DIN HISTORIE ER KUN INTERESSANT – HVIS DU ER KENDT…
Efterårsferien er ved at gå på hæld. Udover at jeg har slappet af og tilbragt dage sammen med min familie i København, så har jeg også brugt min ferie på, at læse de søde kommentarer og anmeldelser min bog, Sådan én er jeg jo ikke, har fået med på vejen.
Særligt et kapitel har ramt mange. Min egen historie.
Og det får mig til at tænke tilbage på, da jeg var i gang med at skrive bogen.
For udover at min egen historie var et enormt svært og sårbart kapitel at skrive, fordi jeg blandt andet måtte gennemleve mit forløb med jobcentret på ny – ja, så har jeg også været igennem mange svære processer undervejs.
Til at begynde med var det for mig helt utænkeligt at udgive på eget forlag. For jeg ville have et anerkendt forlag i ryggen. Jeg betragtede det som et slags “kvalitetsstempel” – at bogen fik autoritet.
Men så blev jeg alligevel mere og mere hooked på at gå selvudgiver-vejen. Hvor jeg tog alle beslutningerne selv. Og der var sørme mange beslutninger, der skulle træffes, og jeg havde absolut INGEN erfaring at trække på.
Derfor valgte jeg igen at ændre kurs og få et forlag til at udgive bogen. Og ikke bare et tilfældigt ukendt forlag. Jeg gik naturligvis efter et stort forlag – for intet kunne være stort og godt nok til min bog.
Jeg landede hos et tredje forlag, som helt uden at have læst mit manuskript sagde ja til at udgive bogen. Min begejstring havde jeg svært ved at skjule.
Dog var der en lille hage ved det hele.
Min bog skulle, efter forlagets mening, kortes ned – væsentligt ned. Blandt andet skulle jeg tage hele min egen historie ud, for den var kun interessant, hvis jeg var en kendt person…
Men hvor langt ville jeg egentlig gå for det stempel?
Ikke særlig langt – og slet ikke efter jeg blev præsenteret for en sindssyg dårlig kontrakt, hvor jeg ville afgive alle rettighederne til min bog, og jeg skulle derudover stadig stå for de fleste udgifter selv.
Med den kontrakt var det ikke længere min bog. Og slet ikke uden min egen historie, som var årsagen til, at jeg ville skrive den til at begynde med.Det føltes forkert!
Jeg måtte derfor stå ved mine værdier og mit værd. Jeg måtte stå ved mig selv. Ellers ville jeg ikke bare miste min bog – men også mig selv.
Det stempel blev så uendeligt ligegyldigt.
Jeg takkede derfor nej til forlaget, og herefter gik det hårde arbejde i gang. Jeg fik ansat en redaktør og fik kontakt til et trykkeri og tog nu ansvar for hele processen – og min egen historien skulle selvfølgelig med.
Jeg tør godt indrømme, at det har kostet blod, sved og tårer – for ej at glemme sindssygt mange penge.
Men alt er ligesom glemt, når man læser de fine anmeldelser, bogen har fået. Det er det vigtigste kvalitetsstempel for mig! Det fortæller mig også, at det var godt, jeg skrev bogen og gjorde det på min måde.
At min bog sagtens kan klare sig uden et stort forlag, blev jeg i den grad bekræftet i, da 1. oplag blev udsolgt godt en måned efter udgivelsen.
Men det siger desværre også noget om bogens nødvendighed. For alt for mange, oplever sig klemt i jobcentret og vil gerne finde en vej ud – uden at miste sig selv undervejs.
Bogen er nu trykt i 2. oplag, og du kan læse mere om den – og købe den HER
Tak til alle jer der allerede har købt og læst min bog – og ikke mindst tak til alle jer, der efterfølgende har givet sig tid til at skrive til mig, om hvad bogen har haft af betydning for jer.
Rigtig god weekend – og husk så at stå ved dig selv!
