Efter at hun blev sygemeldt med en belastningsreaktion i 2023, og efterfølgende afskediget fra sit arbejde som jordemoder, har hun været i et jobafklaringsforløb siden maj 2024.
Det seneste år har hun ligeledes været i praktik det samme sted. Praktikken er ad flere omgange blevet forlænget – senest den 14. november.
Men allerede nogle uger efter forlængelsen bliver hun pludselig kontaktet af sagsbehandleren, der oplyser Mette om, at hun vil blive partshørt ifm., at man nu vurderer, at hun slet ikke længere er uarbejdsdygtig.
Jobcentret begrunder det med, at Mette til møderne har talt meget om hendes mand, der har ADHD og har været i medicinsk behandling – og har haft nogle dårlige dage ifm. medicinen.
Mette er chokeret. Hun har bare svaret på sagsbehandlerens spørgsmål.
Mette har været presset længe. Hun er i praktik 16.5 timer om ugen og bruger alt sin energi på den. Hun er også glad for at være der, men ved ikke hvad det skal ende med, for hun kan ikke presse sig op i flere timer.
Hun hænger i, alt hvad hun kan. Men kan også kun lige det.
Hun bliver nemt overvældet af selv små “ubetydelige” ting. Når hun overvældes, kan en lille ting derfor pludselig fylde meget. Fx at manden har en dårlig dag pga. medicin.
Det får nu fatale konsekvenser for Mette, at hun netop har haft sådanne dage, når hun har haft telefonmøder med sagsbehandleren.
Og nu har Mette så fået en “julehilsen” fra Favrskov kommune, som ingen ønsker sig.
Kommunen skriver, at Mette kun kan være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom – ikke pga. sin mand, og derfor raskmelder de hende.
Sagen er bare, at manden altid har haft ADHD. Så det er jo ikke nyt. Manden er ikke sygemeldt, men arbejder.
Det er derimod Mette, der er syg med en belastningsreaktion, og hun har tydeligvis presset sig selv for længe på for mange timer – uden at Favrskov kommune har interesseret sig for hendes ve og vel.
Derfor er den nyeste statusattest i Mettes sag også et helt år gammel.
Kommunen var ellers i gang med at anmode om en status fra psykiateren, men da Mette selv kunne oplyse om, at udredningen ikke havde påvist ADHD, så var sagsbehandleren alligevel ikke interesseret i at vide mere om Mettes helbred.
I stedet har kommunen raskmeldt hende og henvist hende til kontanthjælp.
Mette søgte derfor min hjælp.
Hun har nu sendt en klage til borgmesteren over dårlig sagsbehandling, der er svaret på partshøringen og udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse. Desuden har Mette fremskaffet et lægenotat fra egen læge, der bekræfter, at hun er syg pga. egen sygdom samt et notat fra praktikken om, at hun har et lavt funktionsniveau og er sårbar for blandt andet pres.
Altså alt sammen oplysninger som Favrskov Kommune selv burde have indhentet.
Før en kommune må træffe en afgørelse – og i særdeleshed når der er tale om et forsørgelsesgrundlag – så skal en sag være tilstrækkelig belyst.
Man kan altså som sagsbehandler ikke bare træffe afgørelse ud fra sin mavefornemmelse eller ud fra en samtale med borgeren, hvor man derefter plukker i selvsamme oplysninger og tager ord ud af kontekst.
Må Favrskov Kommunes Jobcenter komme til fornuft og indse, at den er på afveje.
Og ellers bliver det Ankestyrelsen, der må vise Kommunen vej.
