårligt behandlet. Særlig omhandlede kritikken min fakturering af arbejdet for tre facebookopslag (for at sætte fokus på hendes sag). Hun mente, at de opslag kun havde tjent mig og mit eget virke.

Efterfølgende blev jeg i Avisen Danmark udstillet som en skruppelløs privat socialrådgiver med dollartegn i øjnene, der udnyttede sårbare borgere.

En kritik der gav genlyd både på Christiansborg, hos Dansk Socialrådgiverforening og i flere patientforeninger.

Forargelsen, over hvor uetisk jeg åbenbart havde handlet, var ikke til at tage fejl af.

Kritikken haglede løs. En shitstorm ramte mig på de sociale medier, hvor jeg ikke længere kun blev udstillet som grådig, men også som en direkte svindler.

Jeg ved ikke hvornår, det er blevet okay, at folk løber fra deres regninger, men det var tilsyneladende uetisk af mig at fakturere min tidligere klient for aftalt og udført arbejde – og bruge inkasso og en stævning som min eneste mulighed for at inddrive mit tilgodehavende.

I artiklen i Avisen Danmark åbner Louise Schelde Frederiksen op for, at syge vil kunne gøre krav på at få deres penge retur fra privat socialrådgivning.

Således modtager jeg netop et modkrav den 29. dec. 2023 på hele beløbet for 10 måneders arbejde. Altså hele 15 fakturaer der aldrig tidligere er gjort indsigelse mod. Og hermed også et krav om at anerkende, at jeg har været omfattet af Lov om juridisk rådgivning. Herudover skulle jeg anerkende, at jeg ikke havde krav på den sidste faktura på 5.250,00 kr.

Det ville hermed få konsekvenser for alle private socialrådgivere, såfremt min tidligere klient fik medhold. Og lad mig tilføje; jura er kun en meget lille del i mit arbejde.

Sagen blev behandlet i byretten den 2. maj 2024.

Dommen lød efterfølgende, at min tidligere klients modkrav blev afvist. Sagen var klokkeklar. Der var dokumentation for, at der var indgået en aftale om socialrådgivning. Der var ligeledes dokumentation for, at der var indgået aftale for udført arbejde – herunder arbejde med facebookopslag og journalist/BT – pålydende 5.250,00 kr.

Sagen blev anket til landsretten af modparten.

Den 27. sep. 2024 bliver der afsagt dom i Østre Landsret. Ankesagen afvises, da der i det store hele ikke er tilgået nye oplysninger. Landsretten finder heller ikke sagen principiel.

Min tidligere klient skal nu betale godt 10.000 kr. i sagsomkostninger + 2.000,00 kr. i sagsomkostninger til mig. Regningen gik dermed fra 5.250,00 kr. for udført arbejde til over det dobbelte i sagsomkostninger.

Da jeg i sin tid talte med chefredaktøren fra Avisen Danmark, kritiserede jeg dem for ikke at have deres research i orden. Jeg gjorde dem det klart, at de var spændt for Louise Schelde Frederiksens vogn, da hun dels optrådte i artiklen som min tidligere klients partsrepræsentant (helt gratis) og også som advokatfuldmægtig/ekspert.

Chefredaktøren forsikrede mig, at jeg var i de bedste hænder hos Danmarks mest “sandhedssøgende og objektive” journalist. For de var bestemt ikke ude på at “save en privat socialrådgiver over.”

Hertil kan jeg blot sige, at havde de researchet og tjekket op på min og min tidligere klients e-mailkorrespondance og dermed sikret dokumentationen, ja, så havde de aldrig haft en historie.

Sandheden og objektiviteten kan ligge på et meget lille sted.

Sagen endte efterfølgende i Pressenævnet. Jeg fik ikke medhold. Her var konklusionen i store træk, at jeg måtte finde mig i mere som en “toneangivende” person. Selvom det nok havde været hensigtsmæssigt, at jeg var blevet forelagt alt kritikken, så var den samlede konklusion, at jeg var kommet til orde!

Pressenævnets sagsbehandling og konklusion er absolut noget af det mest useriøse, jeg længe har set. Og siger meget om, at presseetikken fortsat mangler et særdeles løft i den branche.

Louise Schelde Frederiksen og jeg har i flere år haft en konflikt. For fem år siden så hun sig sur på mig, fordi jeg havde påtaget mig en ME-sag (en der selv havde henvendt sig til mig!). Jeg havde skrevet offentligt om den, da den var gået forholdsvis let igennem til en førtidspension. Hun klandrede mig for at være på niveau med det nu for længst lukkede og slukkede firma, Bisidderhjælpen uden dog på nogen måde at fremkomme med dokumentation herfor.

