– Og det blev for alvor cementeret til dagens møde med rehabiliteringsteamet.
Efter et fald på arbejdspladsen i 2016 har en efterfølgende langtidssygemelding, flere operationer, genoptræning, og utallige behandlinger, desværre ikke bedret tilstanden hos min klient. Tværtimod har de mange år i en uafklaret situation forværret helbredet med alvorlig stress og depression oveni. Arbejdsprøvning har aldrig været en mulighed.
I december 2017 fik jeg sagen, og her præciserede jeg overfor min klient, hvor vigtigt det var, at den praktiserende læge blev inddraget ved jævnlige konsultationer. Lægen skulle være hendes bedste ven fra nu af.
Sagen har i flere perioder ligget i dvale pga. operationer og behandlingsforløb, men i
foråret 2019 traf AES en midlertidig afgørelse vedrørende arbejdsskaden – og kommunen handlede prompte ved at træffe afgørelse om ophør af sygedagpenge.
Det klagede vi selvfølgelig over, da det eneste som manglede i sagen, var selve afklaringen af arbejdsevnen.
Kommunen gav os ikke medhold, og derfor ligger sagen nu til behandling i Ankestyrelsen.
Efter ophør af sygedagpenge overgik min klient til jobafklaringsforløb og fik en ny rådgiver.
– Og så var det på med Førertrøjen.
Der blev udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse, der blev indhentet en GHA ( Generel helbredsattest) og en statusattest fra psykolog – begge attester udelukkede beskæftigelsesrettede foranstaltninger (praktik). Funktionsevnen var vurderet varigt og væsentligt nedsat til det ubetydelige og behandlingsmulighederne udtømte. Lidelsen var kronisk og stationær.
Lægen var netop meget tydelig og præcis i attesten – fordi han kendte sin patient godt.
Den nye og meget kompetente socialrådgiver var med de meget klare attester klar på at lade sagen blive behandlet udenom teamet, hvorfor sagen skulle forelægges en sundhedskoordinator.
Sundhedskoordinator var ikke enig, og det blev vurderet, at der var behov for en “tværfaglig vurdering”. Sagen skulle derfor alligevel forelægges rehabiliteringsteamet.
Udover at jeg var med som bisidder i dag, så havde min klient også taget sin læge med. Og det var er klogt valg!
Lægen til teamet: “Jeg er ikke med i dag, hvis ikke det er fordi, det er alvor – der er ingen arbejdsevne at komme efter, en praktik vil forværre helbredet og smertecenteret er udelukket”
Så den smule tvivl om eventuelt behandling på smertecenteret og en praktik blev helt og aldeles fejet af bordet.
Lægens fremmøde og ORD blev altså helt afgørende for, at der i dag kunne sættes et STORT punktum i sagen, da rehabiliteringsteamet indstillede til førtidspension.
Fri af smerter bliver hun ikke.
Til gengæld er hun i dag blevet befriet fra jobcentrets lænker og har fået sikret sig et forsørgelsesgrundlag.
Kærligst
Marianne Stein
Har du brug for en privat socialrådgiver til din sag, så kontakt mig her
