JAMMERBUGT KOMMUNE HAR LYTTET TIL KRITIKKEN

“Du larmer kun for at promovere dig selv, Marianne Stein”….

Tjaaa….sådan vil der være nogen, som vil tænke.

Jeg får som person opmærksomhed, når jeg råber op – når jeg larmer om kommunernes katastrofale sagsbehandling. Selvfølgelig gør jeg det.
Men det gør den kritisable sagsbehandling i kommunerne, som jeg påpeger også, og det er dét, som er mit mål.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at opmærksomheden ER vigtig. For det er den. Det er dit like, din kommentar, din deling, og dit “synes godt om min side” også. Det hele tæller.

Min kritik af Jammerbugt kommune nåede af samme grund også ud til 200.000 personer, og fik Nordjyske Mediers opmærksomhed og ikke mindst borgmesteren i den respektive kommune.

DERFOR har jeg nu haft et meget konstruktivt møde med Jammerbugt kommunes borgmester, Mogens Chr. Gade, udvalgsformand for beskæftigelse, Morten Klessen samt jobcenterchef, Jannie Knudsen.

For de ønskede at lytte til min kritik, og endnu vigtigere; de ønsker at HANDLE på mine kritikpunkter.

At sidde til møde med en borgmester, en udvalgsformand og en jobcenterchef er et højdepunkt for mig. For det viser mig, at det jeg laver ER vigtigt. Det viser, at jeg, sammen med jer, kan være med til at ændre på kommunernes praksis og procedurer vedrørende sagsbehandlingen – til fordel for borgerne.

Jeg fik serveret mine kritikpunkter råt for usødet. Ingen af mødedeltagerne var i tvivl om, hvad jeg mener om den sagsbehandling, der er gået forud. De er også helt med på, hvad jeg mener, der skal ændres på.

De ved også, at når jeg klager over sagsbehandlingen, så dur det ikke at spise mig af med, at de har “handlet lige efter bogen” – for så havde jeg naturligvis aldrig haft grund til at klage i første omgang.

Jeg er klar over, at en kommune, der sagsbehandler for mange tusinder mennesker, begår fejl. Vi er alle mennesker, og vi begår fejl. Det jeg har kritiseret, er ULOVLIG OG SYSTEMATISK FEJL, og det bliver der nu handlet på.

Jeg fik hjælp af Nordjyske Medier til at få præciseret, at der selvfølgelig ALDRIG må træffes afgørelse om borgernes forsørgelsesgrundlag, uden at sagen er ordentligt og tilstrækkeligt belyst. For det Steen, og mange andre, har været udsat for, må bare IKKE ske!

Jammerbugt kommune ønsker ikke at få skudt i skoene, at de sætter økonomien højere end borgernes ve og vel. Jeg sagde hertil, at så havde de en opgave i at få denne “misforståelse” af vejen, for der er mange borgere i Jammerbugt kommune, som har en anden oplevelse.

Jeg har nu rettet kritik af Jammerbugt Kommune, og de, som kan ændre på det, har lyttet. Jeg har også gjort det meget klart, at jeg fortsætter med at larme, så længe der er noget at larme over, og det er de derfor heller ikke i tvivl om.

Jeg er ikke naiv. Tingene ændres ikke over en nat, men der er en god proces i gang. Der er en god dialog i gang. Jeg er fortrøstningsfuld!

 

I næste uge har jeg møde med jobcenterchefen, hvor det udelukkende handler om Steens sag – om hvordan vi sikrer, at Steen får den nødvendige hjælp og afklaring vedrørende forsørgelsesgrundlag. Jeg er fortrøstningsfuld!

Jeg vil hermed ønske alle en rigtig god weekend. Tusind tak for jeres evige støtte, opbakning og søde kommentarer. Det betyder alverden🙏🏼❤️

Kærligst
Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

KØBENHAVNS KOMMUNE JOBCENTER: EN BOSTØTTE KAN GØRE DIG RASK

Vi var advaret. Men mødet med rehabiliteringsteamet i mandags blev alligevel chokerende.   For 14 dage siden blev jeg akut kontaktet af Dorthes mand, fordi Dorthes sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en førtidspension. Men efter at sagen havde været drøftet med mødeleder af rehabiliteringsteamet, blev der nu i stedet peget på et ressourceforløb.

Læs mere »

JO, MAN KAN GODT FÅ EN FØRTIDSPENSION UDEN EN ARBEJDSPRØVNING

Jævnligt møder jeg sagsbehandlere/faglig ledere på jobcentrene, der påstår, at man ikke kan få en førtidspension, uden at borgeren først har fået afklaret arbejdsevnen i en praktik.   Men dette er ikke korrekt.   Og det har jeg efterhånden en del eksempler på fra min praksis – seneste fra Vejen og Jammerbugt Kommune.   Det

Læs mere »

“KAN DET SKADE MIN SAG, HVIS JEG KLAGER”… 

Det er ALTID kommunens ansvar at sagsbehandle, rådgive og vejlede korrekt og sikre at borgerne får de rette ydelser.   Lad mig sige det sådan, nogen kommuner er bedre til dét end andre. Og i visse tilfælde er der absolut plads til forbedringer.   Når borgerne bliver utrygge i sagsbehandlingen eller føler sig dårlig behandlet,

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top