Jeg måtte ydermere forstå, at det var tarveligt af mig at påtage mig en ME-sag, da det åbenbart kun var hendes patientgruppe. Denne regel kendte jeg ikke, og jeg påtager mig ikke sager efter bestemte diagnoser, men ud fra om jeg mener, at jeg kan gøre en forskel. Det kunne jeg netop også i denne sag.

Tilsyneladende tog hun nu min daværende klient for at fremme sin egen agenda, nemlig at få private socialrådgivere underlagt Lov om juridisk rådgivning – ved blandt andet at udsætte mig for dårlig presseomtale.

Well, hvem har udnyttet hvem?

Socialrådgivere hører fortsat ikke under Lov om juridisk rådgivning, og nu skal min tidligere klient betale det dobbelte af, hvad fakturaen oprindeligt lød på. Grov udnyttelse af en sårbar borger? Har HumanRise planer om at betale for misseren?

Og interessant er det, at jeg tilbage i 2016/17 tog en “efteruddannelse” hos Louise Schelde med henblik på at skulle være privat socialrådgiver. Hun har altså “uddannet” private socialrådgivere og tjent penge på det, for efterfølgende at hænge os ud for ikke at være ”fagligt dygtige” nok.

Mon medlemmerne af foreningen, HumanRise er bekendt med, at deres penge tilsyneladende også må være gået til at bekæmpe private socialrådgivere – frem for at hjælpe syge ud af jobcentrene?

Siden Avisen Danmarks kritiske omtale af mig, har jeg ikke haft en eneste ME-sag, hvilket står i stærk kontrast til de mange løbende ME-sager, jeg har haft siden 2019. Med positive resultater.

Det er jeg da ærgerlig over. Jeg er af den opfattelse, at jo flere der råber systemet op fx om ME, jo stærkere står vi. Det var også mit ærinde tilbage i 2019, men det gjorde Louise Schelde sur.

Jeg har heldigvis mange andre, der ønsker min hjælp, så det går nok.

Nu er næste skridt for mig at undersøge med en advokat, om jeg kan få genrejsning efter bagvaskelse i Avisen Danmark. Jeg vil naturligvis gå efter at få “renset” mit navn, som med artiklen, og efterfølgende shitstorm, er blevet svinet til.

Alene presserådgivningen kostede mig 17.000,00 kr. på tre uger. Til sammenligning fakturerede jeg på 10 måneder min daværende klient for 26.300,00 kr.

En presserådgivning, hvor jeg blandt andet blev tilrådet at lægge mig fladt ned og undskylde over for min tidligere klient, fordi “jeg havde ladet mig rive med i frustration,” og derfor fakturerede for arbejdet med Facebookopslag. Men jeg har i virkeligheden hele tiden KUN faktureret for aftalt og udført arbejde, der kunne dokumenteres i utallige mails.

Jeg trækker hermed tidligere undskyldning tilbage!

Jeg havde desuden helt nye klienter, der trak sig, da sagen rullede. De blev naturligvis utrygge. Mine øvrige klienter gennem længere tid, kunne slet ikke genkende det billede, der blev tegnet af mig. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er også taknemmelig for de efterfølgende fine referencer jeg modtog fra tidligere klienter, der alle har følt sig godt behandlet.

Jeg er blevet bekendt med, at et socialrådgiverfirma for et par dage siden lukkede, og at det har efterladt mange kunder i en særdeles ulykkelig situation. Jeg er selv blevet bestormet af henvendelser, der nu søger min hjælp i stedet. Jeg er derfor også opmærksom på, at den sag er vand på Louise Schelde Frederiksens mølle/agenda, hvor hun selv kan fremstå som den ”gode.” Igen.

Sagen er virkelig ulykkelig for de involverede parter. Det gør heller ikke noget godt for os private socialrådgiveres ry. Det har vi overhovedet ikke brug for.

Jeg vil derfor igen slå fast med syvtommersøm, at jeg nu har rettens ord for, at jeg har faktureret og udført mit arbejde efter en helt klar og gennemsigtig aftale. Der har hverken været tale om skruppelløs fakturering eller svindel.

Til sidst vil jeg sige, at det ALTID har været min klare holdning, at vi skal bekæmpe det system, der har skabt behovet for private socialrådgivere – og ikke hinanden. Synd at Louise Schelde Frederiksen ikke har indset vigtigheden i det.

/Marianne Stein