HAR VI VIRKELIG BRUG FOR EN YDELSESKOMMISION

En ydelseskommision, kontanthjælpsloftet og ydelser var på tapetet i går, da jeg var i P1 Debat

Som nogen af jer ved, så har jeg også en mening om kontanthjælpsloftet og kontanthjælpen i det hele taget.

Det har jeg ytret mig om i flere kronikker – senest i min kronik i maj med en noget provokerende overskrift “ Nej, kontanthjælpsloftet skal ikke rulles tilbage”.

Nu vil jeg nødig ødelægge julen for nogen, så overskriften skulle hverken dengang i maj eller i dag stå alene.

Det der er min pointe, er, at kontanthjælpsloftet hverken er problemet eller løsningen.

Kontanthjælpsloftet får ikke folk i arbejde…og rulles kontanthjælpsloftet tilbage fjerner det heller ikke problemet; nemlig at vi nu har 84% af kontanthjælpsmodtagere, der er på kontanthjælp som aktivitetsparat. Det vil sige, at de har udfordringer udover ledighed såsom sygdom, kroniske lidelser eller andet. De har altså IKKE mulighed for at gå ud at tage sig et arbejde i morgen uanset hvor meget pisk de får. Læs; lavere ydelse.

Det ER efter min opfattelse et problem, at vi har fået indrettet et kontanthjælpssystem således, at det er legitimt at have sygemeldte borgere på kontanthjælp – endda år efter år.

Kontanthjælpen er en MIDLERTIDIG YDELSE – vores laveste sikkerhedsnet, og syge skal slet ikke være på kontanthjælp.

Jeg mener heller ikke, at vi skal bruge et helt år – og en hulens masse milliarder, på at undersøge hvad der så skal erstatte kontanthjælpsloftet.

For svaret er ret kort og “simpelt”; få de syge væk fra kontanthjælpen. De skal afklares i en rasende fart, så de enten kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i et eventuelt fleksjob eller måske have den førtidspension, som de netop er berettiget til. De muligheder har vi allerede til rådighed i dag.

Desværre er der god økonomi for kommunerne i at fastholde borgerne på kontanthjælp. Det er også et problem. Faktisk et temmeligt stort problem, som ingen politikere tilsyneladende har interesse i at diskutere.

Jeg deltog i P1 Debat i går, hvor jeg fra studiet her i Aalborg gav mine synspunkter til kende – eller i hvert fald nogen af dem.

Og det blev så mine ord i den offentlige debat for 2019, men jeg er kampklar igen i 2020 til at kæmpe videre for at få de syge væk fra kontanthjælpen.

Kærligst
Marianne Stein

Du kan høre udsendelsen her

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

REHABILITERINGSTEAMET INDSTILLER TIL FØRTIDSPENSION FOR 3. GANG

I dag har Jammerbugt Kommunes rehabiliteringsteam indstillet Martin Barchow til en førtidspension – for 3. gang indenfor godt og vel et år.   Én ting er at blive ramt af en hjerneblødning og miste både en del af sig selv og sin arbejdsevne.   Det er en livsomvæltning af dimensioner.   En anden ting er

Læs mere »

SVAR FRA BESKÆFTIGELSESMINISTEREN

Så er jeg tilbage efter intet mindre end tre uger, hvor jeg har været syg med en særdeles hårdfør forkølelse og hoste. (Jeg var da lige ved at tro, at det aldrig ville stoppe igen…)   Og jeg har mildest talt ligget vandret lige så længe – ikke på grund af forkølelsen men pga. travlhed.

Læs mere »

NÅR POLITIKERE UDTALER SIG UDEN AT HAVE FORSTAND

I forbindelse med TV2 Nords dækning af Martin Barchows sag udtalte formanden for beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune, Diane Aarestrup sig følgende:   “Jeg kan ikke udtale mig i konkrete sager, men helt generelt, hvis der er tale om en lægefaglig vurdering, som bliver underkendt i Pensionsnævnet, vil jeg sige, at det ikke går an. Der

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top