KÆRLIGT INDSPARK – SÅDAN FORBEREDER DU DIG TIL REHABILITERINGSMØDET

Skal 2020 være dit år. Det år, hvor du kommer i mål med et fleksjob eller en førtidspension? Her er årets første Kærlige Indspark til hvordan du forbereder dig til rehabiliteringsmødet.

 

I denne tid er det fem år siden, jeg selv stod overfor at skulle have min sag forelagt rehabiliteringsteamet. Jeg var nervøs, bange og vidste ikke helt, hvad jeg skulle forberede mig på. Men jeg vidste, at jeg gik efter et fleksjob.

 

Når en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, kan det godt føles som om, at ens liv er lagt i andres hænder. Der er “nogen” som skal afgøre din fremtid, dit forsørgelsesgrundlag. Det i sig selv kan skabe stor nervøsitet.

 

Står du i samme situation og skal have din sag forelagt teamet, kan du måske have glæde af at læse videre, da jeg vil gennemgå, hvordan du kan forberede dig – for at sikre dig det bedste møde med rehabiliteringsteamet.

 

Først og fremmest skal du sikre dig, at din sag er tilstrækkeligt belyst, før den overhovedet kan forelægges teamet. De lægelige oplysninger skal være i orden, funktionsevneskema skal fremgå samt en virksomhedspraktik-beskrivelse/arbejdsevnevurdering.

 

Hvis din sag er klar, skal du dernæst forberede dig på de spørgsmål, som teamet kan stille dig.

Mange har en frygt for at komme til at sige noget forkert, hvilket ikke er helt uden grund.

 

Jeg har desværre også erfaring med, at nogen har fået deres sag tilbagevist, fordi de, på grund af nervøsitet, ikke var tydelig nok, om de ønskede fleksjob eller førtidspension. De ønskede blot en afklaring.

 

Forståeligt nok.

 

Men du skal være klar på, om du går efter fleksjob eller førtidspension (særligt hvis du har en meget lille arbejdsevne) – du kan ikke gå efter begge dele for:

 

Fleksjob betyder, at du har en arbejdsevne – selvom den kan være lav.

 

Førtidspension betyder, at du IKKE har nogen arbejdsevne.

 

Det er dog vigtigt at sige, at selvom du ønsker dig et fleksjob eller en førtidspension, så er det ikke ensbetydende med, at du også får det. Du skal fortsat opfylde betingelserne for fleksjob eller førtidspension.

 

Udover hvad rehabiliteringsteamet har læst i din rehabiliteringsplan – den forberedende del, så kan teamet også være interesseret i at høre om:

 

  • Hvad du ønsker at få ud af mødet?
  • Dit helbred og dine ønsker for fremtiden?
  • Hvad fleksjob eller førtidspension kan give dig?
  • Hvad har været afprøvet / dine erfaringer?
  • Hvad har virket og ikke virket?

 

Hvis du går efter fleksjob, kan det være en god idé, at du har lavet en liste med alle de jobfunktioner/opgaver, som du ved, du kan bestride i et fleksjob.

 

Har du et fleksjob på hånden, skal du stadig tænke dit fleksjob ind bredt set på arbejdsmarkedet. Aldrig kun gå efter et specifikt job.

 

Du skal derfor forberede dig på spørgsmål som:

  • Hvad nu hvis du ikke kan arbejde i det job om to år?
  • Hvilket arbejde vil du også kunne bestride?
  • Vil du også kunne påtage dig andre arbejdsfunktioner?

 

Hører du under målgruppen for “minifleksjob”, som er et fleksjob under ca.10 timer om ugen, skal der oveni være et udviklingsperspektiv – selvom din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i ethvert erhverv.

 

Så hvor ser du udviklingsperspektiv i din situation?

 

Hvis ikke der er et udviklingsperspektiv, er du ikke i målgruppe for minifleksjob.

 

Til sidst men ikke mindst, gå ikke alene til et rehabiliteringsmøde. Tag en bisidder med som kan bistå dig, hjælpe dig gennem spørgsmålene, samle op, og byde ind, hvis du taber tråden. Og i det hele taget en der kan støtte dig før, under og efter mødet.

 

Pøj pøj med rehabiliteringsmødet.

 

Kærligst
Marianne Stein

 

Ønsker du at vide mere om, hvordan du klæder dig bedst muligt på til din sag i jobcentret, så kan du læse mere i bogen, Sådan én er jeg jo ikke, som kan købes her

 

 

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

GODT NYTÅR – OG HERMED EN OPFORDRING TIL CHRISTIANSBORG

Statsministeren talte i sin nytårstale om ordentlighed og respekt – og derfor skal jobcentrene lukkes…   Okay så!   Men lad mig slå fast, at ordentlighed og respekt for det enkelte menneske begynder på Christiansborg, og ikke fordi man lukker jobcentrene, hvor loven blot har skulle udmøntes fra.   Jobcentrene er et misfoster skabt af

Læs mere »

A NEW BEGINNING

I november 2016 indgik min mand og jeg en aftale med Aalborg Kommune om, at jeg skulle ansættes som privat socialrådgiver i min mands virksomhed – med tiltrædelse 1. januar 2017.   Dengang med en effektiv arbejdsevne på fem timer om ugen.   Jeg havde på det tidspunkt været ledig på fleksjobordning siden februar 2015,

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top