I dag er det nemlig fire år siden, jeg kom på forsiden i Nordjyske…. Det var ikke uden MANGE overvejelser, angst og sommerfugle i maven, at jeg tog et STORT og vigtigt skridt i mit liv og ikke mindst i min jobcentersag og karriere…
For jeg kendte godt prisen for at gå hele vejen….
Prisen for at forlade “Flinkeskolen”.
Prisen for at “larme”.
Prisen for at iføre mig den “Gule Førertrøje”
Men jeg har ALDRIG fortrudt.
For jeg havde ikke mere at miste. Kun ALT at vinde.
Aalborg kommune ville ikke dialogen, Aalborg kommune ville ikke samarbejdet. Aalborg kommune ville IKKE hjælpe mig.
Derimod ville de lade mig gå for lud og koldt vand, arkivere min sag og glemme alt om mig.
I fem måneder løb jeg panden mod en mur igen og igen.
Jeg havde fået nok!
Efter den 22. maj 2014 kom Aalborg kommune på andre tanker.
9 måneder senere og efter i alt 14 måneder på ægtefælleforsørgelse modtog jeg fleksjobbevillingen.
Jeg “vandt”.
Ingen skal knægte mig. Punktum
Jeg var dog ikke længere velkommen som medarbejder i Aalborg kommune.
Jeg var uønsket – og har været det lige siden.
Det tog mig tid at acceptere.
Og det tog mig tid at forstå hvilken gave jeg havde fået – og hvordan den kunne bruges.
Det ved jeg nu.
Kommunen stoppede mine sygedagpenge, udsatte mig for ulovlig sagsbehandling og jeg for vild i systemet.
Jeg begik altså alle fejlene og tog omvejen.
Men i dag ved jeg bedre.
I dag kender jeg genvejen – jeg har vist den til dem, som spørger mig om vej.
En hel del har fået sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, nogle har fået medhold i deres sag, hvor kommunen ulovligt har sanktioneret dem, nogle er kommet tilbage i jobafklaringsforløb, efter at kommunen ulovligt havde smidt dem af. Nogle er kommet i fleksjob, ressourceforløb og andre revalidering….
Og så er der dem jeg stadig kæmper for. Dem som er blevet pisket rundt og rundt i manegen i cirkus jobcenter år efter år. Dem som ikke længere kunne finde nogen udvej til et bedre liv.
Det kræver fortsat hårdt arbejde, for der skal trampes i pedalerne. Førertrøjen er gennemblødt.
For selvom jeg kender genvejen…. er den sjældent snorlige. Og endnu mindre snorlige, hvis du har cyklet i så mange år, i en hel anden retning end den vej du skulle.
Så skal vi tilbage på sporet. Vi skal finde en ny vej sammen.
Og en ting er sikkert, jeg hepper på DIG. Jeg er parat til at råbe højt, for jeg finder mig ikke i dårlig (om)veje Læs: sagsbehandling.
I dag trives jeg med at være uønsket i visse kredse…
I dag trives jeg med at være så irriterende(god), at jeg ikke kan ignoreres.
Og i dag 22. maj 2018 er det ikke kun Aalborg kommune – som udemærket ved, hvem jeg er.
Det ved efterhånden rigtig mange kommuner….
Fordi jeg larmer stadig…
I dag vil Aalborg Kommune – og andre kommuner rigtig gerne samarbejde med mig…
Men det ændrer ikke på, at i dag skal jeg tale med endnu en journalist og larme lidt.
Sammen er vi stærke
Kærligst
Marianne
Brug for en privat socialrådgiver og professionel bisidder? Kontakt mig her
Læs Nordjyskes artikel om mig her
Dette opslag må meget gerne deles, men IKKE kopieres.
Copyright 2018 Marianne Stein, socialrådgiver